Nyt lytteudstyr kan reducere udgifter til sundhed

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”9609″ img_size=”1020×436″][vc_column_text]Foto: Acarix[/vc_column_text][vc_column_text]

Nyt lytteudstyr kan reducere udgifter til sundhed

Virksomheden Acarix har udviklet en slags avanceret stetoskop, som hurtigt kan vise, om hjertepatienter har farlig forsnævring af kranspulsåren.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
90% af de patienter, som søger læge, fordi de har smerter i hjerteregionen, lider ikke af den farlige kranspulsåreforsnævring, som normalt vil kræve en bypass-operation. Men det ved man normalt ikke, før patienterne er blevet grundigt undersøgt, og sådan en undersøgelse tager tid og koster sygehusvæsenet penge.
Med et lille, stetoskopagtigt apparat kan man nu hurtigt finde de patienter, som ikke er i risikozonen og altså ikke har åreforkalkning omkring hjertet. Og studierne viser, at man med apparatet Cadscor finder, at 42% af patienterne med hjertesmerter ikke har den farlige kranspulsåreforsnævring.
Det er den svenske biotech-virksomhed Acarix, som har udviklet apparatet. Teknologien er udviklet på Aalborg Universitet, men innovationen til et kommmercielt produkt er sket i Acarix. Det virker ved hjælp af lydbølger, og det måler for 8 akustiske parametre.
Virksomhedens administrerende direktør, Per Persson, præsenterede produktet på et investormøde i København, som Økonomisk Ugebrev havde arrangeret.
Per Persson oplyste, at man i øjeblikket er ved at samle de samfundsøkonomiske data, som vil vise, hvilke økonomiske gevinster der vil være for sundhedsvæsenet ved at bruge det nye apparat.
Prisen for måleudstyret bliver ca. 5000 euro – dertil kommer 50 euro pr. styk af de engangsmembraner, man skal bruge ved hver patient.
Virksomheden har netop rejst 69 mio. svenske kroner i ny kapital, som bl.a. skal bruges til markedsføring af produktet i det tysktalende Europa, USA, Storbritannien og så i Norden. Flere svenske hospitaler afprøver udstyret i øjeblikket.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7619″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8162″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9426″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?