Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Før sommerferien offentliggjorte Minkkommissionen sin beretning om forløbet med Minkskandalen.
Heri kom kommissionen med hård kritik af statsminister Mette Frederiksen og den daværende et-partiregerings rolle i den store skandale.
På trods af kommissionens beretning valgte de Radikale at frede statsministeren og regeringen, og truede i stedet med mistillid, hvis ikke Mette Frederiksen udskrev valg inden for tre måneder.
Alternativets slingrekurs
Radikale fik sit krav opfyldt, og det netop afsluttede Folketingsvalg blev udskrevet.
Inden valget ville et andet parti dog gerne have en advokatundersøgelse af Mette Frederiksen beretning – Alternativet.
Men blot dagen efter valgets afgørelse meddelte partiets formand Franciska Rosenkilde, at partiet nu havde skiftet kurs.
Helt præcist udtalte Rosenkilde på daværende tidspunkt til Jyllands-Posten, at den politiske ”spilleplade” var blevet ændret efter valget.
Det betød derfor, at der nu ikke var flertal for at få en vurdering af, om statsministeren kan stilles til ansvar i en mulig rigsretssag…
Dette på trods af, at partiet gik til valg på en advokatundersøgelse. Torsten Gejl, skrev dengang følgende på Twitter i forbindelse med spørgsmålet: ”Det støtter vi. I gennemsigtighedens navn om jeg så må sige!”
Alternativets politiske leder: ”Det var en fejlagtig kommentar. Vi er for en advokatundersøgelse”
Men i dag lyder holdningen fra Rosenkilde igen som partiets politiske ordfører Torsten Gejl udtrykte det.
På Facebook kommer partiets leder til erkendelse i et opslag, hvor hun beskriver forløbet for hendes fejlagtige udtalelse.
Rosenkilde skriver, at hun var for hurtig og manglede søvn, men at det var hendes personlige holdning og ikke partiets:
”Nu har vi haft lejlighed til at mødes i den nye folketingsgruppe, og der er ikke opbakning fra de fem andre til den beslutning. Og det lytter jeg selvfølgelig til. Derfor er Alternativets officielle holdning, som før valget, at vi er for en advokatvurdering”
Alternativets kovending kan påvirke regeringsdannelsen
Med de seks mandater partiet fik ved valget er der er flertal i Folketinget for en advokatundersøgelse.
Mandaterne er fordelt på i alt syv partier foruden Alternativet.
Dette inkluderede Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative, Liberal Alliance, Moderaterne, Nye Borgerlige og Venstre, og med Alternativet når de op på 95 mandater.
Men partiet har måske spillet sig ud i kanten af ”spillepladen”.
Det kan godt tænkes, at nogle stemte på partiet på grund af advokatundersøgelsen – foruden Alternativets andre politiker selvfølgelig. Og man må jo være troværdig.
Men et problem for Alternativet er måske, at de har spillet et vigtigt kort over til Lars Løkke Rasmussen!
Det er blevet lettere for Moderaterne at manøvrere i de fremadrettede regeringsforhandlinger – noget Lars Løkke er ekspert i at udnytte.
Alternativet har måske reelt set fjernet grundlaget for en rød regering med Mette Frederiksen i spidsen!