At Donald Trump er født af venstreintellektuelle tanker, lyder utroligt. Men sandt hvis vi skal tro Bent Meier Sørensen, professor på CBS.
Det begyndte før Trump med Bill Clinton, der løj under ed så stærkt, som en hest kunne rende. Og de amerikanske universiteter har i de sidste 50 år sat deres troværdighed over styr ved at omfavne alt tankegods fra venstrefløjen – et svigt, der medvirkede stærkt til Trumps to valgsejre.
Kontorchefen, Vilhelm Jacobsen, blev fundet i stuen, dækket af et tæppe og med en buket tulipaner under hovedet, ovenpå ham var en spadserestok. Fru Jacobsen blev fundet i soveværelset, også med en spadserestok ovenpå sig.
En af dem, der blev vakt og rystet af bogen og Rothbards forfatterskab, var en argentinske økonomi-professor Javier Milei, og det ændrede både hans akademiske syn på økonomi, men tændte også en politisk karriere, som katapulterede ham til præsident i Argentina. Uden Rothbard, ingen Milei.
Moderaterne er født med idéen om hemmelige donationer. Her er ikke tale om diskretion, her er tale om en mørklagt struktur, hvor sponsorerne ikke engang må tilskrives i mails, simpelthen fordi hemmelighed er en forudsætning. Hele denne struktur er etableret, før Heimburger overtager ansvaret for indsamlingsarbejdet. Mødet mellem penge og politik har altid været betændt, og den manglende transparens bidrager til en masse kritik.
Udvalget af svarpersoner er måske lidt problematisk. De er, ligesom de to forfattere, alle akademikere og primært fra den humanistiske eller samfundsvidenskabelige side. Journalister, cand.mag.-er, en jurist, et par biologer og en enkelt arkitekt. Man leder forgæves efter folk med teknisk baggrund.
Man opfandt fx noget særligt solcellefolie til at sætte på vinduerne, så alle huse nu er selvforsynende med strøm. Der er ikke længere noget, der hedder energiknaphed.
Næppe noget land på nær måske Tyskland har oplevet så voldsomme selvskabte forandringer, som Rusland fra ekstremt autokratisk zarrige, tendentielt liberaliseret samfund, revolution og kommunistisk styre, åbenhed på vej mod liberalitet, og så nu den omvendte vej tilbage til noget fra fortiden.
“At turde er at miste fodfæstet for en stund, ikke at turde, er at miste sig selv.”
(Citet. Søren Kierkegaard)
Anders Fogh tænker ikke i folk, nation og eksistens. Foghs verden er frihed, menneskerettigheder og retsorden. Fogh er kultur- og religionsblind, der er nærmest ingen referencer til kultur- eller religions-specifikke sager, for de er private og uden offentlig betydning for Fogh. Derfor virker erindringerne som et budskab fra verden af i går
”Ved at erstatte national ansvarlighed med fjernt bureaukrati, har EU efterladt os afvæbnede og forvirrede over for den nuværende krise.
Ved konstant at gå imod den dybt rodfæstede mangfoldighed i de europæiske nationer har projektet for en ’stadig tættere union’ ikke blot fremmedgjort Europas befolkninger, men har vist sin manglende evne til at nyttiggøre vore folks sande ressourcer og kreative potentiale og at rivalisere ideen om den europæiske civilisation”.
Den grønne omstilling er i fuld gang, og vi har bl.a. her i Danmark travlt med at opfylde ambitiøse klimamål, der skal redde klimaet og dermed Verden. Men omvendt har vi på det sidste hørt om grønne projekter, der bliver aflyst eller udskudt på ubestemt tid. Hvad er det, der foregår? DET belyses i en aktuel bog.
Den Internationale bestseller ”Killers of the Flower Moon” væver med sublim historisk elegance tre amerikanske grundfortællinger sammen til en spændingsroman: FBIs fødsel og gennembrud i hele forbundsstaten, overgrebene på de oprindelige folkeslag i form af de nyrige indianere og hele det olieboom – som vækkede grådighed, forureninger og ekstrem vækst frem imod det store børskrak.
