Pave Frans flyttede verdens ende i Argentina tættere på resten af verden. Den ydmyge og kærlige Pave bliver mindet af alle fra Von der Leyen over Trump og til Macron – med varme ord.

JD Vance var den sidste gæst, som Pave Frans holdt møde med. De to har haft en ru disput om næstebegrebet. Uden at gå i detaljer, så fandt Paven MAGAs næstebegreb alt for snævert. Paven målte mennesker på hvordan, de behandler dem, der ligger længst fra dem selv. Paven så det som om vicepræsidenten kun føler for dem, der er som ham selv – og nærmest forfølger andre mennesker.

Kun de to ved, om de fik bilagt striden, men paven sikrede sig, at han fik det sidste ord ved at skrive en tekst til i søndags, hvori han nævner sin modvilje mod retsløse udstødelser og hylder ukrainerne. Paven`s kardinalbroder læste det meste af teksten, da paven selv var for svag.

JD betegner selv mødet som lidt akavet, og selvfølgelig præget af Pavens dårlige helbred. Her kunne MAGAs uforenelighed med Paven jo godt være stedt til hvile.

Men så sendte Trumps særlige veninde, det republikanske kongresmedlem Marjorie Tailor Greene, følgende afskedshilsen på X:

“Der var store ændringer i verdens lederskaber i dag. Ondskaben bliver besejret af Guds hånd.”

Internationale medier betegner tweetet som et nyt amerikansk lavpunkt i forhold til troen, fordi det både danser på en grav, og samtidig tager Gud til indtægt for at have stedt Paven til hvile. Politisk har Vatikanet helt sagte konstateret, at præsidenten ikke har taget afstand, selv om han er blevet inviteret til begravelsen.

Jeg fik stor respekt for Den katolske Kirke, under den polske frihedskamp fra kommunismen i firserne. Vi var et par stykker fra Danmark, som hjalp Solidarnosc, da det var risikofyldt. Efter et par nærved træfninger, spurgte vi hvad vi skulle gøre, hvis vi blev opdaget? Svaret var uden vaklen: Den katolske Kirke vil beskytte jer, men I må aldrig kontakte politi og myndigheder. Det råd fik vi senere behov for, og jeg glemmer aldrig kirkens solidaritet med folkets antikommunisme. De var stolte over deres landsmand; Pave Johannes Paul den 2. som var den første ikke-italienske pave i 455 år.

Kampen imod Katolikkerne

Nixon gik til vaflerne under valgkampen mod JFK i 1960. De fleste ville nok tænke på Cuba og antikommunisme, men republikanerne fokuserede på at undgå at få en katolik med relationer til Mussolini i spidsen for Guds eget land.

Republikanerne kørte fuld skrue efter samme opskrift på R.F. Kennedy under valgkampen i 1968, men vi fandt selvsagt aldrig ud af, om det virkede.

I dag er den generelle amerikanske modstand imod katolikker fordampet. Biden er katolik og nu også vicepræsidenten.

Tony Blair er konverteret ligesom JD Vance. Og Blair trådte ud af kirken, før han blev britisk premierminister. Ikke fordi han havde mistet troen, men fordi en katolik ikke kan lede GB.

De fem verdensreligioner fylder i det globale gadebillede

Den Katolske Kirkes organisationsstruktur og betydelige økonomi har givet den stor indflydelse. I mange år var det tilmed en tradition at paverne var italienere. Det er simpelthen let at finde Pavestolen for at søge råd og støtte. Katolikkerne er en del af den største trosretning på kloden.

1. Kristendom er verdens mest udbredte trosretning:

• Tilhængere: Ca. 2,4 mia.
• Udbredelse: Global, især Europa, Amerika og Afrika syd for Sahara.
• Kerne: Tro på Jesus som Guds søn og verdens frelser. Bibelen er helligskriftet.
• Retninger: Katolicisme, protestantisme og ortodoksi.
• Fokus: Kærlighed, nåde og frelse gennem tro.

