Hjælp nu en psykiatri der lider.

Af Kim Malmberg Hansen, folketingskandidat DF

Kunne du forestille dig. at blive afvist i akutmodtagelsen med et brækket ben? Nej vel, den tanke ville være utænkelig.

Alligevel er det det der sker hver dag for borgere der søger hjælp, med en psykisk lidelse. Her må de gå forgæves, da der er ventetid.

Kan vi være det bekendt som samfund? Nej, det mener jeg bestemt ikke.

På trods af et fagligt oplæg til en 10-årsplan i begyndelsen af året, er partierne fortsat ikke i gang med at forhandle. Et valg nærmer sig, og spørgsmålet er nu, hvorvidt der overhovedet kommer en plan for psykiatrien – i denne valgperiode eller overhovedet.

I valgkampen 2019 stod partierne i kø med alle de gode intentioner, og de gode intentioner blev sågar skrevet ind i forståelsespapiret imellem Socialdemokratiet og støttepartierne.

Sundhedsstyrelsen præsenterede i januar 2022 et stort og flot fagligt oplæg med 37 nye punkter. Så der er rigelig med solid viden og en masse gode intentioner. Her måneder efter har sundhedsministeren endnu ikke indkaldt til forhandlinger, hvilket jeg finder helt uforståeligt.

Det som om, der ikke rigtig er tid eller vilje til at gå i gang med egentlige forhandlinger om det største sygdomsområde, nemlig psykisk sygdom.

Psykisk sygdom og behandlingen af psykisk sygdom er uden tvivl det område, der uden sammenligning udtrykker den største ulighed i sundhed i vores samfund.

Og som jeg skrev i starten, kunne du forestille dig at blive afvist med et brækket ben?

Nej vel, men for den psykisk syge er det hverdag. Hver eneste dag er der psykisk syge der afvises. Hvor længe skal den ulighed vare, jeg spørger bare!

Men lad os først kikke på nogle tal og udsagn, der taler sit helt tydelige sprog.

BT har kørt et tema om psykiatrien.

https://www.bt.dk/politik/mindst-65-patienter-begik-selvmord-under-indlaeggelse

En aktindsigt hos landets fem regioner viser, at 27,9 procent af alle henvisninger i børne- og ungdomspsykiatrien blev afvist i perioden 2021 frem til maj 2022.

De er tal på dem der har brug for at blive indlagt, som bliver afvist.

Det er 9.623 gange, at et barn er blevet afvist i psykiatrien.

I samme periode i voksenpsykiatrien er 21,9 procent af alle henvisninger blevet afvist, svarende til 31.369.

Det burde ikke kunne lade sig gøre, og alligevel tager patienter deres eget liv når de er indlagt.

Mindst 65 patienter tog deres eget liv, mens de var indlagt på psykiatrisk afdeling fra 2020 og frem til maj 2022. Jeg syntes de tal er rystende, og vidner om en psykiatri der er helt i bund.

De ansatte i psykiatrien gør hver dag gør deres allerbedste, men at ressourcerne simpelthen ikke rækker til, at patienterne altid kan få den tilstrækkelige hjælp.

Tre ud af fire læger ansat i psykiatrien fortæller, at der mangler kapacitet; de peger både på, at der mangler sengepladser, og at der er for få ansatte til at give de, der bliver indlagt, den bedst mulige behandling. Der er altså akut behov for at gøre noget.

Så kære regering, sæt nu i gang med seriøse forhandlinger.

Det kræver voldsomt mange penge at løfte psykiatrien, en psykiatri der altid har stået i skyggen af somatikken. Vis nu at der er en vilje, her 3 år efter I lovende det.

Som foketingskandidat (DF) og min daglige gang i psykiatrien som social- og sundhedsassistent kan jeg se hvor vigtigt det er, at få lavet den 10-års psykiatriplan nu, og vi som borgere må kræve, at regeringen laver psykiatriplanen inden Mette Frederiksen udskriver valg, ellers vil det være et klart løftebrud.

*******************

Kim Malmberg Hansen

[adning id="17957"]

Fik du læst?