Bent Jensen er blevet døbt koldkriger. Selv kalder han sig modløber – og den titel bærer hans nye erindringsbog

Bent Jensen blev ved et rent tilfælde sporet ind på at studere russisk, Rusland og Sovjetunionen.
Hør artikel

Bent Jensen er født i 1938 og kommet i en alder, hvor der passende kan skrives erindringer. Det er der kommet et såre interessant værk ud af, der på én og samme tid leverer et stykke danmarkshistorie og en personlig historie.

Titlen ”Modløber” rammer plet, fordi Bent Jensen gang på gang er gået op imod bekvemme ’mainstream’-synspunkter og i stedet placeret sig på øretævernes – og sandhedens – holdeplads. Med sin skarpe og veldokumenterede kritik af ikke mindst fortielsen af det sovjetkommunistiske regimes forbrydelser har han ikke været til at komme udenom.
Bent Jensen har også med jævne mellemrum i samfundsdebatten været ude med riven over for naive venstreorienterede og løbende påtalt, at de officielle kommissioners beretning om Danmark under den kolde krig var mangelfulde.

 

En lykkelig og tryg barndom
Bogen er bygget kronologisk op, og de første 37 sider skildrer forfatterens lykkelige og trygge barndom i en indremissionsk familie i den lille midtjyske stationsby Kjellerup mellem Silkeborg og Viborg. Her lærte moderen Bent at læse, før han kom i skole, og her fik han kundskaber om forskellen på sandhed og løgn og om godhed og ondskab.
Som 16-årig kommer Bent i lære hos elinstallatør Pallesen, men indser ret hurtigt, at han skal en anden vej end elektriker-håndværket:

”Jeg var nået dertil, at det var intet mindre end livets gåde, jeg ville have svar på. Der befinder jeg mig sådan set endnu [sic!].”  (s. 57)

Som 22-årig bliver Bent nysproglig student i sommeren 1960 fra Rønde på Mols og herfra går det til rekrutkursus i Ryvangen. Tilfældigt har Bent læst en folder om, at man under aftjening af værnepligt har mulighed for at lære russisk på Teknikerlinjens Befalingsmandsskole, og at man kan rekvirere ansøgningsskema ved at skrive til en bestemt adresse:

”At sende den ansøgning var en beslutning, der blev afgørende for resten af mit liv.” (s. 72)

Bent bliver optaget og gennemfører, men vil væk fra militæret. Efter et par mellemstop hedder næste trin universitetet i Aarhus, hvor Bent beslutter sig for at vælge historie som hovedfag i forlængelse af undervisningen i sovjetiske samfundsforhold på Hærens Sprogskole. Med dette valg er Bent Jensen slået ind på den forskningskurs, der skal komme til at forme resten af hans tilværelse.

Som han skriver i ”Modløber”:

”Jeg er taknemmelig over, at jeg ved et rent tilfælde blev sporet ind på at studere Rusland og Sovjetunionen. Det har givet et værdifuldt perspektiv på mange ting. Jeg ville givetvis have fået et langt mere fredsommeligt liv, hvis jeg ikke havde valgt Rusland og Sovjetunionen som mit speciale – eller hvis jeg havde haft et andet sind end det, Vorherre har givet mig. Jeg har haft svært ved at tie stille, når jeg i beskrivelser af sovjetiske forhold stødte på fortielse og tilsløring af eller ligefrem støtte til det kommunistiske regimes forbrydelser. Det gav mange konfrontationer, men det var meget lærerigt!”

