Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Den tidligere statsminister samt forhenværende formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen har med sit politiske projekt Moderaterne splittet vandene ikke mindst i blå blok men også på tværs af midten.
En udmelding om et ønske om en midterregering med Socialdemokratiet har derudover givet anledning til spekulation om statsministerposten fortsat bliver på Socialdemokratiske hænder.
Deruuover har det i lang tid været i det uvisse, i hvilken retning Løkke ville gå med Moderaternes politik, men deres nyeste skatteplan giver et bedre indblik i dette.
Sygeplejerskerne og skolelærerne vil sammenlagt miste 11.400 kroner om året, imens en direktøren vil tjene 40.700 kroner på Løkkes skatteplan
Moderaternes nye skatteplan har den liberale tænketank CEPOS beregnet på for DR, og her bliver især danskere med middelindkomst negativt berørt.
Helt præcist vil en almindelig skolelærer blive 6.100 kroner fattigere om året, imens en sygeplejerske står til gennemsnitlig at miste 5.300 kroner om året.
– Det er den store, danske arbejdende middelklasse – de lønmodtagere, der tjener cirka mellem 380.000 og 700.000 kroner om året – der taber på Løkkes skattereform, udtaler vicedirektør og cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen.
Derudover kommer en metalarbejder til at miste 5.900 kroner, hvis Løkke og Moderaterne får bragt deres skatteplan ud i verdenen.
Det er generelt velfærdens kernetropper, der bliver ramt, svarende til over en million danskere, beretter Bo Sandemann Rasmussen, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.
Og imens dette er tilfældet for den danske middelklasse, står direktøren med en gennemsnitsløn på 109.000 kroner om måneden til derimod at have gavn af Løkkes nye skatteudspil.
Helt præcist vil direktøren blive 40.700 kroner rigere om året.
Løkke flirter med Mette og Socialdemokraterne
Længe har Løkke og Moderaterne appelleret, at de ikke peger på ”nogen” men på ”noget” i sammenhæng med det store spørgsmål om statsministerposten.
Alligevel udmeldte Løkke for nylig, at de gerne så en midterregering blive til virkelighed – en midterregering også inkluderet Socialdemokratiet.
Udmeldingen har givet anledning til spekulation om det store spørgsmål omhandlende statsministerposten.
Den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen var ude og tage imod forslaget med åbne arme – hun anser det som en åbenlys forlængelse af sit embede.
Bag beregninger for Løkke og Moderaternes skatteplan
Beregningerne af effekterne af Moderaternes skatteplan har Cepos foretaget på Finansministeriets Familietypemodel.
Oplysninger om lønninger for de tre faggrupper (sygeplejersker, lærere og metalarbejdere) har DR indhentet hos Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Lærerforening og Dansk Metal.
CEPOS har taget udgangspunkt i de indhentede lønninger. Dog er de indhentede lønninger for metalarbejderne korrigeret mht. pensionsindbetalinger, så pension indgår på sammenlignelig vis i beregningerne.