Et nyt studie viser, at fortiden ikke understøtter nutidens skrækscenarier om CO₂ som automatisk katastrofe. Historien minder os om, at klimaet er robust, og at højere CO₂ kan gavne plantevækst. Frem for panik bør vi satse på tilpasning, teknologi og økonomisk fornuft.

(PDF) Mesozoic atmospheric CO 2 concentrations reconstructed from dinosaur tooth enamel

En ny artikel i PNAS har gjort noget ret elegant: Den har kigget millioner af år tilbage i tiden ved at analysere kulstofisotoper i emaljen på dinosaurtænder. Ved at koble denne metode med information om fødekæder og plantefotosyntese har forskerne rekonstrueret atmosfærens CO₂-niveauer i jura og kridttiden.

Hvad fandt de?

Kort fortalt:

• CO₂-niveauerne lå meget højere end i dag – ofte over 1.000 ppm, nogle gange flere tusinde.
• Klimaet var varmt, men både dyr og planter trivedes. Faktisk var kloden frodig nok til at brødføde giganter som sauropoderne.
• Der var betydelige variationer i CO₂ over millioner af år, uden at livet på land gik til grunde.
• Metoden viser, at tidligere estimater af mesozoiske CO₂-niveauer ofte har været for lave.

Hvorfor er det relevant for klimadebatten i dag?

Der er naturligvis forskel på mesozoisk og moderne klima – kontinenterne lå anderledes, solens styrke var lidt lavere, og der var ingen Homo sapiens til at bekymre sig. Men fundene minder os om nogle nøgterne facts:

1. Højt CO₂ = ikke automatisk kollaps. Livet har eksisteret og udviklet sig under langt højere CO₂-niveauer end i dag.
2. Klimaet er mere robust end ofte antaget. Store udsving i CO₂ og temperatur har ikke nødvendigvis ført til masseudryddelser, medmindre andre faktorer (som asteroider eller supervulkaner) blandede sig.
3. Planter elsker CO₂. Højere koncentrationer stimulerer plantevækst – det gjaldt dengang, og det gælder stadig.

Den klimarealistiske vinkel

I nutidens debat hører vi ofte, at vi bevæger os ind på et “farligt ukendt territorium”, når CO₂ passerer 450 ppm. Men set i Jordens lange historie er dette tal ikke exceptionelt – det er tværtimod lavt. Mesozoiske CO₂-niveauer var mange gange højere, uden at kloden blev ubeboelig.

Det betyder ikke, at vi skal ignorere nutidens klimaændringer – men det betyder, at skrækscenarier, som antager, at højere CO₂-niveauer i sig selv fører til katastrofe, mangler historisk perspektiv. Vi bør i stedet fokusere på realistiske tilpasninger, teknologiske løsninger og økonomisk fornuft, fremfor panik.

Bundlinjen

Fortiden er ikke en perfekt manual for fremtiden – men den er et korrektiv til overdrevne fortællinger. Hvis dinosaurer kunne leve i et klima med 1.500 ppm CO₂, og verden var frodig, kan vi godt skyde en hvid pind gennem påstanden om  at “klimaændringer er katastrofale”.

Men… (og der er altid et men, ikke?) Hvad er det lige, der gør havbrug så kontroversielt? Hvorfor er naboerne sure, når man jo kunne tro, at flere arbejdspladser var en god ting?

Havbrug: Klimavenligt og Ressourceeffektivt

Før vi går for langt ind i diskussionen, så lad os lige få en ting på det rene: Havbrug er en af de mest ressourcestærke måder at producere animalske fødevarer på. Det moderne gennembrud – en kronik om havbrug i Politiken – Dahl-Madsen

Hvis man sammenligner med produktionen af pattedyr på land, så giver aftrykket fra produktion af fisk i havbrug et meget mindre aftryk på omgivelserne. Hovedårsagen til dette er, at fisk er vekselvarme dyr og derfor ikke skal bruge energi på at holde varmen. Dertil kommer at moderne havbrug ligger i strømrige farvande, hvor miljøpåvirkningen er en faktor 10-100 gange mindre end inde i bunden af fjordene og tæt ved kysten. Og med tanke på klima, natur, miljø, dyrevelfærd og økonomi, så er fiske produktion i havbrug en glimrende idé. Det kan kun være uvidenhed om disse kendsgerninger, der driver modstanden.

