Det såkaldte “antiracistiske kursus” sidestiller også en jødisk politisk kommentator med nazister og påstår, at alle amerikanere “bliver opdraget til at være racister”.
Af Philip Friis, philip@indblik.dk
Det er ikke unormalt for arbejdsgivere at afholde kurser for deres medarbejdere, men Google er i denne uge kommet i modvind for at tilbyde sine medarbejdere et mere opsigtsvækkende kursus.
Kurset, som tech-giganten afholder, er en såkaldt ”antiracistisk” træning, der indeholder nogle voldsomme postulater i form af blandt andet grafikker og diagrammer.
Kurset underviser nemlig i, at USA er ”et system af hvidt overherredømme” samt at amerikanere bliver opdraget til at være racister.
Endvidere fremlægger kurset, at det allerede er fra barnsben af, at denne opdragelse af amerikanerne foregår.
Et direkte link mellem Donald Trump og folkemord eksisterer, siger kurset
Det såkaldte antiracistiske kursus, der blandt andet er baseret på de grundlæggende principper fra den udskældte amerikanske ”critical race theory”, kommer ydermere med nogle opsigtsvækkende postulater.
Blandt andet fremlægges det i kurset, at hvis du som person lytter til eller støtter Donald Trump, så støtter du samtidig en række idéer, der leder samfundet hen imod massemord og folkemord.
Således postulerer kurset, at der eksisterer et direkte link mellem Donald Trump og folkemord.
Dernæst inkluderes det også i kurset, at fraser, såsom ”All Lives Matter”, også er et udtryk som gør dig til racist, hvis du bruger det.
I det hele taget benævnes en masse ting som værende bidragende til en ”normalisering” af racisme, der i sidste ende vil inspirere masseskyderier og endda folkemord.
Sætter jødisk politisk kommentator på linje med nazister
Det er selvfølgelig ikke meningen, at træningsmaterialet til kurset skulle ende ud til åbent skue, men skribent for City Journal, Christopher Rufo, fik opsnappet materialet, og delte det derefter på Twitter.
Hele denne Twitter-tråd kan du læse ved at klikke her.
Another graphic, titled “The White Supremacy Pyramid,” advances the idea that conservative commentator Ben Shapiro is a foundation of “white supremacy” and that Donald Trump is moving society on a path toward “mass murder” and “genocide.” pic.twitter.com/9s81yC1Cxd
— Christopher F. Rufo ⚔️ (@realchrisrufo) September 8, 2021
I selve træningsmaterialet er der blandt andet en grafik med overskriften ”The White Supremacy Pyramid”, hvor blandt andet grundlæggeren af The Daily Wire, Ben Shapiro, kan observeres.
Pyramiden for hvidt herreoverdømme beskriver, hvordan at Shapiro blandt andre hvide mænd er med til at danne grundlag for ”white supremacy”, imens førnævnte Donald Trump kan ses endnu højere oppe.
Det er dog en lidt mærkværdig sammenligning at sætte Shapiro i bås med folk som for eksempel den norske nazist, Anders Breivik – Shapiro er nemlig selv jøde.
Derudover var Shapiro øverst på listen af antisemitiske mål blandt journalister i 2016, skriver The Daily Wire, og til The City Journal udtalte Shapiro:
– Alt det ville tage er en enkelt Google-søgning for at vide, hvor meget at nazister hader mig og det arbejder, jeg udfører, især på baggrund af hvor ofte, at jeg har udtalt mig imod dem og deres sørgelige filosofi, og afslutningsvis sagde han:
– Forsøget på at linke alle til højre for Hillary Clinton på det politiske spektrum til hvidt overherredømme og nazisme er modbydeligt, usandt og skadeligt.