I 1970 blev Gellerup af avisen BT valgt som Danmarks kønneste by og beskrevet som en ”betonby med trivsel”. Gellerup henviste Ebeltoft, Mariager og Skagen til sekundære placeringer. Der var glæde og stolthed i Århus over bydelen. Kun få år efter begyndte de sociale problemer at dukke med skrald og knallertbøller og indkøbsvogne, der blev smidt ud fra altaner.
“O, Danmark, på rænker du aldrig dig forstod, det har du tit betalt med dit reneste blod.”
Valdemar Sejr bygger videre på faderens imperium og kendtest er korstoget til Estland i 1219, men også mange krige og alliancer i Nordtyskland er permanent på dagsordenen.
Dansk forsvarsvilje var udpræget i 1950èrne og det meste af efterfølgende årti. Derefter gik det ned ad bakke på skammeligste vis, og socialdemokratiet blev eksponent for tæt på landsskadelig virksomhed. Så kom den store ignorance og nu skal vi igang med en kostbar genopbygning. Det vigtige er forståelsen af, hvad vi kæmper for.
Forklaringen på, at Angela Merkel kunne klare sig så lang tid i tysk politik, er, at hun formelt og officielt var formand for det konservative parti CDU, men på mange værdipolitiske standpunkter lå hun på linje med De Grønne. I den forstand repræsenterer Merkel også noget tidstypisk: ud ad til og synlig som borgerlig-konservativ, men i det indre hjerteligt eftergivende for venstreorienterede tåbeligheder.
Ernest Hemingways “Farvel til våbnene” er en skat for litteraturelskere, fordi den både repræsenterer en af de mest kendte anvendelser af modernistisk prosa og indeholder en dybt gribende historie, der er mesterligt fortalt. Romanens litterære værdi hviler på flere elementer, som gør den til et must-read for dem, der sætter pris på sproglig kunst og fortællingens håndværk.
Fra 1800-tallet opstod i en række danske byer katolske hospitaler, som spillede en stor rolle i udviklingen af det danske sundhedsvæsen. De blev drevet af katolske nonner, som uselvisk og drevet af kristen næstekærlighed passede og plejede syge mennesker. Ny bog fortæller en fortrængt historie om en forbilledlig filantropi.
Ifølge den polsk-amerikanske historiker Anne Applebaum har denne verdens onde fyrster allieret sig i had mod den vestlige verden med dens liberalitet og demokrati. Det er ikke en optimistisk fremtid, som vi skuer ind i med hendes bog.
Historikeren Bent Blüdnikow, som fylder 70 år idag, fortæller om jødiske familier med eventyrligt gå-på-mod og engagement, fra Marokko til Danmark og med utallige afstikkere og sidespring, så læseren overvældes af historien.
Udtrykket kold krig har fået ny aktualitet med konflikten mellem Rusland og Ukraine, som igen tolkes ind i diktatur kontra demokrati. Lighederne med den klassiske kolde krig er begrænsede, selvom alle krige og stormagtskonflikter ligner hinanden.
Storbyerne har en dragende magt på unge mennesker, og det er svært at vende den udvikling. Der går ingen metro til Maribo. Det urbane har totalt besejret landlivet, som i praksis også er krævende, så længe hække skal klippes, græs skal slås, buske og træer beskæres. At udleve det grønne kræver meget knofedt og hårdt arbejde – kun på TV ser det romantisk ud.
Denne anmelder sidder tilbage med nogen usikkerhed mht. bogens budskab. Dens gennemgang af de fossile brændstoffers rolle virker ufuldstændig, og den sandsynliggør på ingen måde, at vi ville kunne leve uden dem, f.eks. ved at købe mindre tøj, færre møbler, gå over til ugentlige bade og droppe ”21 graders kulturen”.
Bogen forsøger at sætte kongehuset i dårligt lys ved at vise, hvordan Christian X med dronning Alexandrine og kronprins Frederik med prinsesse Ingrid var hyppige gæster i Tyskland i 1930erne. Men – den radikal-socialdemokratiske regering siden 1929 – ledet af udenrigsminister P. Munch og statsminister Thorvald Stauning – havde som øverste prioritet, over alt andet, ikke at genere Tyskland. Kongehuset handlede ikke på egen hånd, men agerede i vid udstrækning som regeringens forlængede arm.
