Begræns ikke fødevareproduktionen

Af Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug, Storgårdsvej 1, 4690 Haslev
Hør artikel

 

Nu har politikerne igen sat begrænsninger for fødevareproduktionen til en verden, der skriger på fødevarer.

Vel kan danske landmænd ikke brødføde hele verdens befolkning. Men vi kan yde vores del og producere, det der efterspørges af mange forskellige slags fødevarer og dermed mindske manglen.

Verdenssituationen er ændret meget siden EU vedtog sin nyeste reform. Krigen i Ukraine har forstærket fødevaremanglen, derfor gav EU de enkelte medlemslande ret til ikke at sænke produktionen ved braklægning. Den ret har de danske politikere, nærmere bestemt politikere fra rød blok, valgt ikke at følge. Derfor skal danske landmænd undlade at dyrke 4 procent af deres landbrugsjord.

Samtidig lovgives der om sædskiftet. Heller ikke dette krav behøver danske landmænd opfylde – ifølge EU, men ifølge danske politikere.

Det er forfejlede beslutninger. Dels skal vi producere fødevarer, der er brug for dem. Dels sætter beslutningerne restriktioner for landmandens faglige driftslederskab og hans mulighed for at svare enhver sit ved at producere optimalt dels vil det ikke gavne hverken natur eller biodiversitet i større målestok. Derfor bør både braklægningskravet og sædskiftekravet tages op igen og frafaldes helt både i EU og i Danmark.

Beslutningerne er med til at udhule grundlovens paragraf om ejendomsrettens ukrænkelighed. Der er åbenbart en hel gruppe partier, der er ligeglade med grundloven. Det er dybt beklageligt og vil blive husket ved et kommende valg.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Se hvad vores læsere mener
Tema: Bøger til ferien
[adning id="17957"]

Fik du læst?