Mag.art. Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF
Vi kender det alle. Et barn, en ægtefælle eller en anden nærtstående bliver syg eller får pludselige og ukendte smerter efter lægens lukketid. Hvis ikke Dr. Google, det gamle lægeleksikon eller andre pårørende kan hjælpe og anbefale en behandling, så bliver lægevagten hjælpen.
I 2/3-dele af døgnet og hele weekenden er lægevagten vejen til hjælp for ganske mange borgere. Lægevagten er en af hovedhjørnestenene i vort sundhedssystem. Det er fint, men lægevagten kører ikke fint alle steder og på alle måder.
I Patientforeningen mener vi, at den offentlige lægevagt bør være ensartet landet over. Og det er ikke tilfældet i dag. Hver af de fem regioner har deres egen løsning. Danmark er ikke større end en storby, så hvorfor ikke beslutte et ensartet system, der sikrer en høj standard og hurtig hjælp?
Er man i sommerhus, på familiebesøg eller på forretningsrejse, så skal kostbare minutter ikke bruges til at sætte sig ind i et en anden regions vagtlægeordning. Det er ikke hensigtsmæssigt set fra patienternes side.
Patientforeningen foreslår et ensartet system, hvor der både er en vagtlægeordning og en vagtsygeplejerskeordning. Mange ringer med relativt ukomplicerede forhold, som en sygeplejerske sagtens kan klare at besvare. Lad et nummer være til dem, der har sådanne akutte problemer, som let kan løses, så patienten kan komme videre. Hurtig hjælp er dobbelt hjælp, men selv om vort sundhedssystem har lange ventetider, som et særligt kendemærke, så er lange ventelister på ingen måde noget, vi aktivt skal støtte.
Selve vagtlægeordningen har telefonkontakten som omdrejningspunkt. Desværre er der i mange regioner periodevist eller permanent problemer med ventetider. Særlig patienterne i Region Hovedstaden har været plaget med den slags problemer. Der bør sættes måltal i alle regioner for at få disse ventetider ned.
Når man kommer igennem, hjælpes rigtig mange med et par råd og en forsikring om, at egen læge kan klare den videre behandlingen den næste dag. Andre får besked om at tage på sygehuset, nogle med en tilkaldt ambulance. Det er ofte livreddende, at lægen kan høre, at det er meget mere alvorligt, end patienten eller de pårørende selv erkender. Endelig er der dem, hvor lægen henviser til nærmeste lægevagt, eller selv kører ud for at tilse patienten.
For at lette processen og gøre den mere sikker, bør lægevagten kunne kommunikere med patienterne på Teams, Zoom, Skype, Face Time, Messenger eller WhatsApp. For mange vil øjenkontakten og den mulig fremvisning af fysiske ændringer på kroppen være med til at give lægen et bedre beslutningsgrundlag.
Når det kommer til hospitalsindlæggelser, så fungerer det normalt godt, men vi kender også enkelte frustrerede patienter, som blev indlagt med ambulance, og som kort tid efter bliver udskrevet uden behandling. Problemet med afvisningerne af andre lægers henvisninger til hospitalerne er desværre voksende.
Muligheden for at møde op i lægevagten har været en god mulighed for mange patienter og deres pårørende. Desværre blev det droslet ned under pandemien, og muligheden er kun delvist kommet tilbage. Det beklager Patientforeningen, og det ønsker vi ændret.
Region Midtjylland åbner den 1. april igen i Ringkøbing. Den har været nedlukket på grund af Covid siden den 16. december 2021. Her er der fra den 1. april tale om en uændret situation.
Region Syddanmark er enestående dårlig set fra patienternes perspektiv. Gennem en aftale med Region Syddanmark og PLO, Praktiserende Læger Organisation, har PLO fået til opgave at drive vagtlægeordningen. PLO har ikke magtet dette på tilfredsstillende vis, og derfor er samarbejdet opsagt. Kun ca. halvdelen af lægerne ønskede at deltage i den obligatoriske lægevagtordning. I Region Syddanmark er en stribe af de steder, hvor man kunne komme til vagtlægen, lukket ned. Det gælder Assens, Brørup, Fanø, Fredericia, Faaborg, Middelfart, Ribe, Ringe, Rudkøbing, Tønder og Varde. Hvornår og om de åbnes, vides ikke i skrivende stund. Men det er klart, at det var et brud på den dagældende overenskomst, at man lukkede dem ned. Det giver dårligere service og længere køreafstande for patienterne. Det rammer særligt samfundets svageste.
I Region Nord er der nedlukket fire steder, og de bliver ikke åbnet igen. Så her er der en klar serviceforringelse. Det er gået ud over byerne: Brovst, Farsø, Brønderslev, og Skagen.
Region Sjælland har overtaget de decentrale konsultationssteder efter PLO, da Regionen ikke mente, at PLO bemandede efter de indgåede aftaler. Her er der derfor stadig bemanding i Nykøbing S., Kalundborg, Ringsted, Vordingborg og Nakskov, og det har der været siden den 1. september 2021. I tilknytning til de seks sygehuse er der også lægevagtkonsultationer. Her kører PLO videre indtil den 1. oktober 2022, hvorefter Regionen tager over.
Region Hovedstaden kører deres helt specielle system via 1813. Det har kørt siden den 1. januar 2014. I Region Hovedstaden er arbejder med flere akutmodtagelser og akutklinikker. Her er serviceniveauet uændret, hvis man ser bort fra de til tider voksende ventetider på telefoniske henvendelser. Ventetiderne har derfor periodevist fyldt meget i medierne.
Sammenfattende er der en vigende service på området, og det må vi advare imod. I Danmark betaler vi på tværs af landsdele den samme pris (skat). Derfor skal vi også have en ensartet service. Det er i patienternes interesse, at de sikres høj vagtlæge-service alle steder i landet.
Sluttelig er der grund til at nævne, at lægevagten er livline for dem, der mangler en god egen læge, eller hvor forholdet til egen læge er anstrengt af den ene eller anden grund. Det giver desværre ekstra arbejde for vagtlægerne, men det skyldes mangel på mulighederne til at skifte læge på grund af den store lægemangel.
Grundlæggende bunder mange lægers uvilje imod at tage vagter i lægevagten mangel på personale. Det er med Patientforeningens øjne trist, at regeringen og et flertal i Folketinget to gange har nedstemt forslag om uddannelse af flere læger.
