Da Donald Trump i 2016 lovede at “dræne sumpen”, var det med et løfte om, at bekæmpe korruption, elitens magtmisbrug og det politiske establishment. I 2025 står vi med en præsident, der ikke blot har undladt at dræne sumpen, men lige nu også er kommet i centrum.
Efter højesterets-dommen 27. juni, har domstolene i praksis ikke længere mulighed for at stoppe Trump`s dekreter. Det betyder samtidig at Midtvejsvalgets betydning i 2026 er meget lille, fordi Trump kan køre uden om Kongressen. Chuck Schumer udtaler, at Højesterets kendelse er et “et skridt i retning af autoritært styre”. Tre højesteretsdommere giver ham ret.
I virkeligheden burde Vestens frygtsomme og feje ledere slutte massivt op om USA’s modige og retfærdige aktion, der nu er begyndelsen til enden på et sadistisk diktatur, der har forpestet iranernes liv i mere en 45 år og spredt død og ødelæggelse i hele Mellemøsten.
Den unge kvindes ben sad uhjælpelig fast i skiftesporet – hun var ulykkelig.
“I må for Guds skyld ikke ringe efter hjælp, jeg er studerende og har et barn. En ambulanceredning kan let udløse en regning på 15.000 $, det vil vi aldrig kunne betale – så er det trods alt bedre at få kørt benet af”
I april og maj 2025 udspillede der sig en dramatisk magtkamp mellem Det Hvide Hus og Harvard University, der nu truer med at omforme det amerikanske uddannelseslandskab fundamentalt. Konflikten tog en ny og skelsættende drejning, da Trump-administrationen beordrede, at Harvard fratages sin ret til at tilmelde internationale studerende – et træk, der har sendt chokbølger gennem både akademiske kredse og det globale studentersamfund.
Det dræbende skud havde indgangshul bag øret, et i ryggen og endelig et i armen. Men den dømte morder havde øjenkontakt med sit offer, mens han tømte magasinet, og havde således ikke dræbt Robert F Kennedy. Sirhan Sirhan sidder stadig inde for et mord han ikke begik.
Trump er ikke den eneste præsident, som har fået smag for magten. Men han er den første, som i egen optik er indsat af Gud. I Butler holdt Gud hånden over Trump, som drejede hovedet få sekunder før projektilet passerer hans øreflip. Gud har således indsat Trump som præsident, sådan at han kan ændre USA fra en tabernation til en vindernation.
Nogle har banket forgæves på døren til FBI, for afgive forklaring om hvordan JFK kom af dage, mens andre blev jagtet i døden for at undgå, at sandheden skulle snige ansigtet frem. Resten står i Warren-rapporten. Mary Pinchot Meyer har vi ikke hørt så meget om. Hun blev myrdet 12. oktober 1964.
Mette Frederiksen burde tage initiativet og fremlægge en plan for den amerikanske regering, der sikrer Grønlands sikkerhed, udvikling og forbliven i det vestlige demokrati. Vi kunne tilbyde USA et bidrag på 1 milliard USD om året for at styrke bevogtningen af Grønlands territorium til lands, til vands og i luften. En konstruktiv tilgang.
Trump har en stålsat tiltro til vælgernes korte hukommelse, og ligesom da han påstod at Ukraine havde indledt krigen mod Rusland, er han overbevist om, at vælgerne vil glemme, hvem der rejste den første toldmur. Det er slet ikke usandsynligt, at præsidenten får ret.
Brookings er verdens ældste tænketank – den er demokratisk sindet. Her sammenfattes, hvad oppositionen til Trump mener om hans forhandlingsstrategi: “Præsident Donald Trumps forsøg på at mægle en afslutning på kampene har været præget af tidlige fejltrin. Hvis han ønsker at få succes, skal han og hans administration klare sig meget bedre…”
Trump er ikke politiker. Han er forretningsmand og vi er hans kunder. Trump gider ikke sure kunder i butikken, så vi må møde ham med lidt mere overskud og flyvehøjde end hidtil. Ellers bliver det et helvede for os at komme igennem de næste år…
I et land hvor 88% ville stemme på Kamala Harris giver det selvfølgelig rystelser, når amerikanerne vælger Donald Trump som præsident – og endda med en pæn margin. Som om det ikke var slemt nok, har Republikanerne også vundet Senatet og antageligt ”Huset”. Da Trump yderligere udpegede hele tre højesteretsdommere i sin første periode, sidder han tungt på den lovgivende magt og har måske en holdningsmæssig fordel hvad angår den dømmende magt.
Rigtig mange danskere er levende optaget af det amerikanske valg – vi mærker tydeligt interessen blandt Indbliks læsere.
Nu er der kun få timer til udløsningen. Af spændingen forstås, at når vi gør tabere og vindere op, vil vi opleve, at påvirkningerne rammer ganske markant på vores side af Atlanten. Den side hvor vi ingen indflydelse har på resultatet.
Harris støttede pøbelvældet, volden, brandstiftelserne og butiksplyndringerne, som hun kaldte nødvendige og retfærdige. Harris var ivrig tilhænger af ’Ingen-Penge- Til-Politiet’ kampagnen (Defund the Police) og anser butikstyverier som kun et socialt fænomen, der afkriminaliseres. De vidende og indsigtsfulde danske vælgere er sikkert bekendt med Kamala Harris’s politiske mærkesager og grundholdninger.
Slutkampagnen buldrer derudaf, og alle ville elske at starte netop den historie, som kunne vokse og præge valget. Der er aktuelt kort tid til valgdagen, og Harris’ kampagnen er gået lidt i stå, mens Trump bevæger sig langsomt frem sådan, at Donald nu ligger få tusinde stemmer foran Harris i de tre afgørende svingstater.
Med tre uger til valget kan vi stille skarpt på de faktorer, som kommer til at afgøre valget: “Trump har forbrugerpriserne og grænsen. Harris har aborten og respekten for demokratiet.” Hvis der kommer en gamechanger her i oktober, så kan det blive Bob Woodwards bog med titlen WAR. Og – den kandidat som vinder de 19 valgmandsstemmer i Pennsylvania, vinder også Det Hvide Hus.
Begge partier har beklaget sig over den hadske stemning i valgkampen. Republikanerne har været derude, hvor de følte, at de mange negative udsagn om Donald Trump motiverede vrede amerikanere til at udføre attentatforsøg.
Donald Trump er på mange måder vokset ud over den traditionelle politikerrolle. Han minder mere om Malcolm X end om en politiker. En nådesløs fighter som konstant opsøger og iscenesætter sig selv som den forfulgte underdog. Donald elsker konfrontationerne og skænderierne og forsidehistorierne.
De kommende to måneder vil verdens øjne og ører følge med kandidaterne til svingstaterne. Hvis ikke en af TV-debatterne ændrer på magtforholdet, kan vi se frem til et så tæt resultat, at det vil kræve meget overskud – og en del held – at gennemføre indsættelsesceremonien i god ro og orden.
