Bidens nye bankchef: ”Sig hvad du vil om Sovjetunionen, men der var ingen lønforskel mellem kønnene!”

Foto: Anna Moneymaker/AFP/Ritzau Scanpix

Joe Bidens nye nominerede til posten som bankregulator vækker opsigt.

Af Philip Friis, philip@indblik.dk 

Et ellers ganske ukendt myndighed – Office of the Comptroller of the Currency eller OCC i forkortet form – i USA skaber nu debat.

Det skyldes, at USA’s præsident Joe Biden har nomineret en kontroversiel kandidat ved navn Saule Omarova til at være chef for myndigheden, som bl.a. regulerer og overvåger de amerikanske banker.

The Wall Street Journal retter i en lederartikel kritik af Saule Omarovas venstreekstreme politiske overbevisninger. 

Omarova, som blev uddannet fra et universitet i Moskva i 1989 på et særligt Lenin-stipendium, er nemlig varm fortaler for kommunisme.

”Sig hvad du vil om Sovjetunionen, men der var ingen lønforskel mellem kønnene”

Omarova skjuler ikke sin forkærlighed for Sovjetunionen. Tilbage i 2019 skrev hun således i et tweet:

– Indtil jeg kom til USA, kunne jeg ikke forestille mig, at ting som lønforskel mellem kønnene stadig eksisterede i nutidens verden.

– Sig hvad du vil om Sovjetunionen, men der var ingen lønforskel mellem kønnene der. Markedet ved altså ikke altid bedst.

Omarovas tweet har affødt heftig kritik, og The Wall Street Journal beretter endvidere, at hendes svar på kritikken ikke gør situationen bedre – tværtimod. 

Ja, der var folkemord og ingen privat ejendomsret under kommunismen – men der var barselsfordele!”

Som svar på kritikken fremlægger Omarova nemlig en uddybende forklaring, hvor hun udtaler, at hun aldrig har påstået, at mænd og kvinder blev behandlet på samme måde i alle facetter af livet i Sovjetunionen.:

– Men folks løn blev sat af staten, i en kønsblind facon. Og alle kvinder fik meget generøse barselsfordele; begge ting der stadig er en ønsketækning i vores samfund i dag.

Omarovas åbenlyse flirt med kommunismen får The Wall Street Journal til at komme med en vittig bemærkning: 

– Ja, der var folkemord og ingen privat ejendomsret under kommunismen – men der var barselsfordele!

[adning id="17957"]

Fik du læst?