Aftale på plads: Flertal vil hente børn hjem fra Syrien

Regeringen opretter taskforce for børn i Syrien
FOTO: DELIL SOULEIMAN/AFP/RITZAU SCANPIX

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Regeringen opretter en såkaldt taskforce, altså en arbejdsgruppe, som skal finde løsninger til at få børn med dansk tilknytning i syriske fangelejre til Danmark. Uden deres forældre.
Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Støttepartiet Enhedslisten kalder det en syltekrukke. Partiet er ikke med i den politiske forståelse, da man mener, at det ikke kan lade sig gøre at hjemtage børnene uden deres mødre.
I dag findes der allerede en myndighedsgruppe, som blandt andet ser på børnenes forhold i Syrien. Her sidder repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Senest 15. maj skal den nye arbejdsgruppe komme med løsninger.
Mens Enhedslisten kalder den nye arbejdsgruppe for en syltekrukke, så er regeringens to andre støttepartier – SF og De Radikale – med i den politiske forståelse.
Netop de tre støttepartier presser regeringen gevaldigt for at hjemtage de i alt 19 børn med dansk tilknytning. Børnene er fordelt på seks mødre.
Fra blå blok er Venstre, De Konservative og Liberal Alliance med i den politiske forståelse.
Især udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er under pres i øjeblikket i sagen. Støttepartierne kritiserer Kofods håndtering af sagen, hvor en lang række vurderinger fra efterretningstjenesterne blandt andet er kommet frem i medierne, før Folketinget er blevet orienteret.
– Det er klart for enhver, at vi kommer fra forskellige udgangspunkter i den her sag. Men det, vi alle har til fælles, på tværs af standpunkter i forhold til forældrene er, at vi gerne vil hjælpe børnene.
– Dét fælles ønske er vi nu blevet enige om at udmønte i en række tiltag, der kan hjælpe børnene både på kort og længere sigt, siger Kofod i pressemeddelelsen.
/ritzau/[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?