Berlingske Tidende er kommet i besiddelse af to rapporter, der yderligere kaster lys på Danske Bank’s involvering i hvidvask via en estisk filial, hvor der strømmede op til 1.500 mia. kr. igennem, der evt. var forbundet med hvidvask: dels en ”fact-finding-rapport” på over 200 sider fra den amerikanske konsulentfirma Promontory fra 2017 og dels ”Project Acorn” fra 2018 på over 400 sider, der var det interne grundlag for den eksterne rapport fra Bruun & Hjejle om hvidvasksagen i Danske Bank. Berlingske Tidende har publiceret tre indlæg herom: 10, 11 og 15 marts.

Disse to rapporter giver anledning til yderligere overvejelser i relation til i hvert fald tidligere adm. direktør i Danske Bank, Thomas Borgen, Bruun & Hjejle rapporten, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet og retsbevidstheden, hvilket underbygges af de eksperter i hvidvask, som Berlingske Tidende har inddraget i de tre indlæg.

Der sættes store spørgsmålstegn ved, om Thomas Borgen var så uvidende om hvidvasktransaktionerne, som han gav udtryk for ved retten i Lyngby i 2022, hvor han blev frikendt i en erstatningssag anlagt af aktionærer. Denne sag er anket til Østre Landsret, hvor de nye oplysninger fra de to nævnte rapporter givetvis vil blive inddraget.

Der sættes også store spørgsmålstegn til den eksterne Bruun & Hjejle rapport fra 19. sep. 2018, der giver en for positiv vurdering af Thomas Borgen´s handling på de modtagne oplysninger om aktiviteterne i den estiske filial, idet advarslerne stærkt nedtones, mens den for sene undersøgelse af aktiviteterne i den estiske filial var topchefens fortjeneste, altså Thomas Borgen’s fortjeneste, skrev advokatfirmaet. I det hele taget er der meget, som Bruun & Hjejle rapporten kan kritiseres for, jf. bl.a. min kronik i Politiken fra 14.oktober 2018.  Derfor vil de to rapporter, som Berlingske Tidende har fået kendskab til, nok også give Bruun & Hjejle problemer.

Men de største problemer, som de to rapporter vil give, vil nok ramme Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet, som i 2021 frafaldt at sigte direktionsmedlemmer i Danske Bank for strafansvar. I tilknytning til artiklerne i Berlingske Tidende er det anført, at oplysningerne i disse to rapporter var kendte af politiet. Dette skal sammenholdes med, at Danske Bank over for de amerikanske myndigheder har tilstået at have begået lovovertrædelser ”bevidst eller ved grov uagtsomhed” i forbindelse med pengegennemstrømningerne i den estiske filial. Men det må vel være personer, der har udvist bevidst eller grov uagtsomhed – det kan et aktieselskab vel ikke? Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet skylder en forklaring til offentligheden.

Retssikkerheden er også truet. Bestyrelsen for Danske Bank har i hvert fald siden 6. sep. 2012 vidst, at der var hvidvaskproblemer i den estiske filial. I bestyrelsesreferatet fra 6. sep. 2012 er det således anført: ”the AML issues has been known for a long time, actually several years” eller på dansk ”hvidvaskproblemstillingen har været kendt længe, faktisk i flere år”.

Hvis jeg kørte en bankrøver til og fra en bank, hvor et røveri blev begået, ville jeg være medskyldig og skulle straffes. Men hvordan kan det være, at en bestyrelse, der ikke gør noget for at hindre hvidvask med den hertil knyttede sædvanlig ret grove kriminalitet, f.eks. våbensalg, ikke straffes? Kan en kyndig jurist ikke forklare mig det, så jeg evt. kan undgå at tro, at der også blæses på retssikkerheden her i landet.