Indblik går på sommerferie for en stund, men vender snart tilbage. Alle vores læsere ønskes en rigtigt god sommer!
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Sommeren er over os, og det betyder også, at Indblik fra i dag går på sommerferie. Vi er tilbage igen i starten af august.
Inden vi går på helt på ferie, vil vi gerne benytte muligheden for at takke alle jer, der læser med og støtter op om vores arbejde.
I er guld værd, og det bedste er, at I siden vores relancering tilbage i januar i år er blevet ti gange så mange som før.
Indblik vokser altså med hastige skridt, og det er først og fremmest takket være alle jer, der læser med, deltager i debatten og deler vores artikler.
Fortsæt endelig med det – også i løbet af sommerferien.
I løbet af ferien vil vi som tak for jeres opmærksomhed og støtte arbejde på at forbedre os og sætte en række nye tiltag i søen, så det bliver et endnu bedre Indblik, du får fornøjelsen af til august.
Samtidig har vi flere spændende historier under opsejling, som vi glæder os til at udgive på den anden side af ferien.
Hvis du har kunnet lide Indblik det sidste halve år – eller mere – håber vi, at du vil blive medlem hos os.
Det er vores medlemmer, der sikrer, at vi også i fremtiden kan fortsætte med at lave kritisk journalistik, slå et slag for din frihed og udfordre konsensus i dansk politik og mainstreammedierne.
Det koster kun 49 kroner at blive medlem hos os. Som tak modtager alle medlemmer en velkomstgave, ligesom du også bliver inviteret med i redaktionsrummet.
Her får du adgang til at komme med idéer til historier samt give ris og ros til vores løbende dækning.
Rigtigt god sommer fra hele holdet bag Indblik! Vi ses inden længe.