Jeg har dog svært ved at se artiklens berettigelse som nyhed eller orientering overfor læsere, der følger blot lidt med.  Og sidste afsnit er jeg helt uenig i.

Vi  har valgt at udbygningen af grøn energi skal ledes af private aktører, og mange har set en fordel ved at komme først til/på elnettet. Det giver naturligvis en i detaljen  ukoordineret produktion, og kræver en styring af produktionen for at undgå overproduktion i perioder. Elementært. – Men det er ikke første prioritet for private producenter, så det overlades til det offentlige, her Energinet, Udviklingen og opbygningen af sådant et styringssystem kan ikke ske, så dets virkning er “foran” produktionsanlæggene, og derfor får man lejlighedsvis overproduktion. Elementært.  – Skribenten udtrykker et sysnspunkt om, at sådan bliver det også fremover, men her tager han da  fejl. Både vindmøller og solceller kan nemt styres til 0-produktion, så producenterne og Energinet har selvfølgelig en fælles målsætning om at få den fornødne styring på plads hurtigst muligt, da det, foruden at mindske betalingen til forbrugerne af strøm, også minimerer investeringen i forsynings (fordelings-) nettet. Elementært.

Den kaos, skribenten giver udtryk for, er ikke en følge af “forsøg” med sol- og vindenergi. Det har vi faktisk lavet her i landet i >100 år. Og jo mere udviklet styringssystemet bliver, des mindre bliver de anførte problemer. Elementært.  – At et styringssystem også kompliceres af et mangefacetteret prissætningssystem af labile aftaler, og derfor tager tid og kræfter at gøre stabilt, er vist også ret elementnært. Konklusionen burde derfor snarere have været, at en vis variation af elprisen er uundgåelig, men med tiden vil der blive bedre styr på det.

Derfor illustrerer det meste af artiklen snarere hans manglende viden og journalistiske kvalifikationer om emnet. Det ville ikke have krævet ret megen research at lave en bedre artikel.