Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Finansministeren er imidlertid ikke parat til at indrømme tabet endnu. ”For en god ordens skyld bemærkes det, at den reelle markedsværdi af statens ejerandel i SAS hhv. markedsværdien ved en evt. transaktion vil kunne ligge højere eller lavere end børsens ovennævnte, nuværende værdiansættelse af statens ejerandel.”
Indblik.dk har spurgt Ole Birk Olesen, hvordan han ser på finansministerens svar.
Ole Birk Olesen, hvorfor stillede du spørgsmål til finansministeren om SAS?
”Vi bør anskue statens investering i SAS som enhver anden aktieinvestering. Man bliver nødt til at forholde sig til, hvor mange penge man har investeret i et selskab i forhold til investeringens nuværende værdi. Og her må man jo bare sige, at staten har gjort en ekstrem dårlig forrentning på skatteydernes vegne med SAS-investeringen.”
Er du tilfreds med svaret?
”Jeg synes klart, at svaret illustrerer, at staten har brændt milliarder af skatteborgernes penge af på dårlige investeringer i et privat flyselskab. Så det rent faktuelle, synes jeg, er godt oplyst. Men jeg kunne da godt tænke mig, at man reflekterede mere over visdommen i at brænde milliarder af kroner af på investeringer i et privat selskab.”
Mener du, at Nicolai Wammen reelt forholder sig til problemerne i SAS?
”Jeg mener, at der er en tendens til at staten i sin ejerskabspolitik sjældent får gjort op med tidligere tiders dårlige beslutninger, men bliver ved med at kaste gode penge efter dårlige. Selvom man er ekstremt optimistisk på den korte bane og mener, at SAS-Forward kan redde selskabet, så er det svært at se at forudsætningerne er til stede for, at SAS bliver en god investering for staten.”
Hvad vil du gøre nu?
”Jamen, hvis det stod til LA, så skulle staten forsøge at komme ud af SAS-investering rimeligt hurtigt på en måde, der er så fordelagtigt for staten som muligt. Det er også derfor, vi ikke er en del af den aftalekreds, som vil skyde flere skattekroner i SAS.”