Kan din arbejdsgiver tvinge dig til at blive vaccineret? Nu maner fagforening al tvivl i jorden

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Stadigt flere danskere bliver vaccineret mod covid-19. Men vaccination skal være frivilligt, lyder det fra fagforening.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Efterhånden som flere vacciner bliver godkendt og kommer til Danmark, vil flere og flere danskere også få tilbud om at blive vaccineret mod covid-19. 
Men kan din arbejdsgiver forlange, at du bliver vaccineret? Det korte svar er nej.
Sådan lyder det fra Ingeniørforeningen i Danmark, IDA.
– Efter arbejdsmiljølovens regler er en arbejdsgiver forpligtet til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det betyder fx, at de skal forsøge at undgå, at coronavirus spredes på arbejdspladsen. Men en arbejdsgiver kan ikke tvinge dig til at blive vaccineret. Det går ud over ledelsesrettens grænser, så din arbejdsgiver kan ikke kræve, at du får nålen i armen. Ud fra et juridisk synspunkt er det et for vidtgående indgreb i din personlige frihed og integritet, siger Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA.
Det betyder også, at hvis din arbejdsgiver ønsker, at du lader dig vaccinere, eller ligefrem stiller som betingelse for din fortsatte ansættelse, at du lader dig vaccinere, så vil du derfor være berettiget til at afslå dette krav. 
IDA har spurgt 1.553 offentligt og privat ansatte medlemmer, om de vil lade sig vaccinere mod corona eller ej. Og det svarer knap 9 ud af 10, at de vil. Blot to pct. svarer, at de vil takke nej, når de får tilbuddet om vaccination.
I samme undersøgelse er medlemmerne blevet spurgt, om de er blevet pålagt at blive vaccineret af deres arbejdsgiver. Og det er ingen. 78 pct. svarer, at det er frivilligt, mens 3 pct. svarer, at det ikke er et krav, men alligevel forventes af dem.
– Ifølge helbredsoplysningsloven må din arbejdsgiver kun spørge ind til dit helbred, såfremt der er tale om helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for udførelsen af dit arbejde. Om du er blevet vaccineret mod Covid-19 betragtes som en helbredsoplysning, og din arbejdsgiver må derfor kun spørge ind til dette, hvis det har væsentlig betydning for udførelsen af dit arbejde, at du er blevet vaccineret, siger Thomas Damkjær Petersen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?