[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Hvad er meningen med Indblik.net?
Vi har gennem vores første halve år fået mange spørgsmål om, hvem Indblik.net er, og hvad det går ud på. Her bringer vi de mest populære spørgsmål og nogle klare svar.
Hvorfor har I startet Indblik.net?
Indblik.net er et modspil til det venstreorienterede mediebillede. Vi vil gerne bringe de historier, som bliver underprioriteret i mainstream. Det kunne f.eks. være den positive historie om atomkraft eller den kritiske historie om økologi.
Hvad adskiller Indblik.net sig fra andre politiske nichemedier?
Først og fremmest er vi journalister, der arbejder journalistisk og står til ansvar for Pressenævnet. Vi bringer også holdningsstof, men holder det fagligt og visuelt adskilt fra det journalistiske arbejde. Vi adskiller os også fra medier som Pio eller Dit Overblik ved vores uafhængighed. Vi har ingen bånd til partier eller interesseorganisationer.
Hvad mener I med, at medierne er venstreorienterede?
Vi mener, at de typisk vælger historier, nuancer og vinkler, der passer ind i et venstreorienteret verdensbillede og en rød/grøn politisk dagsorden. Vores mediekommentarer, der dokumenterer denne udvikling, har vi samlet på en side for sig.
Hvorfor skriver I ikke noget om islam og indvandring?
Vi har konstateret, at der er en del medier allerede, der bringer borgerligt vinklede historier om islam og indvandring. Derfor har vi foreløbig fokuseret på andre typer historier, hvor den borgerlige stemme mangler. Men Indblik.net har intet forbud mod historier om islam og indvandring, og der kunne sagtens komme flere af dem i fremtiden.
Hvem står bag Indblik.net?
Indblik.net er sponseret af mæcen Peer Kølendorf, der i en årrække har været forretningsmand i telefoni- og ejendomsbranchen. De redaktionelle medarbejdere er redaktør Kaj Mieritz og journalist Morten Okkels. Mere om os her.