[vc_row][vc_column][vc_column_text]
7 af årets mest spøjse klager om ligestilling
Danskerne er blevet glade for at klage til Ligebehandlingsnævnet, som sidste år satte rekord med 283 afgørelser. Men ofte kunne klageren have sparet sin tid – og samfundets ressourcer.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Føler du dig diskrimineret på køn, alder eller handicap, kan du klage til Ligebehandlingsnævnet. For borgerne er det en måde at få oprejsning og erstatning for diskrimination uden at gå gennem domstolene.
Men ud af 327 klager og 283 afgørelser, der kom gennem nævnet sidste år, endte kun 38 af dem med godtgørelse. Noget tyder altså på en vis klagelyst med konsekvenser for det offentlige tidsforbrug. Indblik.net har samlet nogle af de mest påfaldende (og fejlslagne) klager offentliggjort i 2019.
1. Arbejdsplads, ikke campingplads
En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet, fordi hans arbejdsplads ikke tillod mænd at gå i shorts og sandaler, mens det var OK for kvinder at gå i åbne sko og nederdel. ”Det bør udspecificeres, hvor meget af benet, det er acceptabelt at vise, samt hvor simpel sko man kan bære,” understregede klageren undervejs. Nævnet gav arbejdsgiveren ret i, at et princip om professionel beklædning ikke kan sidestille en mand i shorts med en kvinde i nederdel. Se hele sagen her.
2. For en sikkerheds skyld
En mand kunne ikke donere blod til blodbanken, når han havde været i seng med en anden mand. Det var han utilfreds med og klagede derfor til Ligebehandlingsnævnet. Men nævnet nåede frem til, at det er OK for det offentlige at forskelsbehandle homo- og biseksuelle mænd på denne måde. Det sker nemlig for at minimere risikoen for, at der kommer hiv-inficeret blod ind i systemet. Se hele sagen her.
3. Gulag i metroen
En mand fra Letland klagede, fordi han var blevet krænket over at blive tiltalt på russisk, da han blev taget i metroen uden billet. En tilfældigvis russisktalende kontrollør havde tilbudt ham at tale dette sprog som alternativ til engelsk. Denne formodning – at en mand fra Letland taler russisk – oplevede letten som chikane og racisme, begrundet i at russisk var officielt sprog under Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande. Han havde dog selv oplyst at tale russisk og kunne ikke løfte sin påstand om forskelsbehandling mod reglerne. Se hele sagen her.
4. Alligevel synd for oldemor
I denne klage har en mand klaget over sexistisk behandling af sin oldemor i 1800-tallet. Formålet med klagen er at generobre slægtens våbenskjold, som manden har tabt retten til. Sagen er, at oldemor og hendes efterkommere mistede retten til at føre familievåben, da oldemor giftede sig under sin stand. Og det var ikke sket, hvis oldemor havde været en mand. Men forskelsbehandling af kvinder i 1880’erne ligger ikke inden for de sager, som Ligebehandlingsnævnet kan tage stilling til. Se hele sagen her.
5. Beklagelse i Slagelse
Her klagede en mand over, at en vestsjællandsk modetøjsbutik havde et jobopslag, hvor man søgte ”skolepiger”. Det må butikken ikke, fordi den betegnelse ekskluderer mænd (eller skoledrenge) fra at søge. Det medførte dog ikke nogen erstatning til klageren. Der var nemlig ikke oplyst, om ”klager er i besiddelse af de kvalifikationer, der forudsættes i stillingsopslaget”, og han havde heller ikke søgt stillingen som skolepige. Se hele sagen her.
6. Selvfølgelig læste han jura
En 35-årig studerende klagede over, at han ikke blev ansat som studentermedhjælper i en styrelse. Det måtte være på grund af aldersdiskrimination, mente han. Derfor bestilte han aktindsigter i de ansatte studentermedhjælperes alder og konkluderede, at der generelt blev ansat unge mennesker. Men det kunne hænge sammen med, at der er ret få akademiske studerende i 30’erne at ansætte. I hvert fald havde han ikke nok til at bevise sin påstand om diskrimination. Se hele sagen her.
7. Ville ikke fremstå grønlandsk
En mand klagede over sin læge, der havde anført i hans journal, at han var grønlænder. Det er imidlertid klagers mor, der er grønlænder. Manden mente, at denne fejl var krænkende: ”Det er klagers opfattelse, at formålet med angivelsen var at sætte klager i bås som grønlænder og generalisere på baggrund af race,” forklarer Ligebehandlingsnævnet. Men der er faktisk et lægeligt formål med at skrive i journaler, hvor folk kommer fra, slog nævnet fast. Så heller ikke medhold her. Se hele sagen her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
