Atomteknologi bruges i kampen mod Covid-19

I Canada har man netop færdiggjort processen med at omdanne naturligt forekommende kobolt til en isotop, der bruges i sundhedsvæsenet – og dermed til at bekæmpe Covid-19.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Atomteknologi bruges i kampen mod Covid-19

I Canada har man netop færdiggjort processen med at omdanne naturligt forekommende kobolt til en isotop, der bruges i sundhedsvæsenet – og dermed til at bekæmpe Covid-19.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
Atomteknologi er andet og mere end energiproduktion.
Det er den canadiske virksomhed Ontario Power Generation (OPG) et godt eksempel på. Her arbejder man blandt andet med at omdanne naturligt forekommende kobolt-59-isotoper til den syntetiske isotop kobolt-60, som kan bruges til at sterilisere medicinsk udstyr.
OPG har netop færdiggjort den seneste produktion og efterfølgende ”høst” af kobolt-60 i en reaktor på atomkraftværket nær Pickering i Ontario, og det sker på et strategisk godt tidspunkt, bemærker OPG’s direktør Ken Hartwick:
”Efterspørgslen på denne medicinske isotop stiger mere end nogensinde før, mens verden kæmper mod Covid-19-pandemien. Takket være Pickering-mandskabets utrættelige indsats er OPG verdensførende indenfor produktionen af kobolt-60, hvilket kommer både Ontarios borgere, vores økonomi og verdenssamfundet til gode,” siger han.
Nok til at sterilisere 3,5 milliarder nåle
Omtrent 40 procent af alle medicinske engangsprodukter steriliseres i dag ved hjælp af kobolt-60, og OPG står alene for 50 procent af produktionen i verden.
Rent praktisk foregår produktionen ved, at den naturligt forekommende kobolt-59 udvindes og omdannes til pulver. Pulveret komprimeres i små kugler, som via justeringsstænger indsættes i reaktorens kerne i forbindelse med vedligeholdelsesafbrydelser. I løbet af 26 til 30 måneder absorberer stængerne neutroner gennem bestråling, hvilket forårsager ændringer på atomniveau og omdanner kobolt-59 til kobolt-60.
Hvert udtræk af kobolt-60 er nok til at sterilisere omkring 3,5 milliarder injektionsnåle, og det er der hårdt brug for i en tid, hvor de nationale sundhedssystemer er under pres. Tre af Pickering-værkets reaktorer er indrettet til at kunne bruges i processen, og dermed bliver det til 1-2 udtræk om året. OPG har dog ambitioner om at udvide produktionen til andre værker.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6429″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8293″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8327″][/vc_column][/vc_row]

Fik du læst?