Skifter Konservative træner?

Enhver topleder skal generere resultater, og det gælder også i politik
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Det går op og ned i showbiz og i alt muligt andet – herunder specielt politik.

Ved det netop overståede valg har Dansk Folkeparti været i en overlevelseskamp, Venstre er afskallet, Radikale er styrtdykket og Konservative under niveauet fra valget 2019, der allerede var spektakulært.

Dansk Folkeparti har valgt at være glade for bare at være i live. Det er nok svært at pege fingre ad Jacob Ellemann, og Sofie Carsten Nielsen valgte at træde tilbage og overlade formandskabet til Martin Lidegaard, hvilket allerede har skabt optimisme hos Radikale.

Anderledes hos Konservative, hvor Søren Pape Poulsen holdt ”en halv sejers-tale” på valgaftenen og helt klart har smurt lim på sin formandstaburet. Men det ulmer i baglandet – vil det store gamle parti acceptere fortsat at være blandt Folketingets mindste partier? Det er næppe sandsynligt, og spørgsmålet er så, om den nuværende formand realistisk set kan løfte partiet op på en højere position fremadrettet. Og lige så vigtigt: Vil Konservative have slagkraft nok til at få sin politik gennemført i løbet af de næste 4 år?

Ser man på målinger foretaget af Voxmeter siden januar 2020, har Konservative været i en stærkt opadgående trend, der allerede i marts 2021 tegnede et billede af 15% tilslutning mod de 6,6% Konservative kom ind med i 2019.

Konservative har ligger pænt stabilt på omkring 15% i meningsmålingerne – kilde Voxmeter

 

Det var en tendens, der holdt sig til cirka juni 2022. Altså flotte målinger igennem hele corona-perioden og tildels igennem krisen i år. Kritiske røster fremhævede, at Søren Pape Poulsen egentligt ikke havde foretaget sig noget specielt i perioden men havde nydt godt at andre partiers problemer – herunder de voldsomme begivenheder i Venstre. Pape Poulsen selv var meget harm om den fremlægning – det var Konservative og ham, der havde gjort det fremragende.

Omkring juni 2022 går det – som skrevet – lidt tilbage med tilslutningen, (ifølge Voxmeter) men nu melder Søren Pape Poulsen sig så som statsministerkandidat – hvilket sender Konservatives meningsmålinger op på et absolut højdepunkt – over 16%. Søren Pape er en troværdig politiker, som mange holder af.

Herefter kommer en lang række sager, som er velkendte. Papes tur til Den Dominikanske Republik uden rod i Udenrigsnævnet, forkerte historier om hans mand, den abrupte skilsmisse, boligen i Viborg – nu tales der åbent om manglende dømmekraft og manglende forudseenhed. Herudover det katastrofale pressearrangement med Jacob Ellemann om FE-sagen, der endte med en eventuel undersøgelse af Søren Papes egen rolle i sagen om en mulig FE-meddeler, der fik 7 års fængsel i Spanien! Den optræden skadede ikke alene Pape selv men også Ellemann, og var muligvis en af grundene til, at blå blok ikke præsterede bedre ved valget end tilfældet blev.

5,5% til konservative er bundskraber, og blandt andet ifølge Berlingerne, er der uro i de konservative vande. Den kommende tid vil vise, hvad der kommer ud af interne samtaler i den konservative familie.

Et godt bud på en ny formand for Konservative kunne være Rasmus Jarlov, som er en god retoriker, sympatisk, skarp, kultiveret i en debat og tilmed ung.

[adning id="17957"]

Fik du læst?