2. Islam er næststørst og adskiller sig ved at være en lovreligion. Her opstår en grundlæggende magtkamp mellem de demokratisk fastsatte regler, og de regler som bygger på fortolkning af de hellige tekster. Tyrkiet illustrerer forskellen mellem det sekulære samfund som Attatyrk ønskede, og så det mere religiøst inspirerede som Erdogan skabt. Endelig er der en afgørende konkurrence og ulmende konflikt mellem shia og sunni. Det betyder, at der er spændinger både internt i eks. Mellemøsten og i forhold til sekulære samfund.

• Tilhængere: Ca. 1,9 mia.
• Udbredelse: Mellemøsten, Nordafrika, Centralasien, Sydøstasien
• Kerne: Troen på én Gud (Allah) og Muhammed som hans sidste profet. Koranen er helligskriftet.
• Retninger:
• Sunni Islam (Størst globalt – ca. 85–90 % af alle muslimer) Egypten, Saudi, Tyrkiet, Indonesien, Pakistan, Jordan, Marokko, Algeriet, Tunesien og Bangladesh.
• Shia Islam (ca. 10–15 % af muslimerne) Iran, Irak, Aserbajdsjan, Bahrain, Libanon, Yemen og Syrien.
• Fokus: Underkastelse under Guds vilje, fem søjler (tro, bøn, almisse, faste og pilgrimsfærd).

3. Hinduisme

• Tilhængere: Ca. 1,2 mia.
• Udbredelse: Især Indien og Nepal.
• Kerne: Mange guder, men ofte forstået som udtryk for én højere virkelighed (Brahman). Karma, genfødsel og moksha (frigørelse) er centrale.
• Retninger: Vishnuisme, shivaisme, shaktisme
• Fokus: Livscyklus, dharma (pligt), åndelig udvikling.

4. Buddhisme

• Tilhængere: Ca. 500 mio.
• Udbredelse: Østasien, Sydøstasien
• Kerne: Læren om de fire ædle sandheder og vejen ud af lidelse gennem oplysning. Ikke teistisk i klassisk forstand.
• Retninger: Theravada, Mahayana, Vajrayana
• Fokus: Meditation, etik, visdom, karma og genfødsel.

5. Jødedom. Jøderne har været forfulgte og særlig holocaust betyder, at mange vestlige lande har en helt særlig beskyttertrang i forhold til jøderne. Det er ikke helt forkert at fremhæve, at særlig USA og EU måler andre lande på deres evne til at beskytte jøderne. Og det er heller ikke helt forkert at nævne, at Rusland, Ungarn og en række østeuropæiske lande har tendens til at lade jøder indgå sammen med seksuelle minoriteter, som det anses for nationalistisk og maskulint at forfølge. Den seneste konflikt i Gaza har fået antisemitismen til at stige i den vestlige verden.

• Tilhængere: Ca. 15 mio.
• Udbredelse: Primært Israel og USA
• Kerne: Troen på én Gud og en særlig pagt mellem Gud og det jødiske folk. Toraen er central.
• Retninger: Ortodoks, konservativ, reform-jødedom.
• Fokus: Loven (Halakha), tradition, etik og historie.

Konflikter mellem Vatikanet og Det Hvide Hus

1. Immigration og flygtninge

Paven og Vatikanet har gentagne gange, talt for en human og åben tilgang til migranter og flygtninge. MAGA-bevægelsen, særligt under Trump og hans støtter, har derimod ført en hård, nationalistisk immigrationspolitik, med grænsekontrol og deportationer som centrale elementer.

2. Social retfærdighed og økonomisk ulighed

Pave Frans lagde vægt på omsorg for de fattige, og bekæmpelse af ulighed. MAGA-retorikken har snarere fokuseret på skattelettelser, frimarkedsløsninger og en vis modstand mod “velfærdsstaten”, hvilket skaber friktion afdøde paves sociale opfattelse.

