Afsløring: Mette Frederiksens højre hånd mødes med ledende mediefolk i privat klub

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Ifølge en forsker er klubben udtryk for et større problem.

Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.dk

Statsminister Mette Frederiksens (S) højre hånd, Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen, er med i en privat bogklub sammen med Informations chefredaktør Rune Lykkeberg, litteraturredaktør på Politiken Jes Stein Pedersen og tidligere chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard.

I klubben mødes de for at læse “På sporet af den tabte tid” af den franske forfatter Marcel Proust.

Det skriver Frihedsbrevet.

Ekspert: Det er et ”usynligt magt-netværk”

Christoph Houmann Ellersgaard, der er magtforsker og lektor ved CBS, mener, at klubben er problematisk og et tegn på en elitær kultur.

Han mener endvidere, at sådanne venskaber bidrager til et “usynligt magt-netværk”.

– Problemet er jo, at der er masser af andre typer af de her relationer. Vi kan se, at vi har en magtelite, hvor en tredjedel er børn af overklassen.

– Mange af de her mennesker er vokset op i de samme miljøer, kender hinanden på kryds og tværs og har taget de samme uddannelser. Vi har sindssygt mange habilitetsproblemer, siger han til Frihedsbrevet.

Udover at være lektor ved CBS er Christoph Houmann Ellersgaard også en af personerne bag en kendt udredning af det danske samfunds magtforhold, som er fra 2014.

Rune Lykkeberg har overfor Frihedsbrevet bekræftet, at han grundet sine private aktiviteter med Barbara Bertelsen, ville være inhabil, hvis der for eksempel skulle skrives en lederartikel i Information om hende.

Barbara Bertelsen besidder som departementschef i Statsministeriet den muligvis mest magtfulde embedsmandsposition i Danmark.

Under coronakrisen har Barbara Bertelsen spillet en nøgerolle ift. at presse på for en nedlukning i marts 2020.

Barbara Bertelsen har tidligere arbejdet tæt sammen med Mette Frederiksen, da hun var departementschef i Justitsministeriet under Frederiksens tid som justitsminister.

[adning id="17957"]

Fik du læst?