Menneskets hukommelse er kort, og derfor glemmer vi let, hvad der hændte for blot få år siden. Når vi i medierne hører om terror, går tankerne til 11/9, Al-Qaeda og Jihad. Men før Murens fald var der en omfattende ’hjemmegroet’ terror i de vestlige lande.
Efter Anden Verdenskrig var der ét land med sharia-baseret styre (Saudi-Arabien), og i dag er der 35 lande, som forsøger at vende tilbage til en mere oprindelig islamisk samfundsform, -skriver Ghadban. Det er fra disse lande, at mange af indvandrerne kommer til Europa…”Hele familien, hele slægten, hele klanen opdrager deres børn, så de kan overtage klanen. De her børn har ingen ambition om at blive en del af samfundet, de har lige fra fødslen en ambition om at ernære sig ved kriminalitet.” (Citat: rigspolitichef Mats Löfving)
De som beskæftiger sig med international politik – fra en dansk synsvinkel – bliver hurtigt bevidste om Rigsfællesskabets betydning. Danmark spiller vægtklasser over sin formåen, ikke kun pga. af øernes størrelse men også den enestående geopolitiske placering.
Uden Grønland ville Danmark ikke have den plads i vigtige internationale fora, som Danmark har. Alene i den synsvinkel er bloktilskuddet til Grønland givet godt ud.
Migration er en grundlæggende menneskerettighed, hævder den italienske filosof Donatella Di Cesare. Mennesker skal have lov til at bevæge sig frit og uhindret rundt på jordkloden og staterne er grundlæggende illegitime i deres forsøg på at forhindre dette.
Bogen er kun interessant som symptom på intellektuel galskab eller tåbelighed…
“Jeg kan se på nettet, at du aktivt støtter Danmarksdemokraterne, er du racist?”
Spørgsmålet til en ny økokriminel samarbejdspartner er meget naturlig for den libanesiske palæstinenser Wael, som er hovedperson i den nye bog “Hvidvaskeren”
Den kvindelige direktør har specialiseret i at tømme virksomheder for værdier inden banken lukker kontiene og svarer: “Nej jeg er ikke racist, men jeg bryder mig ikke om kriminelle indvandrere”.
Ny bog om de ideologiske konflikter under den kolde krig i Danmark bygger stadig på en forældet symmetri mellem Sovjet og USA, kommunisme og kapitalisme. Sovjet var en ondartet anomali og det forstår forfatteren ikke.
I en ny bog trækkes en lang række konservative forfattere og teologer ud af glemslen og den er et vigtigt korrektiv til nutidens debat om den konservative sjæl.
Der burde laves undersøgelser af, hvor meget fraværet af en drikkekultur på de danske arbejdspladser har beriget samfund og produktiviteten. Det er mere relevant end anekdoter om sporadiske drukeventyr på Christiansborg…
Den danske digter Klaus Høeck skrev i 1981 en digtsamling om RAF-terroristen Ulrike Meinhof, som Gyldendal nu har genudgivet. Meinhofs skæbne er interessant, men Gyldendals udgivelse bidrager ikke til det.
Topdiplomaten Friis Arne Petersen fortæller sin historie til journalist og forfatter Kurt Strand. Baggrunden er, at forfatteren beder diplomaten give ham en introduktion til Kina.
Familien betyder noget. Dette korte budskab er efter min mening det vigtigste, man skal huske fra Anders Krab-Johansens nye bog: ”Fri os fra den værdiløse borgerlighed”.
Vesten oplever i disse år en intern krig på ideer, som mobiliserer både universiteter og forfattere og med mange direkte konsekvenser for politik, uddannelse og samfund.
I en ny debatbog argumenterer Martin Ågerup, CEPOS´ tidligere direktør, for grundstrukturen for en samlet borgerlig politik. Det er en pædagogisk bog, som er læselig for alle, men det bedste er analyseapparatet.
