Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Teksten er udtryk for skribentens egen holdning
Danmarks ambassade i Dar-es-Salaam skal lukkes i 2024. Det besluttede regeringen sidste år. Beslutningen blev måske truffet for at imødekomme kravene fra den del af den danske vælgerbefolkning, som i dag i stigende grad er imod immigranter fra muslimske og afrikanske lande, jf. de mange indlæg og kommentarer til aktuelle artikler bl.a. her i Indblik.dk, samt regeringens prioriteringer for samarbejde med udviklingslandene, som er offentliggjort i ‘The World We Share’ (https://reliefweb.int/report/world/world-we-share-denmark-s-strategy-development-cooperation).
For Afrika betyder det især fokus på Sahel, Afrikas Horn og landene som grænser til Saharas sydlige områder. Strategien vedrører “… lande i konflikt eller krise og med illegal emigration”.
For mange danske immigranter i Afrika er beslutningen utrolig; betyder det, at mere end 50 års udviklingsbistand via DANIDA og hundredvis af danske immigranters arbejde har slået fejl? eller for at være mere optimistisk, at Tanzania nu er så “udviklet”, at der ikke længere er behov for, at DANIDA skal være involveret, og at danske immigranter ikke længere har brug for beskyttelse fra ambassaden, fordi Tanzania er blevet et ”sikkert” land at leve i?
Denne artikel har til formål bl.a. at give stof til eftertanke, bl.a. for den nye danske regering, som er ved at blive dannet efter folketingsvalget den 1. november i år:
- Fakta vedrørende Tanzanias udviklingsniveau som det står beskrevet i den seneste rapport fra Verdenshandelsorganisationen (WTO)
Den forenede republik Tanzania består af fastlandet Tanganyika (947.000 km2, det tredje største land i Afrika og tre gange større end Polen) med en kystlinje på omkring 1.424 km, og øriget Zanzibar.
Tanzania har også tre store havne, der tilbyder en transportkorridor til nabolande uden adgang til havne såsom Rwanda, Burundi og Zambia.
Tanzania har den største befolkning i Østafrika, med 51,0 millioner i 2017, og forventes at vokse betydeligt i de kommende år. Befolkningen er domineret af unge, med omkring 44 % af befolkningen under 15 år.
Med 2,7% pr år har Tanzania en af de højeste befolkningstilvækster i verden.
- En anden tendens for landets økonomi, er den fortsatte vækst i
urbaniseringen, som var på omkring 33% i 2017.
(Dette ser ud til at svare til udviklingen i Danmark for omkring 90-100 år siden, hvor befolkningstilvæksten medførte en markant forøgelse af befolkningen i København). - Flere uddrag fra WTOs Tanzania-rapport:
Den økonomiske vækst har været stærk og vedvarende i perioden med et gennemsnit på 6,75 % om året, en af de højeste i Afrika syd for Sahara.
Regeringen i Tanzania lægger nu stor vægt på at opbygge en industriel økonomi, der skal stimulere beskæftigelse og social velfærd.
Det er målet at øge BNP-væksten til 7,2 %. De prioriterede områder for omfatter landbrug, industri, sociale tjenester og infrastrukturprojekter.
Men Tanzania er fortsat et af de mindst udviklede lande i verden med et årligt bruttonationalprodukt pr. indbygger på 1.021 USD; dette til trods for at landet også var blandt de største modtagere af udenlandske investeringer i Afrika i løbet af undersøgelsesperioden.
- Landbrug er fortsat grundlaget for Tanzanias økonomi.
Landbruget udgør mere end 30 procent af nationalindkomsten, tre fjerdedele af vareeksporten og beskæftiger omkring 80 procent af befolkningen.
Landbruget i Tanzania er domineret af småbrugere, hvor gårdene er på mellem 0,9 hektar og 3,0 hektar i gennemsnit.
Omkring 70 procent af Tanzanias landbrugsareal dyrkes med håndhakker,
20 procent med okseplov og 10 procent med traktor.
Landbruget er helt afhængigt af de årlige regntider. Fødevareproduktion dominerer landbrugsøkonomien med 5,1 millioner ha, hvoraf 85 procent er til fødevareafgrøder. Kvinder udgør hovedparten af landbrugets arbejdsstyrke:
Disse fotos viser den daglige arbejdssituation for mange kvinder i land- distrikterne i Tanzania; de starter dagen med at vaske tøj i den lokale flod; når de er færdige med dette arbejde, fortsætter de typisk med at håndhakke markerne på deres gård, ofte assisteret af deres børn.
Hvis der er en malkeko eller to på gården, er håndmalkning af køerne typisk kvindearbejde (faktisk, som det var i vores landsbyer hjemme i Danmark indtil for ca. 70 år siden, da malkemaskiner frigjorde kvinder fra dette arbejde i 1940erne).
Det største problem, som landbrugssektoren i Tanzania står over for, er manglende arbejdsproduktivitet på grund af anvendelse af dårlig teknologi og de uregelmæssige vejrforhold. Både afgrøder og husdyr er negativt påvirket af de mange tørkeperioder.
Konklusion:
Tanzania er et land med store jordressourcer og en stigende befolkning, hvor mulighederne for vækst og velfærd er betydelige;
Udenlandsk bistand og involvering i udviklingen af de forskellige økonomiske sektorer, synes stadig at være relevant for at få mere gang i udviklingen;
Kina er nu en aktiv aktør i denne sammenhæng, efter at den kinesiske regering brød med deres kejsers ca. 500 år gamle beslutning om at holde sig bag Den kinesiske mur; men betyder det, at Danmark bør opgive Tanzania?