Kritiseret lokalradiochef: Uheldigt at bruge falske navne

Rui Monteiro er involveret i en række ikkekommercielle lokalradio- og tv-stationer og kaldes af nogen for ”den århusianske Berlusconi”. Selv giver han ikke meget for kritikken, som han finder forfejlet.

[vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Kritiseret lokalradiochef: Uheldigt at bruge falske navne

Rui Monteiro er involveret i en række ikkekommercielle lokalradio- og tv-stationer og kaldes af nogen for ”den århusianske Berlusconi”. Selv giver han ikke meget for kritikken, som han finder forfejlet.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
Familiemedlemmer og venner i bestyrelserne, brug af falske navne og afdøde stationsledere.
Det har ikke skortet på kritisk omtale af østjyske Rui Monteiro og hans virke som radio- og tv-producent den seneste tid. Kritikken er fremsat i forbindelse med Indblik.net og Journalista.dk’s artikelserie om ikkekommercielle lokalradioer og tv-stationer, der i vid udstrækning er fordelt på få driftige – og i nogle tilfælde professionelle – tilladelseshavere.
I samarbejde med Journalista.dk har Indblik.net i den forbindelse afdækket, hvordan to radiostationer med tilknytning til Rui Monteiro har brugt falske navne på deres hjemmesider og som kontaktpersoner overfor Slots- og Kulturstyrelsen. Tilsvarende har vi beskrevet, hvordan de i alt syv ikkekommercielle radio- og tv-stationer på adressen Ved Lunden 9 i Åbyhøj ledes af personer med nære personlige relationer til Rui Monteiro.
Nu tager Monteiro imidlertid til genmæle mod kritikken, som han finder forfejlet. Han fortæller til Indblik.net, at han godt kan sætte sig ind i folks undren, men opfordrer til, at man husker at fokusere på radio- og tv-stationernes produktioner:[/vc_column_text][vc_single_image image=”9120″ img_size=”full” add_caption=”yes”][vc_column_text]”Jeg kan godt forstå, at man siger dit og dat. Men det, man skal kigge på, er vores arbejde. Ingen ser på, hvad vi producerer. Vi producerer noget af det bedste lokal-tv i Danmark for fanden,” siger en passioneret Rui Monteiro, da Indblik.net sætter ham stævne på radio- og tv-domicilet i Åbyhøj.
Den portugisiskfødte mediemand ærgrer sig over, at hans arbejde i det ikkekommercielle radio- og tv-miljø mistænkeliggøres, og han har da også ret i, at det ikke er radio- og tv-indholdet, der har været genstand for kritik og journalistisk granskning.
Ikke mange vil engagere sig
Det har til gengæld undret flere i det lokal radio- og tv-miljø, at datteren Franciska, Rui Monteiros tidligere partner Qi Wang samt flere andre med nær tilknytning til Rui Monteiro er placeret i bestyrelserne for de fire foreninger bag de i alt syv stationer. Det har givet flere kritikere indtrykket af, at det i virkeligheden er Rui Monteiro selv, der trækker i trådene og dermed de facto har kontrol over budget og offentlige støttekroner.
Stationerne har flere ansatte, der er ansat som fleksjobbere gennem foreningen Aarhus Global Media, som Rui også står i spidsen for. Dertil kommer to fuldtidsansatte, som bringer det samlede antal ansatte op på 11-12 med fast gang i den undseelige bygning i industrikvarteret syd for Aarhus. Bygningen lægger hus til paraplyorganisationen Interkulturel Mediehus, der favner de fire foreninger.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”9131″ img_size=”full” add_caption=”yes”][vc_column_text]Rui Monteiro er selv ansat som fleksjobber, men fungerer alligevel som daglig leder af domicilet i Åbyhøj, der huser de syv radio- og tv-stationer. Selvom han er normeret til 22 timer, tilbringer han efter eget udsagn cirka 30 timer om ugen på stedet, hvoraf den sidste del af timerne lægges som frivillig arbejdskraft. Desuden sidder han i bestyrelsen for to foreninger bag fire af de tilknyttede radio- og tv-stationer, og endelig er han landsformand for interesseorganisationen Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML).
