[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Corona rammer metroens økonomi langt hårdere end DSB’s
Metroen bliver efter alt at dømme økonomisk ramt voldsomt hårdere end DSB, fremgår det af oplysninger fra DSB og Metroselskabet. DSB har langt højere milliardindtægter fra togkørsel end metroen, alligevel risikerer metroen et tab på op til 600 mio. kr.
Af Lars Abild, redaktion@indblik.net
Bedst som den københavnske metro for alvor skulle vise samspillet mellem de to første metrolinjer og cityringen, og endnu en linje til Nordhavnen er ved at blive koblet på, blev døren groft sagt lukket og låst. Corona var ensbetydende med en så godt som tom metro.
Noget tilsvarende fandt sted for DSB, der forleden meldte ud, at også deres økonomi er blevet hårdt ramt af, at passagerne er udeblevet på grund af smittefare og restriktioner i forbindelse med COVID-19.
Passagerfald i metro og hos DSB på cirka 80 procent
DSB skriver i en pressemeddelelse: ”I sidste uge af marts faldt omsætningen med 83 procent i forhold til året før. Samme udvikling ses for S-tog, hvor passageromsætningen faldt med 78 procent i sidste uge af marts sammenlignet med sidste år.”
Metroselskabet melder om en passagernedgang på 81 pct.
COVID-19 har i de tre første måneder kostet DSB 200 mio. kr., og for hele året, skriver DSB: ”Vi forventer et markant underskud i 2020 på mindst 1 mia. kr. på grund af COVID-19. Størrelsen af underskuddet er forbundet med stor usikkerhed og afhænger af, i hvilket omfang og tempo kunderne vender tilbage.”
DSB har modsat metro en livline
Men metroens økonomi bliver ramt hårdere end DSB’s. Forklaringen er, at de to offentlige trafikselskabers økonomi grundlæggende er helt forskellig.
DSB modtager kontraktbetaling fra staten for sin togkørsel, og ved siden af kommer indtægterne fra salg af billetter. I 2019 var det 5,1 mia. kr. fra billetterne og 4 mia. fra staten.
Metroselskabet modtager ikke en kontraktbetaling, men derimod en relativt høj betaling per passagerer, der kører med metroen. I år forventer Metroselskabet, at de får 13,99 kr. i kassen, når en passager stiger på og af toget. I 2019 havde metroen samlet takstindtægter for 1,54 mia. kr.
Med andre ord, har DSB fortsat indtægter, selvom togpassagerne i stort omfang er væk. For Metroselskabet er det hele indtægtsgrundlaget, der forsvinder, når de førerløse tog er så godt som tomme, hvad de har været i flere måneder.
Metroselskabet skriver i et notat til sine ejere – Københavns Kommune og staten ved Transportministeriet: ”På anmodning fra Transport- og Boligministeriet bekræftede Metroselskabet i denne forbindelse, at ejerne snarest ville få fremsendt en status for pandemiens økonomiske konsekvenser for selskabets drifts- og anlægsaktiviteter. Samlet set vurderer selskabet på nuværende tidspunkt, at der vil være et driftstab i 2020 på mellem 140-610 mio. kr. afhængigt af perioden for nedlukning af samfundet. Selskabet vurderer foreløbigt, at passagernedgangen vil kunne ses i op til 5 år efter fuld genåbning.”
Kæmpe gæld og togindkøb
For begge trafikselskaber kom COVID-19 i en periode, hvor der eller var fremgang, og det har begge også behov for, ikke mindst metroen, hvor milliardgælden skal betales af indtægter fra billetsalg. Det offentlige selskab skylder på nuværende tidspunkt 42 mia. kr., og der er ved at blive bygget mere metro i området ved den københavnske Sydhavn.
Økonomien i metroen er afhængig af, at der i 2025 er 167 mio. årlige passagerer i 2014 skal tallet gerne være 174. I 2019 var der 78,8 mio. passagerer. Det er således i høj grad cityringen, der åbnede i efteråret, der skal drive passagervæksten.
For DSB’s vedkommende står den offentlige virksomhed over for sin hidtil største investering, indkøb af nye el-tog til cirka 11 mia. kr.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3087 “][/vc_column][vc_column width=”1/3”][qk_post id=”5156 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7393”][/vc_column][/vc_row]
