Som tingene står nu, kan Ukraine ikke vinde krigen med våben fra Vesten og i særdeleshed ikke med de begrænsninger for brugen, som USA har opstillet. Rusland kan heller ikke vinde med deres våben og mange soldater. Angreb mod civile – som Rusland dyrker i stor stil – kan ifølge militære analytikere ikke ændre krigens gang. Resultatet er en krig, der som Første Verdenskrig kan udvikle sig en skyttegravskrig, der kan vare i årevis. En krig, hvor der kæmpes om få hundrede meters land omkring en lang front.

En lang front, der måske endda kunne blive en våbenstilstandslinie ville antageligt passe godt i Vladimir Putins strategi, hvis det ikke kunne være anderledes. Så er der en flydende grænse og russerne kan i ro og mag fortsætte og udbygge deres besættelse af Donbas-området og Krimhalvøen.

Det forlyder via kilder som New York Times, tænketanken ISW og andre, at man i USA ser positivt på mulighederne for at lade Ukraine udstrække sit virke til Krim. For det første er der store russiske troppekoncentrationer der og for det andet er Krimbroen over Kertjstrædet mellem Rusland en hovedforsyningslinie når det gælder russernes logistik.

Kan Ukraine gøre det? Svaret er ja – hvis de får styrket artilleriet og får lov. Med Leopard 2-kampvogne fra Europa og måske Abrams-kampvogne fra USA kan det lade sig gøre at trænge Putins styrker tilbage. Med isenkram som HIMARS missilsystemer og Patriot til nedskydning af indkommende missiler og fjendtlige fly, kan Krimbroen unyttiggøres og luftrummet over Krim ryddes.

“Uden Krim falder det hele fra hinanden” sagde Evelyn Farkas, den øverste embedsmand i Pentagon for Ukraine under Obama-administrationen, og det er den tankegang nogle analytikere i USA hælder til.

Der vil være et meget stort skridt fra begyndelsen af Ukraine-Rusland krigen – hvor USA havde betænkeligheder ved blot at sende missiler til Ukraine – og så til effektivt at lade Krim angribes. Den ene vinkel er effektivt at stække Rusland, mens den anden er at få nogle meningsfyldte fredsforhandlinger i gang.

Når man overhovedet tager den type overvejelser op, er det fordi frygten for at Rusland vil bruge atomvåben anses for mindre. Et sådant skridt fra Putins side vil isolere Rusland totalt – Kinas Xí Jìnpíng har f.eks. flere gange meddelt Putin, at atomvåben er en decideret dårlig ide.

Vladimir Putin er ydermere en presset mand indenrigspolitisk. Wagner-gruppens finansmand Yevgeny Prigozhin bliver f.eks. mere og mere modig i sine verbale angreb mod Det russiske Forsvarsministerium og Kreml som helhed. Omvendt fortsætter Det russiske Forsvarsministerium med at forsøge at nedtone Wagner-gruppens rolle i påståede taktiske fremskridt i Soledar-området.

Russerne har antageligt også stigende mangel på konventionel ammunition, hvilket af ISW udledes på grund af den stigende brug af napalm- og fosforbomber i det sydlige Ukraine. At Rusland generelt er presset set også af, at både Ukrainske og russiske kilder indikerer, at russiske myndigheder sandsynligvis forbereder sig på en ny mobiliseringsbølge.

USA har under hele krigen sagt, at Krim er Ukraine, og Ukraine har ret til at forsvare sig selv og deres suveræne territorium i deres internationalt anerkendte grænser.

Drivankeret i bestræbelserne på at hjælpe Ukraine er Tyskland. Fra starten mente de at 5.000 hjelme måtte være nok og i dag vil de ikke tillade europæiske lande at sende tyskfremstillede Leopard 2 -kampvogne til Ukraine. Grunden er, at Olaf Scholz er bange for at krigen flytter vestpå i retning af Tyskland. Kansleren forlanger – for at sende Leoparderne til Ukraine – at USA også sender amerikanske Abrams-kampvogne. Rusland har for nærværende næppe mulighed for at sende sine hære mod vest. Den eneste styrke Putin har er atomvåben – uden dem er Rusland intet.