[vc_row][vc_column][vc_column_text]Sundhedsstyrelsens direktør blev tvunget til at deltage i pressemøder for at legitimere den socialdemokratiske regerings coronastrategi. Det afslører en ny rapport.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Hvis man synes, at Søren Brostrøm har set lidt brødebetynget ud til de mange pressemøder om coronavirus, er der en god forklaring.
Direktøren for Sundhedsstyrelsen blev nemlig pålagt at deltage i pressemøder, han slet ikke havde lyst til at deltage i, fordi han var uenig i udmeldingerne fra statsminister Mette Frederiksen m.fl.
Det afslører en rapport, som den særlige ekspertgruppe, der havde til opgave at undersøge myndighedernes håndtering af covid-19, netop har offentliggjort i dag.
Denne rapport afslører desuden også, at ingen myndigheder anbefalede nedlukningen af Danmark tilbage i marts sidste år. Dermed står det klart, at Mette Frederiksens forklaring om, at nedlukningen skete på anbefaling fra netop myndighederne, var usand.
I rapporten vurderer eksperterne også, at Søren Brostrøm blev brugt i et strategisk spil af Mette Frederiksen og den øvrige regering, der tvang ham til at deltage i pressemøder for at legitimere deres coronastrategi.
– Udredningsgruppen har overvejet, om Sundhedsstyrelsens direktør med sin blotte tilstedeværelse på pressemødet den 11. marts 2020 og med sin deltagelse i en række andre covid-19-relaterede pressemøder er placeret i en position, hvor hans rolle som regeringens øverste sundhedsfaglige rådgiver bliver brugt som led i en politisk legitimeringsstrategi. Der er i det udleverede materiale flere eksempler på, at Sundhedsstyrelsens direktør har forsøgt at undslå sig deltagelse i regeringens pressemøder, står der bl.a. i rapporten.
Ekspertgruppen hæfter sig også ved, at uenigheden mellem Søren Brostrøm og regeringen blev holdt skjult.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]