Hans egen involvering og personsammenfaldene mellem venner, familie og ansatte i bestyrelserne har sine naturlige forklaringer, bedyrer han.
”Der er desværre ikke mange, der vil engagere sig. Vi forsøger at få flere til at lave radio, og det er op ad bakke. Det kræver stort engagement at være i en forening, hvor man ikke aflønnes.”
Rui Monteiro ser heller ikke noget odiøst i, at hans datter er involveret i to bestyrelser. Hun er faktisk kørt i stilling som arvtager, fortæller han:
”Hvem skal tage over, når jeg går på pension om nogle år? Jeg har forsøgt at oplære hende, men det er det hele.”
Brugen af venner og familie i bestyrelserne har samtidig et andet og mere lavpraktisk formål, som går ud på at forhindre udefrakommende i at overtage, hvad han over tid har stablet på benene. For år tilbage forsøgte en afvist erhvervspraktikant således at kuppe bestyrelserne, og siden har Rui Monteiro kun omgivet sig med folk, han stoler på, forklarer han.
”Det med kaldenavnene var uheldigt”
Et andet kritikpunkt, Rui Monteiro er blevet mødt med, er stationernes brug af falske navne. Både han selv og den tidligere formand for Århus Lokalradio, nu afdøde Svend-Åge Ekberg, angav således falske navne som stationernes kontaktpersoner i deres ansøgning om programtilladelser til Slots- og Kulturstyrelsen i 2017. Forholdet blev senere påtalt af Radio- og tv-nævnet, der dog ikke foretog sig yderligere.
Rui Monteiro vil ikke høre tale om, at brugen af hans franske alias Guy de St. Claire og Svend-Åge Ekbergs finske Jouko Kukkamäki skal ses som et forsøg på at foretage sig noget fordækt.
”Det med kaldenavnene var lidt uheldigt. Jeg ville gerne skabe mig en radioprofil og brugte mit franske kaldenavn,” fortæller Rui Monteiro, der erkender, at det ikke fungerer med alias i kommunikationen med det offentlige. Men der var ikke tale om noget forsøg på snyd eller brud på loven.
”Ansøgningen er sendt i rigtigt navn,” understreger han og forklarer, at Svend-Åge Ekberg heller ikke var i bestyrelsen, men alene skulle hjælpe Aarhus Lokalradio, da hans finske alias igen blev angivet som kontaktperson for foreningen i 2019. Derfor skal de falske navne heller ikke ses som andet end en beklagelig fejl, som han har taget ved lære af.
Rui Monteiro er i det hele taget træt af den mistænkeliggørelse, han føler sig udsat for. Selvom han sidder med mange hatte på, er ikkekommercielle lokalmedier og utallige foreningsposter ikke nogen indbringende forretning, siger han. Selvom stationerne tilsammen modtager omkring tre millioner kroner i årlig støtte, er der tale om selvstændige regnskaber. Det økonomiske incitament er faktisk ikkeeksisterende, slår Rui Monteiro fast.
”Jeg får ikke en krone mere for at sidde i den eller den bestyrelse. Ikke engang fra landsorganisationen. Det er rent engagement for den sag, vi brænder for,” siger han og bemærker, at det journalistiske fokus burde være på, hvad lytterne og seerne får for støttekronerne.
”Der er ikke en eneste journalist i de 20 år, vi har eksisteret, der har spurgt, ’hvordan kan I klare det med så få penge, hvordan kan I producere den kvalitet?’. Ingen! Ingen interesserer sig for det. Det er det, der er det fantastiske ved det her.”
