|
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Torsdag d. 18. august åbnede Kvinfo dørene for begivenheden Køn og Ligestilling i Politikens Hus. På den rødklædte scene tog vært Janni Petersen imod Mette Frederiksen og Helle Thorning-Schmidt. I den halvfulde sal var kvinder i alle aldre, og på de forreste rækker kunne Kvinfo’s direktør, Henriette Laursen, tage imod flere prominente og socialdemokratiske feminister, for eksempel partiets kulturordfører Ida Auken.
Laursen sparkede begivenheden i gang med en anekdote om en færgetur mellem Aarhus og Odden, hvor hun overhørte et medlem af Socialdemokratiets ungdomsparti, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, og to ældre mænd på vej hjem efter en partikongres i Aalborg. Snakken handlede om hvorvidt partiet skulle definere sig som feministisk, hvilket var blevet nedstemt tidligere den dag.
En beslutning, der i dag står i et tvivlsomt lys, fordi både den nuværende og tidligere, socialdemokratiske statsminister har erklæret sig feministiske, ligesom en del regeringsmedlemmer er det – herunder ikke mindst ligestillingsminister Astrid Krag og socialminister Trine Bramsen.
I Socialdemokratiets kulisser lever endda det berygtede, feministiske Helga-netværk, som i 2019 demonstrerede sin politiske magt i partiet i et voldsomt angreb mod lokalpolitiker Simon Simonsen efter hans beklagelse over udviklingen i solo-moderskaber.
Et angreb, der efterlod Simonsen som udstødt i sit gamle arbejderparti.
Kvinfo-direktørens tale faldt i kølvandet på tumult internt i Socialdemokratiet. En ung, socialdemokratisk ordfører i København, Laura Rosenvinge, har udtrykt støtte til den intersektionelt feministiske forening Normstormerne, hvilket blev startskuddet til voldsom kritik. Sommeren igennem har der nemlig raset heftig debat om netop Normstormerne, som selv indrømmer at være ideologisk forankret når de underviser børn helt ned til 0. klasse om køn og seksualitet.
Sagen har kun vokset sig større sig af, at foreningen har forsøgt at hemmeligholde sine undervisningsmaterialer trods flere anmodninger om aktindsigt – og tilmed at man tilsyneladende bevidst har omgået udbudsreglerne i forbindelse med bevillinger til foreningen, hvilket kritiseres i kraftige vendinger af Transparency International.
På den ene side af debatten står en fortrinsvist ung blok, som ikke har tillid til forældrenes evne til at undervise sine egne børn – og ønsker foreninger som Normstormerne. På den anden side står en fløj, som ikke vil tolerere hvad den ser som samfundskritisk indoktrinering for skattekroner.
Da Laura Rosenvinges støtte til Normstormerne i starten af august blev irettesat af Socialdemokratiets egen borgmester i København, Sophie Hæstorp, blev konflikten for alvor udpenslet i avisspalterne, og regeringspartiet kom ét skridt nærmere et alvorligt problem. Et problem, der kun trænger sig mere på efterhånden som et valg nærmer sig på horisonten:
Hvordan kan man huse både ny-feministiske røster, der taler for statens ansvar over forældrenes – og som støtter blandt andet Normstormerne – og den almindelige, brede befolkning, som for mestedelen ikke støtter en woke agenda?
Dén balancegang forsøgte Mette Frederiksen at gå i Politikens Hus, i hvad der umiddelbart bedst kunne ligne et regulært valgkampsarrangement for at sikre feministiske stemmer:
Den halvfulde sal var da heller ikke sky for bifald, men det er tvivlsomt, om så mange andre vil tage positivt imod statsministerens budskaber.
Samtykke og beskyttelse mod partnervold – for kvinder
»Der sker også voldtægter af mænd og drenge, og der sker også vold mod drenge og mænd – men hvis man kigger på det med kønsbriller, så er kvinder og piger langt mere udsatte. Det er vi både i Danmark, i tilfælde af krig, flygtninge og andre, så overgreb og vold hænger også sammen med køn stadigvæk. Og der kan vi komme længere i beskyttelsen og for min skyld også meget gerne strafferammen«, udtalte Mette Frederiksen fra scenen.
Særligt kommentaren om krig falder uheldigt i en kontekst af aktuel krig på det europæiske kontinent, i Ukraine, hvor mandlige borgere forbydes at forlade landet, så de kan kæmpe mod den invaderende, russiske hær.