3. Klimaforandringer

Pave Frans har været en tydelig stemme i kampen mod klimaforandringer, og han udgav encyklikaen Laudato si’, der opfordrer til ansvarlighed over for skaberværket. MAGA-ledelsen har ofte benægtet eller nedtonet klimatruslen og rullet grønne tiltag tilbage. Udnyttelsen af havbunden til energiproduktion, er en slem posthum hilsen, fra den amerikanske begravelsesgæst på Peterspladsen.

4. Sprogbrug og etik i politik

Paven har kritiseret populistisk og splittende retorik, mens MAGA-ledelsen – særligt Trump – er kendt for sin konfronterende og ofte polariserende stil. Vatikanet har ved flere lejligheder udtrykt bekymring over denne form for politisk kommunikation.

5. Nationalisme vs. internationalt ansvar

Vatikanet fremmer globalt samarbejde og solidaritet, mens MAGA-bevægelsen ofte er præget af en “America First”-tilgang, der vægter national suverænitet højere end internationale forpligtelser.

Faktorer afgørende for valget af den nye pave

Før den hvide røg kan stige op fra det Sixtinske Kapel, er der en lang proces, som gennemføres med respekt for, at kardinalerne kan tænke, drøfte og beslutte sig uden pres udefra.

Indledningsvis tror jeg, at vi vil opleve, at det geopolitiske igen får stigende indflydelse. Set fra Vatikanet er der absolut noget samlende ved at have Østeuropæiske og Sydamerikanske paver. Hvis man forestiller sig, at Macron eller Trump tænker, at det ville være en hel fest med en landsmand på Peterspladsen, er det selvsagt hævet over enhver realisme – men måske er det ikke urimeligt, at søge en italiensk Pave, efter så mange år på rejse.

Politisk spiller abort en vigtig rolle. Abort er forbudt i katolicisme (og også i Islam). I Italien er abort tilladt, men det kan være svært at finde en læge, der vil udføre indgrebet. Her er et emne, der kan hjælpe Trump til af fastholde bibelbæltet. Pave Frans viste en vis åbning overfor LGBT, men det er nok tvivlsomt at en ny pave vil videreføre den linie. Måske snarere tvært i mod, hvis der kommer en ”Ratzinger-type” (Pave Benedict 16.), der ikke går ind for kulturrelativisme.

Den nye pave kan således indplaceres i forhold til, om han er dogmatisk konservativ og rigoristisk, eller mere moderne på den måde, at tidens strømninger inkluderes.

Pave Frans var et eksempel på, at Kirken kan samle sine tilhængere om at støtte udsatte. Børn, ældre, syge og enhver form for religiøse, etniske og seksuelle minoriteter. Når beskyttertrangen omfatter biodiversitet, overgreb på minoriteter og hjælp til nødlidende, er der tendens til, at politikere finder sammenfaldende synspunkter i forhold til deres politiske programmer, og derefter konkluderer, at de har “Gud på deres side”.

Jo mere sekulært samfundet er, des mindre vægt har det på at tage Gud til indtægt for sine synspunkter. Jo mere religionen fylder i dagligdagen, jo større er risikoen for, at staten indskrænker den personlige frihed, i forhold til livsform og påklædning med videre.

I USA har der været et udtalt ønske om at stille en familien på en piedestal, sådan at det fineste er en kernefamilie – og det flugter fint med Vatikanets holdning. Der kan let opstå konflikter i moralske og etiske opfattelser. Retssamfundet skal sikre mindretalsrettigheder – i et demokratisk samfund mener vi jo, at folk må leve deres liv som de vil – inden for lovens rammer.

Nogle statsledere vil givetvis tage Vatikanet som indtægt for deres egne holdninger og værdier – som vi har set med Vance. Spørgsmålet er, om Vatikanet vil finde sig i det.

Pave Frans optrådte for eksempel fredeligt og rummeligt med egen dagsorden, og sådant vil en ny pave sikkert også agere fremadrettet.