Hedensted Kommune: Fra Kompliceret til Kaotisk

Nu er det jo ikke første gang, at Hedensted Kommune står i skudlinjen omkring havbrug. Før 2018 mente kommunen, at det var for kompliceret selv at tage hånd om sagsbehandlingen og bad derfor Miljøstyrelsen overtage. Det gav mening – de ville undgå den lokale konflikt med sure naboer, og det kunne Miljøstyrelsen da godt tage sig af.

Men nu er kommunen lidt… lad os sige, forundret over, at Miljøstyrelsen pludselig ikke ser tingene helt som dem. Det er lidt som at bede en ven om at tage en svær beslutning, og når de så gør det, bliver man alligevel lidt småsur, fordi de ikke tog den beslutning, man håbede på.

Naboerne: “Megafint!” vs. Dansk Akvakultur: “Det undrer mig lidt”

Thrine Nørgaard og foreningen er som sagt jublende glade. “Megafint!” er det ord, der bruges, og man må sige, at de lokale virkelig ikke ønsker sig havbrug ud for deres kyst. Det kan man jo sådan set godt forstå, hvis man tænker på bekymringerne omkring havmiljøet. Men René Christensen fra Dansk Akvakultur har en pointe: Hvorfor stoler kommunen ikke på, at Miljøstyrelsen laver en grundig VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet)? Miljøstyrelsen har trods alt erfaring med at tage sig af sådan noget.

Alle de VVM og alle de efterfølgende undersøgelser, der er lavet på havbrug i Danmark, viser en ubetydelig påvirkning på vandmiljøet uden for det (lille) område, der er afsat til selve havbruget. Det vil den kommende VVM af udflytningen med garanti også vise. Det er ikke så mærkeligt, når man kan konstatere, at der strømmer mellem 5 og 10.000 tons kvælstof gennem Lillebælt netto nordpå om året. Og hvis man ser på det vand, der bruttoudveksles mellem Lillebælt og dets nordlige og sydlige omgivende farvande ser man en ca. 5 gange større udveksling med kvælstof. Alle havbrugene i Lillebælt tilsammen udleder godt 80 tons kvælstof/år. For de flestes vedkommende sker det i strømrige områder. Derfor giver det sig selv, at virkningen er ubetydelig i forhold til den store baggrundsgennemstrømning.

Situationen i det åbne dele af det Lillebælt er fuldstændig domineret af, hvad der kommer fra omgivelserne. Og det kan der ikke ændres ret meget på ved hjælp af lokale tiltag.

Lad os håbe fornuften sejrer

I så fald får Hedensteds beboere et nyt og bedre havbrug med en mindre miljøpåvirkning end det tidligere. Og det lokale miljøengagement kan så rettes mod det, der batter noget, nemlig reduktion af de udledninger, der sker fra by og land i de inderste dele af fjordene ud til Lillebælt, samt en oprydning i de mange regnvandsbetingede overløb, der alt for ofte skaber dårligt badevand.

Flere havbrug er bare godt for det hele.

Fordelene ved at bruge kul, olie og gas overstiger mange gange ulemperne, og vi kan ikke forcere os ind i en fremtid uden kul, olie og gas, da det ifølge klimaøkonomerne vil medføre langt større negative konsekvenser for menneskeheden end selv de mest spekulative netto negative virkninger af klimaændringer.

Kuren kan med andre ord blive meget værre end sygdommen.

En tidssvarende energi- og klimapolitik skal baseres på, at klimaændringer kun er et af mange problemer i verden – og langt fra det største.

Energiforsyningssikkerhed er derimod afgørende for verdens udvikling. Alle mennesker i verden – især i de fattigste lande – skal have fuld adgang til kul, olie og gas i mange år endnu.

Anvendelsen af kul til fremstilling af elektricitet vil blive udfaset på markedsvilkår, da kul hen ad vejen bliver sjældnere og dyrere, og på et tidspunkt blive substitueret af den eneste fuldgyldige erstatning vi kender i dag, nemlig atomkraft. Olie og gas kan vi fortsætte med at bruge til spidsbelastning og til transportformål langt ud i fremtiden – da det ikke har nogen praktisk betydning for verdens klima at reducere udledningen af CO2 til nul.

Tilmeld dig

Læs mere

Du skriver 13/6 i JP under rubrikken ”Kloden er rekordvarm. Ingen tager det seriøst” om tørke, skovbrande o.s.v. Jamen, herregud: Senest siden oraklet Greta Thunbergs opkomst er der da stort set ingen, der har turdet andet end at tage hende seriøst, tale hende efter munden, anvende grønvask på alt og intet?