 

Erindringerne kommer vidt omkring
Erindringerne kommer vidt omkring og hold da op, hvor har Bent Jensen haft et spændende liv. Nogle gange måske lidt for spændende? En god bid af bogen er sat af til at gennemgå de retssager, den retfærdigheds- og sandhedssøgende Bent Jensen har været involveret i. Nyt for mig var, at Bent Jensen i en kortere periode har været tilknyttet Jyllands-Posten som politiske redaktør, som han i øvrigt i dag karakteriserer som et propaganda-organ, når det brænder på i forhold til EU (jf. s. 192)

Der bliver også plads til en loyal omtale af hustruerne – tre er det blevet til – kærester og børn i et vederkvægende usentimentalt sprog. Endnu et plus er, at selverkendelsen bestemt ikke fejler noget:

‘”Kunne jeg selv være blevet grebet af kommunismen? Det vil jeg bestemt ikke afvise.” (s. 55)

”Men i de samme år forliste mit ægteskab med Birgit, og det var på grund af mig.” (s. 193)

 

Citatmosaik
Følgende citater skulle gerne give et endnu klarere billede af såvel forfatterens mangefacetterede personlighed som en række af de projekter, han har viet sit liv til:

”[Barndomst]iden var set i tilbageblik nærmest ubegribelig enkel og uskyldig.” (s. 26)

”I min familie tilhørte vi dem, der blev kaldt de missionske. Søndagsskolen, Missionshuset og kirken spillede en stor rolle i familiens liv.” (s. 31)

”Fordommene om Indre Mission er mange og tykke.” (s. 35)

”Jeg havde læst et sted, at man kunne klare sig med ganske få timers søvn, så jeg forkortede den natlige søvn til et minimum for at kunne læse så meget som muligt.” (s. 81)

”Der er to ting, jeg gennem årene ofte har fremhævet over for min studerende: Vær nysgerrig, og vær åben, lad være med at tage noget for givet, blot fordi det betragtes som konventionel visdom.” (s. 115)

”Det blev med årene mere og mere klart for mig, hvor unormalt det i enhver henseende var som historiker at forske i og skrive om Ruslands/Sovjetunionens historie i størstedelen af det 20. århundrede.” (s. 133)

”Det var bedrøveligt at opleve en tidligere dansk justitsminister [Ole Espersen i 1976] deltage i KGB-kampagner mod sovjetiske dissidenter og menneskeretsforkæmpere.” (s. 145)

”Jeg blev biavler (…)” (s. 149)

”Det stod ikke skrevet nogen steder, at der i 1980’erne skulle blive så megen ballade om min person, og det var heller ikke sådan, at jeg en skønne dag pludselig besluttede mig for at blive modløber i den strøm af sovjetisk propaganda og KGB-desinformation, der forurenede den offentlige debat i 1980’erne.” (s. 151)

”Denne ubestikkelige, realistiske og principfaste skribent [George Orwell] med et skarpt blik for sin tids intelligentsias opportunisme og manglende respekt for rationelle argumenter baseret på viden påvirkede mig varigt.” (s. 157-58)

”Gyldendals udgivelse i årene 1994-2001 af Den Store Danske Encyklopædi i 16 bind afslørede, at det skævvredne billede af Sovjetunionen fortsat prægede store dele af den danske intelligentsija [korrekt stavet /citeret] (s. 183)

”Til gengæld fandt jeg i disse år ud af, at jeg ikke egnede mig til politik. Jeg lod mig i 1982 overtale til at blive folketingskandidat for Venstre i Nyborgkredsen.” (s. 188)

”(…) jeg blev forbløffet over, at mit forslag om en uafhængig historisk undersøgelse [af Danmark i Den Kolde Krig] også i forskningsverdenen og hos toneangivende medier fremkaldte modstand og hysteriske reaktioner.” (s. 208)

”De [ledende embedsmænd i Udenrigstjenesten, Forsvarsministeriet, Forsvaret inkl. Hjemmeværnet og de hemmelige tjenester samt Centraladministrationen] var en sej, stabil og kraftig modvægt mod de svajende folkevalgte politikere (…) Deres indsats på de indre linjer var af afgørende betydning for, at Danmark kom uskadt igennem Den Kolde Krig (…) ” (s. 256)

