I en dugfrisk rapport fra “Det Internationale Energiagentur” fremhæves små modulærer kernekraftværker som nøglen til opfyldelse af behovet for meget mere elektricitet fremover. Rapporten skriver, at udviklede økonomier satser på disse små værker. I Danmark afvises kernekraft fortsat af partier med stærke rødder til 1970èrne. Godt hjulpet på vej af “den grønne lobby”…
Klimasagen er her for nyligt blevet beriget med endnu et begreb: Hydroklimatisk piskesmæld – eller på mediedansk: “klimapiskesmæld”. Grundlæggende drejer det sig om en situation, hvor en periode med masser af regn afløses pludseligt af stærk tørke. Effekten er, at regnen vil give en masse vækst af planter, og efterfølgende vil tørken få dem til at visne hurtigt, hvorefter de kan nære en naturbrand.
“Walk softly and carry a big stick.”
President Theodore Roosevelt udtrykte den amerikanske udenrigspolitik med en begavet læresætning, men noget tyder på at Trump ikke fik det hele med. “Softly” er ikke rigtig dækkende for Trumps ageren her i januar.
Til gengæld har Trump forstået at integrere fake news, politiske trusler, superskarp kommunikationsstrategi og velforberedt timing i sit forsøg på at flytte Grønland til amerikansk jurisdiktion.
Man kan kun imponeres over, hvordan moderne kernekraft kan sikre en jævn produktion af støm, der ikke er afhængig af vind og vejr. Enhver ved jo efterhånden, at der ikke produceres strøm fra vindmøller og solceller, når det er mørkt og ikke blæser. Så må der leveres strøm fra kulfyrede værker og værker, der kører på biomasse.
Enorme værdier er gået op i røg i de seneste dage i Los Angeles, Californien. Omfattende naturbrande har bredt sig ind i bebyggede områder, og nogle af de dyre boligkvarterer, bl.a. i Hollywood, er hårdt ramt. Adskillige kendisser har mistet deres hjem, heriblandt Paris Hilton, og desværre er også omkring 10 personer omkommet.
Spinola Bay ligger syd for velhaverenklaven Portomosa og Nord for Havnebyen Valletta. Her er lige netop den blanding af internationale forretningsfolk og helt almindelige turister, som kan give et portræt af Danmark set udefra.
Jeg har talt med britiske efterretningsfolk, rumænske læger, maltesiske politikere og forretningsfolk og egyptiske piloter. Nu vil jeg gerne høre hvordan de ser på Danmark.
“O, Danmark, på rænker du aldrig dig forstod, det har du tit betalt med dit reneste blod.”
Valdemar Sejr bygger videre på faderens imperium og kendtest er korstoget til Estland i 1219, men også mange krige og alliancer i Nordtyskland er permanent på dagsordenen.
Hedebølger er tilsyneladende uforklarlige: “Vores resultater viser klart behovet for bedre at forstå og simulere drivkræfterne bag ekstrem varme – det er et alvorligt problem” (citat). Klimamodellerne kan ikke forudse eller forklare disse varme pletter. Hvis vi dermed taler om tilfældige synergistiske fænomener, kan de jo selvsagt ikke have sammenhæng med hændelser skabt af mennesker…
Trump forsøgte at købe Grønland af Mette Frederiksen tilbage 2016. Men Verdens største ø var ikke til salg i Statsministeriet. Donald henvendte sig til den forkerte ejendomsmægler!
Efter 8 år vil den nye Trump administration købe selvsamme ø i Nuuk. Det giver lidt mere mening.
Siden 1867 har USA ønsket at overtage Grønland. Efter WW2 gav præsident Harry Truman igen et åbent bud, som stadig står ved magt.
I 1938 var et kupforsøg mod Adolf Hitler tæt på at lykkes, anført af generalløjtnant Hans Oster, som igen op til 9. april 1940 advarede Danmark om det forestående angreb. Hans Oster var oberstløjtnant i Abwehr, den tyske efterretningstjeneste. Han var edderkoppen og drivkraften i det spind af højtstående militærfolk, diplomater og politikere, som ville af med Hitler, og hvis Hitler greb til militær intervention i Tjekkoslovakiet, ville de svare igen med et kup.