Men du ved selv, at ingen seriøse statistikker siger, at der nu er flere tørker, skovbrande, oversvømmelser o.s.v. end i forrige århundreder. Der er større opmærksomhed om dem p.g.a. den intensiverede kommunikation, ja. Men de menneskelige og økonomiske omkostninger er faldende.

Og du ved, at vi befinder os sent i en mellemistid, der begyndte for 12-15.000 år siden. Samt, at sådanne plejer at vare 10-15.000 år, og skiftet kan ske forbavsende hurtigt (seriøst bevist ved iskerneboringer).

Du ved også godt, at da nordboerne for godt 1000 år siden bosatte sig i et folketomt Grønland, var klimaet så varmt, at de kunne de dyrke korn. De uddøde nogle århundreder senere under ”den lille istid”, hvor de ikke kunne omstille sig/ holde stand mod de indvandrende inuit.

Du ved, at i romernes storhedstid for ca. 2000 år siden var klimaet også seriøst varmere. Imperiet smuldrede, da det igen blev køligere, og andre folk indvandrede.

Ligesom du ved, at da Egtvedpigen for godt 3000 år siden blev begravet i en af tusindvis danske bronzealder-høje, var klimaet seriøst inde i en varmeperiode, en kulturel storhedstid.
Klimaet og dermed livet skifter i bølger, som det altid har gjort. Også før vor nye, stadig mangelfulde viden om atmosfærens kemi og klimaets udviklinger. Menneskets tiltagende CO2-udledninger bidrager da lidt til de p.t. stigende temperaturer, men i aftagende grad (Lambert-Beers lov, og loven om aftagende merudbytte).

Og selvfølgelig burde vi alle leve mere luthersk-protestantisk-asketisk-afholdende, hvis vi virkelig gik ind for ”DEN grønne omstilling”. Jeg lever seriøst spartansk. Ingen flyrejser til fjerne destinationer flere gange om året. Men jeg nægter at underkaste mig parolerne fra skinhellige ”økologer”, veganere, ”extinction rebels” o.s.v.

Selv IPCC (FN’s ”klimapanel”) anerkender, at køers metan-bøvser seriøst kun svarer til ét éngangs-udslip engang i fortiden, da det nedbrydes hurtigt: Evig recirkulation af de samme C-atomer. Og Danmarks kvægbestand er halveret på 40 år, mens den øges i resten af verden.
Resten af verdens 8.000.000.000 mennesker søger af al magt at efterligne os, eller endnu hellere at migrere hertil for at skyde genvej til forbrugsfesten. Afrikas befolkning ventes fordoblet inden 2050 (FN). Hver kvinde i Niger føder 7 børn.

Befolkningsudviklingen skal sættes i bakgear, før nogen som helst seriøs ”grøn omstilling” vil virke. Og til den tid er vi alligevel på vej ind i den næste istid, som jo var den gennemgående frygt så sent som for 50 år siden. Det husker du sikkert?

Mundus vult decipi

Sult er aftaget stærkt i verden, da vi nu har et robust internationalt system med billig transport og handel med mad som sikrer os mod, at misvækst i enkelte regioner (som der altid er/har været og altid vil være) giver mangel på mad i disse regioner.

Og hungersnød er nu et sjældent fænomen:

Lokal produktion og “selvforsyning” med mad er den sikre vej til hungersnød. Mad skal produceres i lande – som Danmark – der har gode naturgeografiske forudsætninger for dette og byttes med produkter fra andre lande som har specialiseret sig i at producere noget andet. DK bytter grise med biler.

WASDE: The World Agricultural Supply and Demand Estimates har netop udgivet sin majrapport – som landbrugsavisen heldigvis har omtalt og som der nok skal ledes længe for at finde i Politiken – og den viser, at verden perioden 2023/24 forventes at opnå den største produktion af korn nogensinde = 2.82 milliarder tons, en forøgelse på lige knap 3 % fra 2022/23.

Vi mennesker kommer aldrig til at mangle mad med mindre vi dummer os totalt – hvilket ikke helt kan udelukkes. Lige meget hvor mange vi bliver, skal vi snilde fødevareproducenter nok sørge for, at der rigelig sund og velsmagende mad til alle.

På Indblik kunne vi med det samme se, at DR var ude i et af sine sædvanlige aktivistiske ærinder, da det beskrev historien om flytning af opgravet havbund fra det nordlige Øresund til det sydlige Øresund.

