[vc_row][vc_column][vc_column_text]Indblik har talt med den 33-årige universitetsstuderende Katrine, der er i gang med at finde ud af, om hun kan slippe ud af Danmark og starte forfra i et andet land. Hun ser ikke nogen fremtid for sig her i landet på grund af de fortsatte coronarestriktioner. 
Af Simon Riedel, simon@indblik.net
Faktisk har Katrine selv stemt på regeringens støtter, men det fortryder hun den dag i dag.
– Jeg stemte sgu på Enhedslisten, og det har jeg gjort i cirka otte år, men det kommer aldrig til at ske igen, lyder det fra hende.
Det hele startede i foråret 2020 med nedlukningen af Danmark med Statsministerens alarmerende pressemøde, der blev fulgt op af en tale fra Dronning Margrethe. Dengang anstrengte hun sig til at tro på, at det var efter bogen: 
– Jeg havde en fornemmelse af, at der var noget galt med den lockdown, men jeg var ikke lige så kæphøj, som jeg er nu. Nu er er jeg 120 procent sikker på, at man gør det forkerte. For nu har vi fået data, der viser at lockdown ikke virker, siger Katrine.  
Er blevet stadigt mere kritisk, som nedlukningen er skredet frem
– I starten havde jeg bare en dårlig fornemmelse, for det var godt nok en vild reaktion fra regeringen. Det var voldsomt, at jeg som en sund og rask person ikke længere kunne få lov til selv at vurdere risikoen ved, hvad jeg gør. Jeg skulle bare sendes hjem fra studie, sport og to studiejob, siger Katrine. 
Efterhånden som medierne også agerede medspillere for regeringen  og ryddede sendefladen for pressemøder, blev hun yderligere kritisk: 
– Jo flere data der kom – og jo mere medierne bare var mikrofonholdere for regeringen,  jo mere paranoid blev jeg. For hvorfor var der ikke nogen, der stillede statsministeren  et kritisk spørgsmål? Hvorfor var der ikke nogen, der gik til regeringen  og spurgte: Hvorfor gør I, som I gør?, siger Katrine.
Hun mener, at jo større indgreb man gør i folks liv, og jo mere frihed der stjæles, jo bedre skal man jo kunne legitimere det. 
Mens unge har været i hjemmeskole, har man ikke engang formået at beskytte de ældre
Oveni at unge har været tvunget til at blive hjemmeskolet, har Katrine kunnet se, at lige netop den gruppe, som er sårbar overfor corona, blev smittet. Og hvad var så idéen med at unge skulle blive hjemme?
– Man har ikke engang formået at skærme dem, man påstod, det hele handlede om – nemlig de ældre og sårbare. Og man har så også i samme ombæring ødelagt livet for alle andre. Så min konklusion er, at det var en overreaktion. 
– Nu er jeg jo også én, der har læst kulturhistorie. Ikke for at sige, jeg er ekspert, men det gode ved at læse historie er, at man lærer at se ting på en større bane.  Derfor synes jeg det var ret mærkeligt, at man tog hundrede års epidemierfaring og smed ud. 
Hun henviser blandt andet til studier om at masker ikke virker – hvilket Sundhedsstyrelsen også sagde til en start. Og når man ser på tallene fra USA, ser det ud til at de stater, der har brugt masker, har flere coronasyge. 
Hverdagen er blevet et “orwellsk mareridt”
Da der igen i efteråret kom maskekrav sov Katrine ikke godt:
– Jeg havde mareridt om, at vi var i et orwellsk 1984-samfund. Nogen synes måske, det lyder fuldstændigt åndssvagt, men det er jo ikke ligefrem, fordi det er blevet bedre siden. Og nu snakker man endda om vaccinepas. Jeg vil ikke vaccineres, så nu står jeg i en situation, hvor jeg ikke må deltage i samfundet, fordi jeg ikke vil vaccineres. Så i forhold til mit orwellske mareridt, er det kun blevet værre. 
Katrine synes folk tager meget meget let på at miste alle deres rettigheder – som om de tror, at jo hurtigere de giver deres rettigheder væk, jo hurtigere får de dem igen.  Men det mener hun ikke er logisk. Det er omvendt. Jo ivrigere man er for at opgive sin suverænitet, jo hårdere skal man kæmpe for at få den tilbage: 
– Det kan ikke være rigtigt, jeg skal argumentere for hvorfor lockdown er skidt og hvorfor frihed er godt. Det er nogle surrealistiske diskussioner, man skal have med folk i dag, siger Katrine og fortsætter: 
– Filosoffen Erich Fromm mener, at nogle mennesker simpelthen ikke bryder sig om frihed, fordi det giver så mange valgmuligheder. Det må være sådan nogen, der er fans af Mette Frederiksen. For de kan godt lide at fralægge sig ansvaret. Forløber deres liv dårligt, så er det jo ikke deres skyld, de har jo bare gjort det, de fik at vide, de skulle. Problemet er bare, at de trækker os andre med ned i dyndet. 
Katrine planlægger en fremtid i udlandet
Katrine er mentalt droppet ud fra sit studie og gennemførte ikke sine eksaminer i januar. 
– Jeg gjorde op med mig selv: Har jeg lyst til at tage en uddannelse, hvor alt er digitalt? Det har jeg ikke. For det blev vi tvunget til i foråret, og der fik jeg stress over at skulle lave gruppearbejde på en skærm. Jeg troede det var overstået, men det skulle fortsætte igen ved anden lockdown, og det var for meget. 
Katrine er nu begyndt at lede efter muligheder for at flytte ud af Danmark og starte et liv i udlandet.
– Som jeg ser det, har jeg ikke noget at se frem til i Danmark. Jeg har måske en udvej, fordi jeg har en udenlandsk mor. Så jeg kan ansøge om at få pas til hendes hjemland Polen. Det land er friere i modsætning til Danmark, som er et af de mest overdrevent kontrollerede lande i verden lige nu. 
Katrine var på ambassaden for kort tid siden og har indbetalt 600 kroner i gebyr for at få processen om at få polsk pas i gang. 
– Nu må vi se, om det lykkes for mig at få udenlandsk pas. Jeg har ingenting at se frem til i  Danmark og håber meget på at jeg kan flytte.  
– I Polen har de været bedre til at organisere sig og de har åbnet forretninger og andre ting i protest. De er ret seje, for de kan jo også huske kommunismen, og den vil de ikke tilbage til, slutter Katrine. 
Indblik er bekendt med Katrines fulde navn, men her i artiklen ønsker hun at optræde uden efternavn.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]