Kommentaren taler også ind i socialminister Astrid Krags linje på området, som nærmest tager anstrøg af et nulsumsspil – en øvelse, hvor der kun fokuseres på det køn, som har de højeste partnervolds- og voldtægtstal.
Dét til trods for, at Ligestillingsafdelingen under Trine Bramsen for nylig udgav årets partnervoldstal, som viser et markant anderledes billede end regeringens linje antyder:
24.000 kvindelige og 20.000 mandlige ofre for fysisk partnervold.
Til trods for den relativt ligelige fordeling på tværs af kønnene, og på trods af en handlingsplan for at hjælpe kvindelige ofre, stillede Socialdemokratiet sig i 2021 imod et beslutningsforslag om, at også mandlige partnervoldsofre og deres børn skal have ret til hjælp. Det har de derfor stadig ikke.
Dog anerkendte statsministeren, at såkaldt ydmygelsesvold er et større problem for drenge – men der er her næppe tale om et langtidssikkert, politisk ståsted på partnervoldsområdet, når tallene tydeligt udstiller en blind vinkel for de mange mandlige ofre. En blind vinkel, der sjældent er kommet klarere til udtryk end da den feministiske interesseorganisation Dansk Kvindesamfund tilbage i 2017 insisterede på at “droppe” snakken om mandlige partnervoldsofre.
Arne-pension – for kvinder
Også Arne-pensionen blev nævnt fra scenen. Det var Mette Frederiksen, der fremhævede ordningen som eksempel, da hun blev spurgt om konkrete eksempler på tiltag, man kan gøre for ligestillingen:
»Da vi gik i gang med at lave den ordning omkring tidlig tilbagetrækning, der fandt vi meget hurtigt ud af, at næsten ingen kvinder ville blive berettiget. Fordi vi jo taler om folk, der startede på arbejdsmarkedet for 40-50 år siden. Dengang var der nærmest ingen barselsrettigheder i Danmark, og derfor har rigtigt, rigtigt mange kvinder i Danmark på det tidspunkt gået ud af arbejdsmarkedet for at være sammen med deres børn. Flere kvinder end mænd går på deltid når børnene er små, og så videre«, sagde statsministeren og uddybede:
»Det går jo ikke. Vi kan jo ikke lave en ordning for folk, der er nedslidte, hvor alle kvinder bliver skrevet ud på grund af de omstændigheder, der har været på arbejdsmarkedet«, sagde hun.
Men sagen er, at Arne-pensionen er beregnet til nedslidte borgere, og nedslidthed ikke nødvendigvis fordeler sig ud fra en 50%-nøgle med lige fordeling af nedslidte for hvert køn. Tværtimod lader tilfældet jo netop til at være, at mænd er mere nedslidte end kvinder, fordi de har haft et hårdere arbejdsliv.
Anlagde man konsistent den nøjeregnethed for uligheder til kvinders ulempe, som Mette Frederiksen udtrykte på scenen, ville man selvfølgelig erkende, at det er urimeligt, at mænd er mere nedslidte end kvinder. Dén del af ligningen blev udeladt.
Skulle man fristes til at perspektivere yderligere, så trak samtalen også tråde ind i Minkskandalen:
Helle Thorning-Schmidt, som i dag sidder i en ledende position for Meta’s tilsynsråd (ejer af blandt andet Facebook), talte nemlig om sit syn på hård tone mod kvinder i debatten:
Hun nævnte specifikt Barbara Bertelsen, som hun mener er udsat for en særlig kritik fordi hun er kvinde. Direkte adspurgt om en mandlig departementschef ville være udsat for lignende kritik, stillede Helle Thorning-Schmidt sig imod. Det mener den tidligere statsminister ikke ville være tilfældet. Men mon ikke kritikken af Barbara Bertelsen primært handler om Minkkommissionens sønderlemmende kritik af topembedsmanden – fremfor hendes køn?
Det er næppe sandsynligt, at nogen majoritet af befolkningen vil støtte den feministiske linje i regeringspartiet – og næppe heller endda nogen majoritet af Socialdemokratiets egne vælgere:
Således har både Normstormerne og Kvinfo-begivenheden Køn og Ligestilling bidraget til at udstille en ideologisk skillelinje, som kan ske at få afgørende betydning for den kommende valgkamp.
https://www.trm.dk/nyheder/2022/ny-undersoegelse-om-omfanget-af-vold-og-overgreb-i-danmark-2021
https://www.berlingske.dk/metropol/foerst-blev-en-s-ordfoerer-sat-gevaldigt-paa-plads-nu-skaber