Ingen ville tro det og færre har indset det endnu, men verden har ændret tidsånd i den sidste måned af 2024.
Det er som at se Halleys komet. Det er kun forundt hvert menneske én gang i livet at iagttage et sådant holdningsskift i verdenspolitikken.
Sådan er det paradigmeskift, som vi er midt i.
Et flertal af danskerne svarede i 2023 ja til, at man skal undersøge muligheden for at udvikle atomkraft som energikilde i Danmark. Det viste en måling foretaget af Epinion for Altinget og DR. I alt bakkede 55 procent op om at undersøge atomkraft i Danmark, mens 26 procent sagde “nej” og 19 procent svarer “ved ikke”.
Dina Raabjerg er ordfører for energi og forsyning i det parti, der nu vil indføre muligheden for, at kernekraft kan benyttes. Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti siden marts 2024, hvor hun efterfulgte Søren Pape Poulsen. Har en baggrund som økonom fra Aalborg Universitet og erfaring fra både offentlig og privat sektor, herunder som økonomichef og leder i IT-branchen. Lokalt har Dina Raabjerg været byrådsmedlem i Ikast-Brande Kommune siden 2022.
Kul er noget griseri, men på ingen måde en saga blot, dens rolle i det globale energilandskab er dog under forandring. Efterspørgslen drives stadig af store økonomier som Kina og Indien, mens udviklede lande fokuserer på udfasning. Fremtiden for kul vil afhænge af, hvordan verden formår at balancere energisikkerhed, økonomisk vækst og klimamålsætninger. Kulmarkedet er stadig økonomisk attraktivt. Knapt 9 mia ton i 2024 – det højeste nogensinde.
Argentinas nye præsident Javier Milei har klare visioner om at reformere det sydamerikanske land til en sund markedsøkonomi. Milei er politisk ukorrekt, men koherent. For han bygger på solid teori og historisk erfaring. Priser kan f.eks. ikke fastsættes bureaukratisk eller politisk, altså kunstigt, men må opstå i en markedsproces. Når centralstyrede økonomier forsøger at fastlægge priser, vi det altid resultere i en over- eller underudnyttelse af ressourcerne, altså samfundsmæssig tåbelighed…
Sverige indfører nye tiltag mod stigende energipriser, som skyldes lukning af kernekraftværker i både Tyskland og Sverige. Ydermere belaster et nyt EU-fordelingssystem Sverige, fordi systemet prioriterer fordeling af svensk energi til Tyskland. Oven i dette kommer så en norsk beslutning om at afkoble sig fra det europæiske elsamarbejde ved at lukke to elkabler til Danmark…
Politikere og meningsdannere mener, at sol og vind er de ideelle løsninger til at løse ”klimakrisen”. Økonomien i havvind er dog blevet meget dårligere siden 2021. Møllerne er steget voldsomt i pris og samtidigt er renten gået op fra nul til 3-4%. Det er en alvorlig bet for en vindmølleinvestering. En fremtidig brintproduktionen vil naturligvis også ligge stille uden vind, og et andet åbent spørgsmål er, hvordan brintfabrikkerne skal kunne bringes til at køre på den meget variable strøm, som den vedvarende energi leverer til hverdag.
Politisk tales der nu om kernekraft på et seriøst niveau. Der foregår også en voldsom udvikling på verdensplan for at udvikle atomkraften i retning af større sikkerhed og større fleksibiliet. Thorium er et buzzword og disse værker udvikles i skalaer fra små værker til nogle der kan være i en 40 fods container og til store værker. De små værker kan bygges hurtigt, kan levere billig støm og kører døgnet rund – uanset vindens og solens luner…
Indblik.dk er et digitalt medie. Vi stiller de spørgsmål, som andre glemmer at stille. Vores mission er at udfordre de vedtagne sandheder og give modspil til den konsensus, der præger dansk politik og det etablerede danske mediebillede. Vi sætter borgernes frihed først og er drevet af en tro på det produktive Danmark, der får hjulene til at køre rundt.
Kontakt
Information
Nyhedsbrev
Tilmeld dig Indblik.dks nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder leveret direkte i din indbakke.
Copyright @ 2023 Indblik.dk
