Af Philip Friis
Mandag aften var der lagt op til en spændende afgørelse for den engelske premierminister Boris Johnson og den siddende engelske regerings fremtid.
Efter at have været indblandet i flere forskellige skandaler, heriblandt den medieomtalte ”Partygate”, havde en markant del af Johnsons egen parlamentsgruppe fået mistillid til ham, og havde af den grund indkaldt til en mistillidsafstemning.
Sent om aftenen kom resultatet så, og klokken 22:00 dansk tid kunne det offentliggøres, at Johnson havde overlevet afstemningen, men at det ikke var på overbevisende vis.
41 procent af Johnsons egen parlamentsgruppe har mistillid til ham
For at der kunne foregå en mistillidsafstemning, var det nødvendigt, at 15 procent svarende til 54 medlemmer af Johnsons egne partifæller fra det konservative parti indsendte et brev til formanden for partiets egne interne gruppe.
Her blev der indkaldt til afstemning, hvor alle 357 konservative medlemmer af Underhuset i det engelske parlament derefter skulle stemme ”ja” eller ”nej” til, om de stadig på trods af skandalerne havde tillid til Johnson som partileder.
Hvis resultatet viste, at 180 af Johnsons partifæller ikke længere havde tillid til ham, skulle han med øjeblikkelig virkning aftræde som både formand for de Konservative samt premierminister.
Da resultatet dog endelig kom, havde 148 stemt ”nej”, og Johnson kunne derfor fortsætte på begge poster.
De 148 partifæller, svarende til 41,2 procent af parlamentsgruppen, er stadig en betydelig del, og afstemningen anses derfor ikke som enden på Johnsons problemer.
Mod de 148 havde 211 medlemmer stemt for, at de fortsat havde tillid til Johnson, og premierministeren udtalte efterfølgende til Reuters:
– Jeg synes, at det var et overbevisende resultat, og det betyder, at vi som regering kan komme videre og fokusere på tingene, som jeg tror betyder noget for befolkningen.
Grundlaget for mandagens mistillidsafstemning er, som nævnt, Partygate-skandalen, der opstod efter, at Johnson i 2020 brød landets egne coronarestriktioner.
Problemet var derudover, at det ikke blot var et brud i den tilgivende ende, men at det skete ved premierministeren afholdt fester i de britiske regeringskontorer imens resten af landet var under massiv nedlukning, hvor den almene britiske borger i selvsamme periode ikke kunne deltage i begravelser.
Til at starte med var det uvis, hvor ansvaret lå, men en længeventet rapport udgivet i maj viste, at ansvaret lå hos landets øverste ledelse, og heriblandt selvfølgelig hos Johnson selv.
Med sine udtalelser maler Johnson et billede af en overbevisende sejr for ham selv samt en afslutning på hele skandaleforløbet, men Johnsons forgænger, Theresa May, var også igennem en mistillidsafstemning.
Dette var dengang på baggrund af, at Brexit-forhandlingerne ikke gik godt, og denne afstemning vandt hun lige så, såvel som den næste hun blev udsat for, men May endte dog alligevel til slut med selv at trække sig grundet det massive interne pres.
