Astrid Krag bør åbne øjnene og standse Familieretshusets umenneskelige samværschikane

Social- og ældreminister Astrid Krag (S). (Pressefoto, Social- og Ældreministeriet)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Familieretshuset overholder ikke menneskerettighederne, og belønner samværschikane. Spørgsmålet er om den sidste, det går op for, er den ansvarlige – socialminister Astrid Krag, skriver Daniel Holst Pinderup i dette debatindlæg.

 

Af Daniel Holst Pinderup, redaktør og bestyrelsesmedlem, Manderådet og formand for Ligestillingsdebat

Da Inger Støjberg blev fundet uværdig til at sidde i Folketinget, var det i udgangspunktet på grund af brud på Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv, og følgeligt ministeransvarsloven og forvaltningsloven. Det blev af mange set som en sejr for retssamfundet, hvad er blevet flittigt debatteret – men alt imens har man ifølge flere eksperter aldrig inkorporeret præcist samme artikel 8 i Familieretshusets praksis, som tusindvis af samværssager håndteres efter hvert år.

Det kan kun ses som et massivt nederlag for retssamfundet. I praksis betyder det, at man kan udnytte Familieretshusets forældede praksis til at samværschikanere en medforælder ud af sit barns liv, og opnå fuld forældremyndighed. Også selvom den fremmedgjorte medforælder ikke er særligt uegnet som forælder. 

Problemet har særligt været italesat af manderettighedsbevægelsen, da der lader til at være en overvægt i fædres disfavør. Det at få taget sit barn fra sig medfører selvfølgelig en ubeskrivelig smerte for enhver forælder. Det skulle være godt gjort at finde nogen forælder, som ville tøve med at beskrive sådan en oplevelse som decideret traumatiserende. Men det er vigtigt at pointere, at mødre også udsættes for det – og at det største offer er barnet, uanset om fremmedgørelsen er rettet mod moderen eller faderen. Det er selvsagt ikke i barnets tarv.

Problemet har været kendt længe, og i starten af 2021 blev socialminister Astrid Krag (S) igen informeret om det i en skriftlig orientering. I sommers blev det bragt op i et konkret beslutningsforslag, som tilsigtede en ændring af den dybt uacceptable praksis. Det blev nedstemt. 

I oktober blev emnet igen bragt op på Christiansborg, i en åben høring. Her blev det soleklart, at menneskerettighederne ikke ivaretages, at de menneskelige konsekvenser er dybt tragiske, og at praksissen tydeligvis ikke er i børnenes tarv. 

Blot foreningen Børns Vilkårs repræsentant forsvarede det forældede argument om, at det skulle forestille at være i barnets tarv – en vildfarelse, som blev modsagt af nær samtlige andre repræsenterede parter på høringen, men som socialministeren tilsyneladende stadig nærer blind tillid til.

Ifølge Familieretshusets tal er størrelsesordenen af problemet potentielt massiv. Fra april 2019 til april 2020 havde man således cirka 19.000 konflikt- og højkonfliktsager. De enorme tal, som behandles under forældede praksisser skal også ses i en sammenhæng af Weekendavisens afsløring af dybt kritisable forhold i krisecenterindustrien. 

Krisecentrene laver nemlig såkaldte Krisecentererklæringer, der omtales i Forælderansvarsvejledningen og vægtlægges i Familieretshusets vurdering. Ifølge et svar fra socialministeren til Manderådet omkring det problem, tilkendegiver socialministeren også her en nærmest ufattelig tillid til det system, som tydeligvis hverken er i retssamfundets eller barnets tarv.

Familieretshuset blev ellers i 2019 oprettet som en erstatning for det forhenværende Statsforvaltningen i erkendelse af problemet. Men forældre er mindre tilfredse med Familieretshuset end Statsforvaltningen, og problemet med samværschikane er heller ikke løst. Det trods investeringer i hundredmillionklassen af skatteydernes penge. I tillæg en merbevilling på 104 mllioner kroner i 2020 og endnu en på 238 millioner i 2021. Ekstra penge løser tydeligvis ikke problemet.

I 2020 udtalte socialminister Astrid Krag:

– Det er tragisk, at børn risikerer at komme i klemme, når forældrene går fra hinanden. Intentionen med det nye system er, at børn kommer nænsomt igennem en skilsmisse, og at familierne mødes efter behov. Undersøgelsen viser, at vi langt fra er i mål. Familieretshuset blev søsat uden den nødvendige finansiering fra den tidligere regering, og det har præget det første år. For børnenes skyld skal det ændres, så de så nænsomt som muligt kommer igennem forløbet”

Det er tydeligvis ikke sket, trods massive investeringer. Antageligvis fordi problemets rod ikke er håndteret – Familieretshuset overholder ikke menneskerettighederne, og belønner samværschikane. 

Spørgsmålet er om den sidste, det går op for, er den ansvarlige – socialminister Astrid Krag.

Dette er et debatindlæg og repræsenterer alene skribentens egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?