Ulla Varnke Sand Egeskov og Bodil Frandsen har skruet en coffeetable-book sammen – om befolkningens forberedelse på krig.
Bogens koncept samler 4 elementer;
1) Beskrivelsen af den kolde krig, 2) De danske holdningsaktører, 3) REGAN Vest og 4) Tiden efter freden brød løs.
Kort efter tronskiftet kan Kongehuset præsentere en lille bog af Kong Frederik 10. med hans tanker om at være konge og om forståelsen af hans valgsprog: Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark.
For mange beslutningstagere, kommentatorer og investorer, har 2024 stået som et Dark Tower. Lige siden Trumps løgne om valgsvindel, da han ikke havde niveau til at acceptere valgresultatet og lykønske sin modpart.
Martin Krasnik, Weekendavisens chefredaktør, har skrevet en engageret bog med stor harme over Hamas´ angreb på Israel og virkningerne for danske jøder, som i stigende omfang må leve under politibeskyttelse i dagligdagen.
Elon Musk er verdens rigeste mand og en ny grundig biografi beskriver over 700 sider hans korte, stejle og spændende karriere. Musk er iværksætter og det er svært ikke at beundre hans virketrang.
I dag kalder de fleste præster sig grundtvigske, fordi det er en sikker varebetegnelse, og tilpas udvandet til ikke at betyde noget. Farcen kulminerede i 2021, da Grundtvigsk Forum, det officielle talsrør for grundtvigianismen i dagens Danmark, gav sin årlige Grundtvigpris til Enhedslistens Pelle Dragsted.
En ny bog fokuserer på den kristne gentleman, som var et udbredt ideal førhen. Den gang blev kristendommen opfattet som muskuløs, altså kraftfuld, og i stand til at forandre verden, ikke gennem politik, men gennem hver enkelts aktive indsats båret af en stærk karakter og pligtfølelse.
Forfatterne skriver med indlevelse og respekt om de meget forskellige ægteskaber og politiske vilkår, som har rejst ind på Pensylvania Avenue sammen med fruerne. Og så er det lykkedes forfatterne at samle livsgerninger for en række af førstedamerne i en kort og præcis tekst. Første Damer fra Lindhardt & Ringhof er en kort og spændende måde at få genopfrisket hjørneflagene i moderne amerikansk historie.
Vi skal kun 200 år tilbage i dansk historie for at finde religiøse konflikter af voldsom art mellem kristne. I en fredelig fynsk landsby opstod der strid mellem præsten og ’de hellige’ som ikke kunne forsones.
Sociolog Tobias Petersen har længe været en overset gigant i køns- og ligestillingsdebatten. Med sin nye bog bringer han et hidtil overset perspektiv til bordet: mænds. Dét ændrer alt.
Asyl- og indvandringspolitikken er umoralsk, hævder tysk professor. Den tilgodeser de stærke, og lader de forfulgte i stikken. Fornuft og rationalitet sættes ud af kraft. Ved den store flygtningestrøm i 2015-16 blev ikke ét menneske reddet, som var i fare. Til gengæld døde titusinder i forsøget på at nå Europa og terrorister fulgte i kølvandet.
Hvis man vil læse en forståelig og god indføring i klimakrise og grøn omstilling ud fra en kritisk vinkel er Søren Hansens bog Troen på klimaet et godt sted at begynde. Bogen er kritisk overfor FN´s klimapanels beregninger og tilsvarende overfor den grønne omstilling, som hvis den realiseres efter planerne kan ødelægge det danske samfund, som vi kender det.
Klimadebatten er ikke så lidt antændt, og sidste valgkamp havde akkurat klimaet som sit helt store omdrejningspunkt. I udlandet ser vi Extinction Rebellion demonstrere ved at blokere trafik og ødelægge store kunstværker, og politisk vedtages det ene tiltag efter det andet for at “redde klimaet”. Men det ser ud til være mere baseret på tro end videnskab og realiteter.
Marianne Stidsen genrejser debatten om samtykke. I sin nye udgivelse viser hun 10 konkrete sager, der fjerner enhver tvivl om, at den ny samtykkelov er et problem for retssamfundet og demokratiet.
