[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Lonning holder fast i private leverandører til København
Københavns beskæftigelsesborgmester har holdt fast på kommunalt samarbejde med private – og coronaen understreger pointen. Men det kan være op ad bakke i en rød kommune.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Lige før påske besluttede beskæftigelsesudvalget i Københavns Kommune at fortsætte samarbejdet med private aktører for at få hovedstadskommunens ledige akademikere i job. I forvejen var der allerede enighed om, at samarbejdet med de private leverandører på beskæftigelsesområdet skulle fortsætte i forhold til udsatte grupper.
Det skete ikke med fuldstændig enighed. Et ændringsforslag fra Enhedslisten ville have hjemtaget indsatsen for akademikerne, også i lyset af problemer i det eksisterende samarbejde. Det blev dog stemt ned, til glæde for beskæftigelsesborgmesteren, Cecilia Lonning fra Venstre, som går helhjertet ind for den private indsats.
To årsager til udlicitering
Cecilia Lonning nævner to overordnede grunde til privat samarbejde.
”Den ene er, hvor vi har at gøre med specialiserede målgrupper, hvor der kan være nogle særlige faglige hensyn. Vi kan ikke i kommunen spænde over at skulle levere den bedste indsats til alle nichegrupper, og der kan det være en god idé at samarbejde med aktører, som har specialiseret sig for eksempel i akademikere – eller det kunne være socialt udsatte, bandemedlemmer eller lignende,” siger beskæftigelsesborgmesteren til Indblik.net.
”Det andet er forsyningssikkerheden. Lige nu står vi i en coronakrise, hvor vi på få uger har fået 7.000 ledige i Københavns Kommune, som vi lovmæssigt er forpligtet til at give nogle tilbud. Der er det rart, vi så kan skrue op for indsatsen fra den ene dag til den anden. Det ville jo tage måneder at bygge vores egen kapacitet op til at klare den udfordring – og så ville vi stå med en overskudskapacitet bagefter,” tilføjer hun.
Mellemløsning ved politisk kompromis
Hvad mødet i beskæftigelsesudvalget angår, var det meget vel en sejr for Cecilia Lonnings dagsorden på den ene side, at Enhedslistens forslag blev stemt ned, at udliciteringen på akademiker-området fortsætter, ligesom den gør andre steder. Men der var samtidig et lille nederlag. For nærlæser man beslutningen, har flertallet – herunder Venstre – stemt for at hjemtage enkelte områder af indsatsen:
”Delvis hjemtagelse kan også ske ved, at indsatsen i ledighedsforløbet fordeles mellem jobcenter og leverandører enten i form af opdeling i nogle målgrupper eller i opdeling af indsatsen. Dvs. at jobcentret f.eks. varetager indsatsen for nyledige, mens leverandørerne varetager indsatsen for f.eks. langtidsledige.”
Den beslutning hænger ikke kun sammen med socialistisk ideologi hos store dele af Borgerrepræsentationen. Der har faktisk været problemer med de private leverandører. Flere tiltag de senere år har givet ringe resultater.
Hvad de ledige akademikere angår, har kun 18 procent været i job efter to måneder. Det er ringere end kommunens egne jobcentre, nævnt med forbehold for at persongrupperne er forskellige, og tallene derfor ikke kan sammenlignes direkte. Cecilia Lonning bortforklarer nu ikke:
”Jeg skal være den første til at sige, at det ikke er godt nok med de resultater, vores tidligere leverandører har leveret. Det er også ærgerligt, set fra hvor jeg ideologisk står,” siger hun.
Bedre privat service fremover
Problemet er bare ikke, understreger borgmesteren, at København har benyttet sig af privat samarbejde. Men snarere måden, hvorpå det er gjort.
Så du har nogle idéer til, hvordan det næste samarbejde bliver bedre?
”Det har jeg. Jeg tror, det handler om at komme ned og segmentere gruppen af akademikere noget mere. Der kan vi blive skarpere på ikke at invitere alle til det samme. For eksempel gruppen af tunge fag fra humaniora – hvad gør man med film- og medievidenskab eller kulturhistorie. For mange af dem vil det ikke være nok med nogle almindelige CV- eller LinkedIn-kurser, fordi de har en uddannelse, der ikke er så meget efterspørgsel på Så skal de formentlig på et projekt, hvor de får nogle flere færdigheder som projektleder eller digital opgradering eller noget andet ekstra, de kan sælge sig selv med, ud over deres humanistiske faglighed. For andre handler det mere om at få forklaret, hvad de egentlig kan – for eksempel CBS’ere med nye kombinationsuddannelser, hvis indhold ikke er helt klart for arbejdsgiverne. Og vi skal generelt være skarpere med at bestille de præcise opgaver og få fulgt op på, hvad der er sket med folk.”
Profit for kvalitet er OK
Med andre ord giver borgmesteren ikke meget for den venstreorienterede tilgang, at ingen må profitere af offentlige opgaver.
”Den har jeg hørt et par gange. Jeg mener, at hvis en ekstern leverandør kan gøre noget bedre og billigere, skal de endelig have lov. Der kan jeg virkelig ikke se problemet med, at nogen får en profit på det. Jeg tror, det kan anspore til at tænke nyt, tænke anderledes, få stordriftsfordele og så videre, og det kan kun være godt, så længe kvaliteten er i orden, selvfølgelig.”
På det konkrete område – akademikerne – har det ligget til højrebenet for et overvejende rødt flertal at rulle tingene tilbage, erkender borgmesteren. Selvom man er beskæftigelsesborgmester, indebærer det ikke, at man selv kan tilrettelægge al kommunens beskæftigelsespolitik. Cecilia Lonning har meldt sig ind i et flertal, hun kan arbejde med, frem for at insistere på en mere ideologisk linje, hun ikke kan få opbakning til.
Så for god ordens skyld kan vi godt formode, at der ville være mere udlicitering til private aktører, hvis du havde et borgerligt-liberalt flertal bag dig i Borgerrepræsentationen?
”Ja. Men så god er verden ikke … endnu.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2265″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4215″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6129″][/vc_column][/vc_row]