Han forstår dog godt, at det kan undre udefrakommende, at personkredsen omkring stationerne er så lille. Kun seks personer er involveret i bestyrelsesarbejdet omkring de syv stationer, og Rui Monteiro kender dem alle personligt. Men det er altså af ovenstående lavpraktiske grunde, slår han igen fast og vender tilbage til, hvorfor alle stationer er hjemmehørende på samme adresse.
”Der er ikke noget med, at vi prøver at skjule eller stjæle penge. Vi prøver bare at kunne lave ting med de få penge, vi har. Det kan vi kun, når vi samler organisationen og folk under ét,” siger Rui Monteiro.
”Vi er fattige. Vi er heldige, hvis vi afslutter året med et lille minus.”
Har skrevet de bedste ansøgninger
Rui Monteiro lægger undervejs i interviewet vægt på, hvad man kunne kalde stordriftsfordelene ved at drive de syv stationer i tæt samarbejde med hinanden. Det er samtidig meget dansk med den kooperative tankegang, argumenterer han.
Samtalen bevæger sig naturligt videre til det faktum, at for hver programtilladelse han eller en af de øvrige bestyrelser tilegner sig og indlemmer i Interkulturel Mediehus Aarhus eller en af de underliggende foreninger, er der færre til andre radio- og tv-entusiater. Rui Monteiro fortæller i den forbindelse, at han er bevidst om, at en af de personer i det århusianske tv-miljø, der har interesseret sig særligt for hans virke i Åbyhøj, selv har fået afslag på en ansøgning om programtilladelse til ikkekommercielt tv. Men fingeren skal peges et andet sted hen, mener han.
”Det er ikke mig, der bestemmer over licenserne. Vi er alle på lige fod, og der er nogle kriterier. Mine ansøgninger har været de bedste. Ham, der fik afslag, opfyldte ikke kriterierne, men det gjorde vi. For alle tre tv-stationer.”
Døren i Interkulturel Mediehus Aarhus står dog åben for alle, der har lyst til at være med.
”Spørgsmålet er, om folk skal have deres egen tv-station med dit eller dat, eller om skal de producere programmer. De kan komme til os og producere med os.”
Rui Monteiro mener i det hele taget ikke, at hans kritikere har et ben at stå på.
”Jeg tager det med et gran salt. Jeg holder mig altid på rette siden af loven. Det er meget vigtigt, for du ved godt, at som indvandrer bliver man totalt kontrolleret og eksponeret negativt med det samme,” siger Rui Monteiro og supplerer med en anekdote.
”For nogle år siden kom SKAT og kontrollerede Indvandrer TV. Jeg sagde ’fint’, og gav dem adgang til kontorerne. Da de var færdige sagde de, at de aldrig havde oplevet en indvandrerorganisation have så meget styr på det.”
Ingen død mand har søgt licens
Da Indblik.net’s udsendte spørger Rui Monteiro, hvad hans vigtigste budskab på bagkant af den meget omtale er, falder svaret prompte.
”For det første har vi ikke snydt. Vi har holdt os inden for loven. Der er ikke nogen død mand, som har søgt licens, det er noget pjat,” siger han med slet skjult henvisning til særligt Journalista.dk, hvis bagmand han flere gange i løbet af samtalen udtrykker en vis antipati for.
”Vi organiserer os på en kooperativ proces og tankegang, så vi alle får noget ud af det. Ellers skulle hver station have sin egen husleje og sådan noget, det ville ikke være til at holde ud.”
Rui Monteiro vil ikke tages som gidsel i en diskussion af, om lovgivningen om ikkekommerciel radio- og tv-drift er hensigtsmæssig.
”Om loven er rigtig eller forkert, skal jeg ikke udtale mig om. Jeg har selvfølgelig mine meninger og synes, at der skulle laves mere og anderledes tv. For mig at se handler det om, at borgerne skal have mulighed for at komme og lave ting. Jeg ville også gerne have folk til at lave radio, men hvor er de?”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7008″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7696″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7913″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?