Direkte fra Ukraine på 90-årsdagen for starten på den store hungersnød der var iscenesat af Josef Stalin

Verdens tænketanke advarer om en gentagelse!
Hør artikel

Putin er ligeglad med folketogså med russerne målet er det vigtige for ham, genoprettelsen af ​​USSR. Vladimir Putin er utålmodig på baggrund af det uafhængige Ukraine og Ukraines mulige optagelse i EU og NATO.

Denne krig vil føre til opløsningen af ​​selve den russiske føderation. Det er trods alt lettere at føre krig mod mindre lande som Tjetjenien og Georgien end et meget større Ukraine, der får topmateriel fra Vesten. Russiske økonomi bliver forringet og russernes selvopfattelse.

Hvis rammerne er til stede, vil Nordkaukasus forlade Unionen øjeblikkeligt, det vil Mordva, Urmundia og Komi også. Og antageligt Sibirien. Forstår Putin ikke dette? Han har mest karakter af ​​en eventyrer

”Putin ser sig selv som en Stalin, og Putin mener ikke, at der er findes en straf for forbrydelserne.Dette udtalte den ukrainske politiker Yuriy Shukhevich et par dage før starten på Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i februar 2022. (Folkedeputeret, medlem af den ukrainske Helsinki-gruppe, aktiv dissident, politisk fange i 1948 – 1956, 1956-1968, 1972-1988). Desværre døde Yurii Shukhevych som 90-årig 4 dage inden den 26. november – Holodomor Memorial Day.

Holodomor Memorial Day gentager hele Ukraine hans ord om, at Putin gentager Stalins genocide. I år vil mindehøjtideligheden for det stalinistiske regimes ofre finde sted under Ruslands fuldskala krig mod Ukraine. Igen bruger russere folkedrab mod ukrainere. I denne krig forfølger Rusland det samme mål som under Holodomorat ødelægge den ukrainske identitet og nation.

Ifølge forskellige skøn varierer antallet af ofre for Holodomor – 1932-1933 – fra 3 til 7 millioner mennesker. I afgørelsen fra Kyiv-appeldomstolen vedrørende Holodomor (fra 2010) blev ofrenes antal opgivet til 3,9 mio. Holodomor fra  blev officielt betegnet som folkedrab på det ukrainske folk af Ukraines Parlament i 2006. Dette anerkendte 16 lande i verden.

Blandt dem: Australien, Georgien, Ecuador, Estland, Canada, Colombia, Letland, Litauen, Mexico, Paraguay, Peru, Polen, USA, Ungarn, Portugal, samt Vatikanet som en separat stat.

For 90 år siden begik forgængerne for Putins regime Stalins håndlangere Holodomor i Ukraine. I dag forfølger russerne det samme mål – folkedrab på det ukrainske folk.

Igennem ni måneder med total krig, har vi set, at aggressorlandet ønsker at ødelægge vores identitet, kultur og sprog.

For at forhindre gentagelsen af tragedier og forbrydelser fra fortiden, må vi bevare mindet om dem, der blev ofre dengang og kæmpe mod de, der fortsætter forbrydelser mod menneskeheden, sagde vicechefen for Kyiv City State Administration, Hanna Starostenko.

Folkedrabene fra både Stalin`s og Putin`s side havde/har som formål at overvinde ukrainsk modstand, indoktrinere de genstridige, indgyde loyalitet og gøre dem, der blev tilbage, til “sovjetiske/russiske” mennesker.

Disse forbrydelser mod ukrainere begås i henhold til den samme to-trinsproces: I første fase forsøger regimet at ødelægge den undertrykte gruppes nationale identitet, og i anden fase forsøger russerne at påtvinge os sin egen identitet. Dette var Stalins mål og er Putins mål.

Fuldstændig fysisk udryddelse er ikke aggressorens endelige mål, han vil søge at indgyde lydighed, assimilering og russificering.

Folkedrab er et værktøj til at nå dette mål.

For at organisere folkedrabet greb Josef Stalin til total konfiskation af fødevarer, blokade og øget terror. Putin bruger en militær invasion, der følges af terror (massemord, bevidste angreb på krisecentre, evakueringsruter og humanitære korridorer, bombning af boligområder, seksuel vold), blokade (russiske militærbelejringer: bevidst og systematisk skabelse af livstruende forhold), deportationer (tvangsfordrivelse) af ukrainere, især børn. Dette tvinger folk til at overleve uden elektricitet, varme og vand hele byer og landsbyer i Ukraine.

Oplysningerne og Informations- og propagandakampagnerne fra Holodomor-perioden og den nuværende russiske aggression har meget til fælles. Både dengang og nu havde/har Rusland iværksat massive desinformations- og propagandakampagner for at forberede det russiske publikum på at begå – eller tolerere – grusomheder og dække over forbrydelser.

Både dengang og nu stoler Rusland på en stor ​​ligegyldighed/passivitet fra Vestens side. Så kan russerne skabe en parallel kunstig informationsvirkelighed langt fra den reelle verden.

Forskellen fra Stalins tid og til dag er, at ukrainerne har deres egen stat!

Ukraines sejr og straffen til de skyldige er vigtigt – ikke kun for Ukraine – men for hele verden. Under Holodomor for 90 år siden foretrak vestlige regeringer ikke at forværre forholdet til USSR at tie.

Efter Anden Verdenskrig blev nazismen fordømt på internationalt plan, men det sovjetiske regimes forbrydelser inklusive Holodomor-folkedrabet på ukrainere forblev uden en ordentlig og samlet international behandling, selv efter USSR`s sammenbrud.

Tre årtier senere, har regimet i Rusland igen grebet til folkedrab mod ukrainere ved at bruge sult og kulde som et redskaber til at lægge pres på det internationale samfund.

Det bør ikke lykkes. Der bør ikke være dobbeltstandarder i holdningen til dem, der begår forbrydelser mod menneskeheden!

 

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?