Immuntest kan spare samfundet for millioner

ViroGates, en lille dansk bioteknologisk virksomhed, har udviklet en biomarkør, som måler patientens immunforsvar og dermed behovet for behandling. Potentialet er stort.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Immuntest kan spare samfundet for millioner

ViroGates, en lille dansk bioteknologisk virksomhed, har udviklet en biomarkør, som måler patientens immunforsvar og dermed behovet for behandling. Potentialet er stort.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Det er vigtigt for lægerne på akutmodtagelsen på hospitalerne at finde ud af, hvilke patienter der skal indlægges, og hvilke patienter der kan klare at blive sendt hjem igen. Hvis man indlægger for mange patienter ”for at være på den sikre side” bliver sundhedsvæsnet dyrt og vil mangle fokus på de patienter med mest behov for behandling. Hvis man fokuserer på at blive bedre til at skelne mellem dem, som behøver indlæggelse, og dem, som kan klare sig med aftalte besøg eller behandling hos egen læge, vil der være mange penge at spare. Indlæggelser er dyre.
Virksomheden ViroGates fra Birkerød har udviklet en såkaldt biomarkør, som kan måle styrken af patienternes immunforsvar. Og det er vigtig viden for lægerne, når man skal træffe beslutning om, hvorvidt en patient kan tåle at blive sendt hjem efter behandling på akutmodtagelsen.
Ifølge ViroGates’ administrerende direktør, Jakob Knudsen, viser de første resultater fra de hospitaler, som har anvendt virksomhedens biomarkør, at hjemsendelserne af patienter potentielt kan stige fra 39% til 52%.
I øjeblikket bruges ViroGates’ markør på 11 hospitaler i 3 lande, Danmark (Hvidovre Hospital) Spanien og Frankrig. Mere end 50 hospitaler overvejer at indføre systemet, som ViroGates kalder suPARnostic.
Grundlaget for ViroGates immuntest er biomarkøren suPAR, som blev udviklet af biokemikeren Jesper Eugen-Olsen i 2001 i bestræbelserne på at få bugt med HIV. Efterfølgende er suPAR blevet blevet undersøgt og beskrevet i over 600 anerkendte tidsskrifter.
Biomarkør-analysen er relativ enkel at indføre, da udgangspunktet er en blodprøve fra patienten, som sendes til analyse i hospitalets eksisterende system.
ViroGates vil beregne sig en betaling på ca. 150 kr. pr. prøve, oplyser direktør Jakob Knudsen – og den pris betyder, at der er markedspotentiale på en milliard euro, siger han. ViroGates er børsnoteret og har netop hentet 75. mio. kroner i frisk kapital.
”De penge skal bruges til en kommercielt fremstød,” siger direktør Jakob Knudsen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7619″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8162″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9461″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?