Hvorfor vi straks skrev den virkelige historie om sagen, som I kan læse her og som viser, at der intet er i vejen med de miljøvurderinger, der ligger til grund for projektet og at DR har lavet kampagnejournalistik af værste skuffe ved kun at interviewe professorerne i hvad som helst og fra et hvilket som helst universitet i stedet de professionelle folk fra Rambøl, som har udført vurderingen.  Og lige ”glemt”, at man er ansat af alle os skatteydere til at give en retvisende beskrivelse af vigtige samfundsanliggender og ikke for at fremme bestemte politiske dagsordener.

Jeg gætter på, at Rambøl har været lettere utilfredse med DR’s behandling af sagen og har gjort ophævelser. Det ville jeg selv med sikkerhed have gjort, da jeg var i rådgiverbranchen – som i nyere tid er alt for langmodige over for kritikken fra ubefæstede sjæle i grønne ngo’er, politikerverdenen, medier og universiteter – I har en god sag, slås for den. De onde kan kun vinde, hvis de gode holder kæft.

Noget er der i det mindste sket, i det DR har beklaget sagen.

Og skriver i denne beklagelse:

”Vi skulle tydeligt have angivet, at der ifølge konsulentfirmaet Rambøll også lå yderligere analyser og anden data til grund for at godkende dumpningen af slam i Køge Bugt.

Ligeledes skulle vi have givet Rambøll mulighed for at svare på kritikken af miljøvurderingsrapporten allerede fra d. 26. april.”

Og det lyder jo helt godt, men så har BT taget fat i sagen. Og det viser sig, at DR kun formelt lægger sig ned omkring de åbenbare presseetiske uhyrligheder ved ikke at spørge den angrebne part, men stadig ikke vil/kan fatte substansen, idet Falbe udtaler: ”Og deres (professorernes) vurdering er stadig, at det arbejde, der ligger til grund, ikke giver et retvisende billede af langtidskonsekvensen for havmiljøet i Køge Bugt”

Det er bare lodret forkert.

(Falbe bruger i øvrigt det primitive greb med ”langtidskonsekvenser” = om en måned? om 10 år? om tusind år? eller inden solen brænder ud? som altid er i stand til at skræmme folk unødigt)

Og man kan kun komme til den opfattelse, fordi man ikke har spurgt Rambøl.

Det har Indblik til gengæld gjort. Vi har interviewet den øverste ansvarlige i Rambøl for miljøvurderingen: Afdelingsleder Stine Gro Jensen. Som udtaler, at Rambøl står fast i sin vurdering. Men naturligvis gerne vil ændre den, hvis professorerne i hvad som helst og fra et hvilket som helst universitet kunne komme med noget som helst dokumentation for deres påstande.

Men det kan de ikke, fordi der ikke er nogen.

Så igen viser sin DR sin uformåenhed ved blindt at tro på dem, der bekræfter DR’s fordomme i stedet for de fagkyndige.

1. Bygherren/Industrivirksomheden er bare ude på at tjene penge/gennemtvinge sit projekt, og er ligeglade med miljøet
2. Bygherrens rådgivere laver ”bestilt arbejde” som passer i bygherrens kram
3. Småkorrupte myndigheder godkender det elendige arbejde
4. Vi miljøjournalister er miljøets vogtere, som kun tænker på at alt skal være sagligt og ordentligt – og slet ikke på om vi kan sælge aviser/clicks
5. Og læner os trygt op af professorer i hvad som helst fra et hvilket som helst universitet, som sagkyndige, der er hævet over enhver kritik

Denne diskurs har intet med virkeligheden at gøre.

1. Bygherrer/industrier er – som regel – saglige og ordentlige og ønsker alle konsekvenser af deres projekt belyst
2. Rådgiverne udtaler – som regel – efter grundige vurderinger, det de mener er fagligt korrekt, da de lever af deres troværdighed.
3. Myndighederne optræder – som regel – på et korrekt fagligt og juridisk grundlag.
4. Miljøjournalisterne i DR og andre traditionelle medier optræder – som regel – som uvidende kreaturer, som på trods at af DR har en lovmæssig forpligtelse til at give alsidig og retvisende information alligevel misbruger deres stilling til at skabe konflikter/problemer, hvor der ingen er. Og opsøger med omhu kilder, der kan bekræfte deres vinkling, i stedet for de reelt sagkyndige.
5. Professorerne i hvad som helst og fra et hvilket som helst universitet er – som regel – i værste fald miljøpolitiske aktivister forklædt som professorer eller i bedste fald blot nyttige idioter for medierne. Og er rene amatører, når det gælder professionelle miljøvurderinger.

