Ifølge en højtstående israelsk embedsmand kan noget af dette uran stadig være tilgængeligt for iranske atomingeniører. Angrebene omfattede bl.a. brug af 13.600 kg tunge bunker-buster-bomber og Tomahawk-missiler mod Irans vigtigste berigelsesanlæg i Natanz, Fordo og Isfahan.

Israel besluttede sig allerede i slutningen af sidste år for at forberede militæraktion mod Iran, efter at efterretninger pegede på et hemmeligt iransk kapløb om at bygge en atombombe. Dette blev yderligere accelereret efter Israels likvidering af Hassan Nasrallah, lederen af Hizbollah, Irans allierede i Libanon.

Uenighed mellem Israel og USA

Israel og USA er delvist uenige om omfanget af Irans ambitioner. Mens Israel ser klare tegn på et iransk atomvåbenprogram, har amerikansk efterretningstjeneste – senest udtalt af efterretningsdirektør Tulsi Gabbard i marts – ikke fundet bevis for, at Iran har truffet en beslutning om at bygge en bombe. Dog nævnes der, at Iran har eksperimenteret med hurtigere og mere primitive måder at udvikle et våben på.

Overlevelse af atommateriale og overvågning

Ifølge israelske og vestlige efterretninger er det sandsynligt, at en del af Irans uranlager overlevede angrebene, særligt under jorden ved Isfahan. Hvis Iran forsøger at tilgå disse lagre, vurderes det, at både USA og Israel hurtigt vil opdage det og kunne reagere med nye angreb. Der er dog uenighed om, hvorvidt Iran flyttede noget af sit lager inden angrebet. Den internationale atomenergiorganisation (IAEA) mener, at det gjorde de, mens Israel påstår, at intet blev flyttet.

Skader og konsekvenser

USA og Israel er enige om, at stort set alle Irans centrifuger – omkring 18.000 – blev ødelagt eller gjort ubrugelige i angrebene. Særligt anlægget ved Fordo, der ligger dybt i en bjergside, blev ramt hårdt. Ventilationsskakter i anlægget gjorde det muligt at få bomber dybere ind i anlægget, end iranerne havde forudset.

Ifølge den amerikanske præsident Donald Trump er Irans atomprogram “udslettet”, og han har erklæret, at Iran ikke længere har adgang til det nødvendige materiale for at udvikle atomvåben. USA vil dog være villig til at angribe igen, hvis nødvendigt.

Reaktion fra Iran og fremtidsudsigter

Efter angrebene har Iran udvist IAEA’s inspektører og slukket for overvågningskameraer og måleudstyr, hvilket har gjort det næsten umuligt for Vesten at følge med i landets atomaktiviteter.

Ifølge eksperter og efterretningsfolk, bl.a. Ray Takeyh fra Council on Foreign Relations, bevæger Iran sig nu mod en strategi med spredte, små atomværksteder for at undgå fremtidige angreb. Fremtiden vil derfor sandsynligvis byde på en ny fase med “kat og mus”-leg mellem Iran og Vesten.

Det er uvist, hvor hurtigt Iran kan genopbygge sit atomprogram, især da mange af deres ledende atomforskere er blevet dræbt. Iran havde været i gang med at grave nye, dybe faciliteter nær Isfahan og Natanz, men disse var ikke målet for angrebene. At komme på højde med Irans tidligere atomkapacitet vil kræve en stor indsats og tusindvis af nye centrifuger.

(Notatet bygger blandt andet på New York Times som kilde)