Med løftet om en stram udlændingepolitik samt liberal økonomisk politik, tiltrak Nye Borgerlige med sin uformelle og ligefremme retorik mange danskere.

Højrefløjspartiet kom ved Folketingsvalget i 2019 ind med 2,4 procent af stemmerne, svarende til 83.201 stemmer.

Disse godt firstusinde danskere fik fire politiske mandater, der ikke fandt sig i levebrødspolitik, og det skulle vise sig, at partiet havde potentiale til mere.

Partiets tidligere Nordsjællandske mandat – Mette Thiesen – er som bekendt blevet løsgængere og det har givet partiet mindre gennemslagskraft.

Nye Borgerlige havde en optur efter 2019 og til begyndelsen af 2022.

Dette var især grundet i partiets stærke holdninger mod den daværende socialdemokratiske regerings håndtering af Corona-epidemien.

Oveni dette kom Minkskandalen, der blot gav endnu mere fremdrift, og den 28. februar 2021 ramte tilslutningen toppen, da partiet i daværende meningsmålinger stod til hele 9 procent.

Efter Danmark langsomt begyndte at blive åbnet op igen, fulgte dog en langsomt dalende kurve for Nye Borgerlige i meningsmålingerne.

Det var ikke fordi partiet dengang havde skandaler, og tilbagegangen i meningsmålingerne var måske, at partiet med corona havde haft en vindersag, der nu var sluppet op. Udløbsdatoen kom, og nu manglede partiet noget at kunne fastholde vælgertilvæksten med.

I stedet for at bruge energi på at finde partiets næste potentielle vindersag, begyndte interne dårlige sager at dukke op – især i opløbet til den netop afholdte valgkamp.

Derudover havde partiet samtidigt påbegyndt en farlig flirten med den dengang løsgående Inger Støjberg.

En flirten som i sidste ende skulle vise sig at blive et selvmål.

For som tiden viste, endte Støjberg selv med at stifte sit eget parti, og i det stille var en sønderjyde i gang med at genrejse Liberal Alliance. LA’s partileder Alex Vanopslagh fokuserede intensivt på at holde fast i simple liberale kerneværdier, samt en målrettet appellering til de danske unge.

Imens prøvede partilederen Pernille Vermund og NB at slukke interne ildebrande samt at kaste mudder på Støjbergs Danmarksdemokrater. Hvilket udefra syntes en anelse spøjst, siden Vermund kort forinden havde virket som værende uadskillelig fra Støjberg.

Det mørkeblå højrefløjspartis fokus lå altså nu et helt andet sted, end hvad der havde virket, hvilket samtidig betød, at det samme gjorde sig gældende i vælgernes fokus.

Kulminationen på dette blev 3,7 procent af stemmerne ved det netop afholdte Folketingsvalg.

Dette var stadig en fremgang på 1,3 procentpoint sammenlignet med valget tilbage i 2019, men langt fra hvad der blev spået partiet i storhedstiden tilbage i forbindelse med Coronaepidemiens top.

To skridt frem – et tilbage

På trods af, at Mette Thiesens kærestens ølkast og aggressive adfærd blev det, ”som knækkede kamelens ryg”, har Thiesen igennem den forgangne valgkamp op til flere gange bragt partiet uønsket i mediernes søgelys.

Af den grund mener partiets frihedsordfører, Lars Boje Mathiesen, at Thiesen bærer en del af skylden for partiets dårlige resultat ved valget, hvilket han fremlagde til Radio4.

Her pegede han på de ulovlige donationer samt hendes udtalelse i P1 Morgen om, at en homoseksuel eller en jødisk sosu-assistent burde kunne fravælges af den ældre borger i hjemmeplejen.

En melding partiet måtte tage afstand fra efterfølgende.

Om Nye Borgerlige kan rejse sig efter Thiesens exit, alene igennem partiets politikker – er fortsat uklart.

For selvom Thiesen ikke længere er en del af partiet, er truslen om overflødighed på den fløj stadig lurende, da det ikke ændrer på, at Vanopslagh og Støjberg henholdsvis fik 8,1 og 7,9 procent af stemmerne.

Måske bliver partiets to nye mandater – Kim Edberg Andersen fra Nordjyllands storkreds og Mikkel Bjørn Sørensen opstillet i Fyns storkreds – præcis de friske pust partiet har manglet for at styrke Nye Borgerlige.

Eller måske ender Nye Borgerliges nedtur ved spærregrænsen rand, sådan som det var tilfældet med Dansk Folkeparti.