Men nu til substansen:

Jeg har læst afsnittet om klapning (=dumpning af transporteret opgravet materiale) i den 200 sider lange rapport med den mundrette titel: Høring af supplerende miljøkonsekvensrapport for etablering af Lynetteholm.

Jeg har også kigget mig omkring i andre dele af rapporten, og det er tydeligt for mig, at der er tale om et professionelt arbejde, helt i overensstemmelse med de høje standarder som det danske VVM-system og dets rådgivere er baseret på. Et arbejde som ingen af professorerne i hvad som helst fra et hvilket som helst universitet er i stand til at matche.

Heraf fremgår det, at der skal klappes ca. 2,3 mio. tons opgravet havbund i den sydlige del af Øresund. På de af miljømyndighederne udpegede pladser og ikke i Køge bugt, som de ubefæstede miljøjournalister hævder.

Dette materiale indeholder i runde tal godt 2.000 tons kvælstof og ca. 900 tons fosfor = livsnødvendige næringsstoffer for plantevæksten i havet.

Hvis disse næringsstoffer blot blev flyttet fra at ligge under/på havbunden i det nordlige Øresund til at ligge under/på havbunden i det sydlige Øresund kan enhver jo sige sig selv, at det ikke vil udgøre noget problem.

Men i det man deponerer det opgravede materiale, sker der en frigørelse af næringsstoffer, som rådgiverne Rambøl ifølge den professionelle standard på området vurderer til ca. 1 % = godt 20 tons kvælstof.

Der er givet betydelig usikkerhed om dette tal. Men det ændrer intet ved at konklusionen om, at det har en ubetydelig virkning på vandmiljøet, er helt korrekt.

Sagen er, at klapningen sker om vinteren, hvor der er for lidt lys og for lav temperatur til at havets planter kan gro. Så selv om alle de godt 2.000 tons kvælstof – som en engangshændelse – blev frigivet under klapningen, hvilket er komplet usandsynligt, ville det stadig ikke have nogen betydelig virkning på vandmiljøet, da det er transporteret væk fra området længe inden planteproduktionen i havet går i gang. Hertil kommer, at den samlede nettogennemstrømning nordpå af kvælstof på lokaliteten er ca. 30.000 tons kvælstof om året og bruttotransporten (frem og tilbage er ikke lige langt) er ca. 5 gange større.

Postyret omkring den gamle amerikanske artikel (ud af snesevis af referencer) – og hvad er der i vejen med ”Gammel”: Newtons love er også gamle – opstår, fordi der ikke er lavet særligt mange videnskabelige artikler om ”frigørelsesrater af N,P under klapning” og derfor mente Rambøl, at man burde tage den med. Men den har haft en helt marginal betydning i forhold til de overordnede vurderinger.

I øvrigt skal man ikke falde på halen over ”fagfællebedømte” artikler. Halvdelen af dem viser sig senere at være forkerte.

Og her skal du kære læser, spørge dig selv: Hvem vil du helst opereres af? En læge der har skrevet 100 artikler om hjerteoperationer eller en kirurg, der har gennemført 100 vellykkede hjerteoperationer.

På samme måde: hvem skal lave din VVM? En professor i hvad som helst fra et hvilket som helst universitet. Som aldrig har laver en VVM i praksis eller solide danske rådgivende firmaer, som har lavet masser af VVM’er, som virkeligheden senere har bekræftet.

Nå, man skulle så tro, at skurkene her er: professorer i hvad som helst fra et hvilket som helst universitet.

Nej, skurken er DR som har lavet noget af det mest elendige miljøjournalistik, jeg har set i mit lange professionelle liv. Og det er ikke så lidt.

En ting er, at man tydeligvis ikke har sat sig ind i substansen, men blot leder efter ”hår i suppen” med en ”gammel artikel”. Man stiller ledende spørgsmål til professorer i hvad som helst fra et hvilket som helst universitet, men undlader bevidst og bekvemt at interviewe reelt sagkyndige.

Og sidst men ikke mindst overtræder man groft de presseetiske regler ved ikke at interviewe den angrebne part: Rambøl, som nemt kunne have forklaret, hvordan det hele hænger sammen.

Men så var der ikke blevet nogen sag. Netop. DR har igen spildt vores allesammens tid med sin miljøpolitiske aktivisme.

Endnu en grund til at mediestøtten især til DR skal væk. Hurtigst muligt. Så nye og retvisende medier kan komme til.