I Indien er corona ved at dø ud – og det sker tilsyneladende helt af sig selv

Foto: Sanjay Kanojia/AFP/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

I Indien tyder meget på, at coronaepidemien er ved at have raset ud. En sandsynlig forklaring er flokimmunitet, lyder det fra flere eksperter.
Af Simon Riedel, simon@indblik.net
Når coronavirus nu er på tilbagetog i Indien, skyldes det ikke håndsprit og afstandskrav, men snarere det modsatte.
Lige nu er der kun en tiendedel så mange smittet med corona i Indien som i Danmark, og ganske få er indlagt.
I september var Indien ellers et af de lande med flest coronasmittede og i november var hospitalerne mere end fyldt op. Et af de private hospitaler havde f.eks. 450 indlagte i november og op til 100 på venteliste, men i dag er der kun 25 patienter. Og det samme billede tegner sig i resten af Indien, der har næsten 1,4 mia. indbyggere, skriver TV2 Nyheder.
Antal dagligt smittede i Indien er nu 8667 og det ville svare til at Danmark havde 35 nye dagligt smittede, oplyser TV 2. Men i dag den 4. februar har Danmark bare ikke 35, men 533 nye smittede.
Hvor sundhedsforskeren Genevie Fernandes gør et stort nummer ud af at beskrive det som “det store mysterium” eller “spørgsmålet til én million dollars”, mener andre at det er forudsigeligt. Men alt i alt kan man desværre ikke konkludere klart, hvad forklaringen er.
Flokimmunitet kan være den bedste forklaring på at antallet af patienter falder. Smitten kan have spredt sig hurtigere og til flere, end det er blevet registreret. At mange har smittet hinanden, underbygges også af, at inderne ikke er et folk, der holder afstand eller er emsige med håndhygiejne. Og der har heller ikke været streger på asfalten og håndsprit overalt.
En anden forklaring kan være, at inderne har et bedre immunforsvar, fordi de har været udsat for mange smitsomme sygdomme hele deres liv. Samt at de lever sundere og spiser flere grøntsager – mange er vegetarer, skriver flere kilder.
Officielt er der registreret 11 mio. smittede. Det er langt fra de cirka 700 mio., som man typisk vil mene er hvad der skal til, for at få flokimmunitet med 66 procent smittede.
De indiske læger mener at forklaringen ganske enkelt er, at mange, mange flere end man tror, har været smittet.
– Hvad vi ser ud til at have gjort, er at have ladet virussen rase ud. Antallet af indrapporterede tilfælde er ikke i nærheden af at afspejle det faktiske antal smittede, siger virolog og professor T. Jacob John til Financial Times.
Han bakkes op af Vikram Patel, der er professor i folkesundhedsvidenskab ved Harvard Medical School.
– Virussen har spredt sig som en steppebrand i Indien – mere end i noget andet land i verden. Det skyldes ikke, at man tester færre i Indien. Selvom man tester flere og flere, er antallet af indlæggelser på intensivafdelinger gået ned.
Ifølge fortællingen skulle mundbind være måden at undgå stor smitte, men smitten galopperede også, da der var påbud om mundbind, og politiet i øvrigt uddelte bøder på knap 20 kroner – en pæn sum i Indien – for at undlade dem, samt at de i øvrigt udleverede et.
Det mest paradoksale undervejs har været, at faldet i antal smittede kom netop som eksperterne forudså, at det ville eksplodere.
Faldet skete nemlig i oktober måned, hvor luftforureningen generelt er størst og millioner af mennesker deltog i religiøse højtider, der af virologer kaldes ‘supersprederbegivenheder’.
Smittespredningen kom dog ikke til at ske, for antallet af patienter faldt.
En forklaring kunne være at virus muterede til mildere varianter, som også kan være sværere at registrere. Et studie fra 26. december 2020 viser, at der er mindst 19 forskellige mutationer i omløb, og ifølge den almindelige viden om virus og mutationer betyder det, at virus bliver mindre farlig.
For de rigtigt farlige mutationer tager hurtigt livet af patienterne, og derfor spredes de ikke videre.
Selvom Indiens case ser ud til at vise, at flokimmunitet og nye mutationer er forklaringen på deres succes, er virologer uenige om den sag.
I Times of India kan man læse, at den nye britiske mutation af coronavirus hurtigt spreder sig over hele verden.
– Men selvom det er en mere smittende variant, er det stadig uklart, om den er mere dødelig. Nogle videnskabsfolk siger, at en virus enten kan være meget smitsom eller dødelig, men ikke begge dele.
Denne hypotese er baseret på det 19. århundrede læge Theobald Smiths “Lov om aftagende virulens”, der beskriver mikroorganismers evne til at fremkalde sygdom, og som altså falder i forbindelse med mutationer.
I øvrigt er befolkningen i Indien generelt yngre end i Danmark. Kun 6 procent er ældre end 65 år. Mere end halvdelen er yngre end 25 år. Unge dør meget sjældent af covid-19 og de har ofte ingen symptomer, når de er smittet.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?