102 superrige vil have særligt hård “rigmandsskat”: Ifølge cheføkonom er det en dårlig idé af en lang række årsager

Foto: Shutterstock

“Min forventning er, at nogle af de mest formuende danskere vil forlade landet”, lyder advarslen fra CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk 

Verdens rigeste skal beskattes langt hårdere, og det skal ske i form af permanente formueskatter.

Sådan lyder budskabet i et åbent brev sendt fra 102 dollarmillionærer og -milliardærer og adresseret til “andre millionærer og milliardærer”. Gruppen bag det åbne brev kalder sig selv for “Patriotiske Millionærer.

I brevet, der er skrevet som optakt til årets World Economic Forum, foreslår de 102 rigmænd mere konkret en global formueskat på alle formuer over 5 millioner dollars, hvilket svarer til omkring 33 millioner danske kroner.

Skatten skal starte ved to procent på formuer over 5 millioner dollars, og så ellers gå op til tre procent på formuer over 50 millioner dollars og slutteligt gå op til hele fem procent på milliardformuer.

Cheføkonom: “Det er et dårligt forslag”

Målet med den foreslåede “rigmandsskat” er ifølge de 102 rigmænd at omfordele velstand og skrabe flere penge sammen til bl.a. statslig sundhedspleje.

Hos tænketanken CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen bliver forslaget om en “rigmandsskat” dog ikke taget godt imod.

– Det er et dårligt forslag fra de 102 ”medlemmer” af de superriges klub. Formueskatter er blevet afskaffet i mange lande, fordi der er konsensus om, at formueskatter skader investeringer og velstand, ligesom det vil medføre formueflugt. 

– En formueskat er en ekstra skat på investeringer, der kommer ud over de eksisterende kapitalskatter som aktieskat og selskabsskat. Herhjemme afskaffede Nyrup i 1996 formueskatten bl.a. fordi formueskatten indebar formueflugt. I dag er det kun fem ud af 37 OECD-lande, som fortsat opkræver formueskat, siger han.

Vil ramme dansk økonomi hårdt og sende rigmænd på flugt

Ser man isoleret set på, hvordan en sådan skat ville påvirke dansk økonomi, er der ikke meget godt at komme efter, mener Mads Lundby Hansen.

Han vurderer, at danske rigmænd som Anders Holch Povlsen vil forlade landet, hvis skatten blev indført.

– Forslaget fra de superrige vil ramme dansk økonomi i form af færre investeringer, lavere velstand og formueflugt. Lægger man det konkrete forslag til grund, så vil Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen blive ramt med en ekstra skat på fire milliarder kroner. Det sker når hans formue på 87 milliarder kroner bliver ramt af en formueskat på op til fem procent. 

– Man skal huske på, at formueskatten kommer oven på nogle af de højeste kapitalskatter i OECD. Bl.a. har vi den tredjehøjeste aktieskat i OECD. Den udgør 42 procent, hvor den f.eks. kun er 30 procent i Sverige. Min forventning er, at nogle af de mest formuende danskere vil forlade landet, hvis man indfører formueskatten. Det vil ikke gavne Danmark. Investeringer og velstand bliver svækket, lyder det fra CEPOS-cheføkonomen. 

Grafik: CEPOS

Skal uligheden efter coronakrisen og nedlukningerne bekæmpes med fri markedsøkonomi eller hårde skatter?

Det åbne brev fra de 102 rigmænd kommer bl.a. som reaktion på, at den økonomiske ulighed er steget under coronakrisen, hvor vidtgående og langvarige nedlukninger og restriktioner har ramt mange mennesker hårdt på pengepungen.

– De fleste af os kan sige, at selvom verden har gennemgået en enorm mængde af lidelse i de sidste to år, så har vi faktisk set vores velstand stige under pandemien – og alligevel kan få, hvis nogen af os, ærligt sige, at vi betaler vores rimelige andel i skatter, skriver de bl.a. i det åbne brev.

Men ifølge Mads Lundby Hansen er der ikke grund til at gå i panik over ulighedsstigningen under coronakrisen – og der er slet ikke grund til at søge at bekæmpe den med nye, hårde skatter.

– De seneste årtier er den globale ulighed og den ekstreme fattigdom faldet ifølge IMF og Verdensbanken. Det skyldes bl.a. markedsøkonomiens udbredelse til Kina og Indien. De seneste årtier har de fattige lande haft højere vækst end de rige lande, hvilket har medført laver global ulighed. 

– Coronakrisen giver et brud i den ellers ubrudte nedgang i den ekstreme fattigdom. Dette er ulykkeligt og en de største omkostninger ved, at coronavirus og nedlukninger har smidt grus i markedsøkonomiens motor. Når det sker, så rammes de allerfattigste. I takt med at økonomierne åbnes igen og væksten vender tilbage må det forventes at udviklingen mod lavere global ulighed og færre fattige vil fortsætte, siger han og tilføjer:

– I forhold til de superrige skal det bemærkes, at Nobelprismodtager William Nordhaus har opgjort, at iværksættere kun formår at indfange beskedne to procent af den samlede velstandsgevinst ved innovation – resten går til alle os andre i form af lavere priser, større udvalg, bedre kvalitet osv.

Blandt de 102 rigmænd, der står bag det åbne brev, er bl.a. Disney-arvingen Abigail Disney og venturekapitalisten Nick Hanauer.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Se hvad vores læsere mener
Tema: Bøger til ferien
[adning id="17957"]

Fik du læst?