Amerikansk delstat forbyder coronapas: ”Det er komplet uacceptabelt”

Floridas guvernør Ron DeSantis. (Foto: Gage Skidmore/Wikipedia)
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

En ny lov stemt igennem af Floridas lokale regering forbyder nu brugen af coronapas i delstaten.

Af Philip Friis, philip@indblik.net

Floridas republikanske guvernør, Ron DeSantis, underskrev i starten af denne uge et lovforslag, der forbryder brugen af coronapas i delstaten.

Lovforslaget, kaldet SB 2006, var ugen inden blevet stemt igennem Floridas lokale regering, hvor det med 76 stemmer mod 40 fik overvældende støtte.

Med lovens indtrædelse bliver det forbudt for regeringsagenturer i Florida at udstede et vaccinepas, imens det samtidig bliver forbudt for enhver virksomhed at kræve kunder at fremvise et vaccinepas, før de må komme ind.

Floridas guvernør havde allerede i starten af april underskrevet en bekendtgørelse omkring et forbud mod coronapas, og udtalte dengang:

– Det er komplet uacceptabelt for både staten såvel som for den private sektor at pålægge dig et krav om, at du viser bevis for vaccine for blot at kunne deltage i det normale samfund.

Formanden for Floridas udvalg for pandemi og offentlige nødsituationer omtalte lovforslaget som værende ”en delikat balance mellem en beskyttelse af Floridas indbyggeres fremtidige folkesundhed samtidig med at beskytte deres borgerlige frihedsrettigheder”, og tilføjede yderligere:

– Vi har vacciner, der gennem et videnskabeligt mirakel virker. Men vi må også erkende, at COVID-19 vacciner ikke har den samme dokumenterede historie som de vacciner, vi kræver vores skolebørn får.

– Vi må erkende at vaccine-tøven er ægte og forståelig. (…) (og, red.) erkende at det er fair for dele af samfundet at være tøvende omkring vacciner.

Florida er på nuværende tidspunkt den eneste stat i USA, hvor en lov, der forbyder coronapas, er blevet stemt igennem.

Dog har de lokale regeringer i staterne Arizona, Idaho og Montana også forbudt coronapas igennem bekendtgørelser.

Desuden lovede Iowas guvernør, Kim Reynolds, d. 7. april at forbyde coronapas, da hun mener teknologien krænker det personlige valg samt borgerens privatliv.

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.