”Først og fremmest er god historieskrivning baseret på gode kilder. Det er det altafgørende udgangspunkt. God historieskrivning kræver også mod til at gå imod strømmen og ikke skjule eller forskønne ubehagelige sandheder, som kilderne afslører.” (s. 264)

”(…) jeg har fået et chokerende indblik i, hvor lemfældigt nogle dommere forvalter det store ansvar, der følger med embedet.” (s. 286)

”En engelsk forsker har gjort opmærksom på, at Marx’ ideer er blevet søgt virkeliggjort på alle kontinenter, under alle klimaforhold, i udviklede og underudviklede samfund, i katolske, protestantiske, buddhistiske og andre nationer – men resultatet var alle steder blevet det samme: totalitære etpartisystemer, kz-lejre og likvideringer.” (s. 295)

”Lødig forskning om Sovjetunionen og det sovjetiske regime var altså tilgængelig for alle, man skulle blot læse den. Man kunne få viden, hvis man ville. Alt for mange ville desværre ikke.” (s. 300)

”I september 1993 og igen i maj 1995 advarede Jeltsin præsident Bill Clinton om, at en udvidelse af NATO helt op til Ruslands grænser ville vække uro i Rusland og blive opfattet som et forsøg på at udgrænse og isolere landet.” (s. 336)

”Det er i det hele taget slående, hvor mange kendere af det totalitære sovjetiske projekt der er blandt EU-skeptikerne.” (s. 351)

”EU har været en afgørende faktor ved den letsindige åbning for den muslimske masseindvandring, der i de seneste år har forandret det danske og andre vesteuropæiske samfund i foruroligende grad.” (s. 352)

 

Vurdering
Bent Jensen er et fyrtårn i såvel historieskrivningen som i samfundsdebatten. Det har som sagt været uhyre interessant at læse hans erindringer, selv om retssagerne måske er kommet til at fylde en lille smule for meget.

Hatten af for hans utrættelig kamp for at få sandheden frem om sovjetregimet og kommunismens mange forbrydelser – samt for hans aldrig svigtende støtte til (russiske) dissidenter.

Bent Jensen er – ligesom afdøde Ole Hasselbalch – en ener, og for de gamle, der faldt, er der desværre ikke nye overalt. Den støbning, som Bent Jensen er gjort af, bliver ikke lavet mere.

Så køb hans bog og glæd dig over, at den slags mennesker findes der også her i verden.

P.s. De mange illustrationer og fotografier er ekstrakrydderi på læseoplevelsen.


Faktaboks
Bent Jensen (født d.10. maj 1938) er forhenværende professor i historie. Fra 2007-2010 var han leder af Center for Koldkrigsforskning på Syddansk Universitet.
Han har i mange år forsket og skrevet om russiske forhold og har udgivet en lang række publikationer i form af bøger, artikler og kronikker til dagspressen. Af bøger kan nævnes ”Stalinismens fascination”**(2002), ”Gulag og glemsel”, som han modtog Weekendavisens Litteraturpris for i 2002, ”Stalin, en biografi (2005), ”Ulve, får og vogtere (2014) og senest ”Ruslands undergang – Revolutioner og sammenbrud 1917-1921” (2017).

Bent Jensen har også lavet en række oversættelser fra russisk og engelsk, bl.a. Paul Johnsons bog JESUS.

 

** (…) [jeg] lod mig desværre overtale til at ændre min mundrette titel ”Hvad vidste man – og hvad kunne man vide?” til den akademiske spiritusprøve Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle.

Oplysningen føjer nok en brik til forfatteren som en mand, der foretrækker at kalde en spade en spade.

Bent Jensen: MODLØBER. Erindringer. Indbundet/omslag med flapper. Illustreret.  Gyldendals Forlag. 360 sider. Vejl. pris 349,95 kr.  Udkommet d. 17.11.2022.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Se hvad vores læsere mener
Tema: Bøger til ferien
[adning id="17957"]

Fik du læst?