[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Borgerlig frygt for at kommunale pengetanke vil give overforbrug
Eftersommerens forhandlinger mellem stat og kommuner om næste års kommunale økonomi bliver den første store prøve på den nye regerings evne til at føre økonomisk politik.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Kommunekasserne bugner med en samlet likviditet på 47,9 mia. kroner (ultimo 2019) og der vil komme et kolossalt pres på regeringen for at acceptere, at kommunerne bruger de opsparede midler. En rundhåndet aftale truer med at ændre balancen i dansk økonomi.
De bugnende kommunale pengetanke fik den afgåede borgerlige regering til at råbe vagt i gevær, inden den fratrådte efter valget i juni. En analyse, udarbejdet af embedsmændene i Finansministeriet og Social-og Indenrigsministeriet, viser, at kommunerne de seneste år har opkrævet mange flere penge i skat end de faktisk har haft lov til at bruge ifølge aftalen med regeringen.
Den afgåede finansminister, Kristian Jensen (V), og den afgåede social- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøl-Bille (LA,) udtrykte begge bekymring for at den store kommunale likviditet ville true styrbarheden i dansk økonomi.
”Der er ingen saglig grund til at likviditeten skal være så høj. Tværtimod risikerer den høje likviditet at svække styringen af dansk økonomi, for det lader desværre til, at kommunernes penge brænder i lommen på dem for at blive brugt. Men pengene skal ikke bruges på forbrug. Det er vigtigt for dansk økonomi, at kommunerne overholder vores økonomiaftale. Ellers risikerer vi en overophedning af økonomien. Jeg mener heller ikke, at kommunerne skal bruge borgernes penge på at investere i aktier og obligationer. De burde hellere bruge dem på at nedbringe deres store gæld” sagde Simon Emil Ammitzbøl-Bille.
Analysen viser, at kommunerne har investeret ca. 45 mia. kroner i obligationer og investeringsforeninger. Kommunernes investeringer er steget med 170 pct. Fra 2008 til 2017.
Det bekymrer også de borgerlige partier: Den afgåede finansminister Kristian Jensen, sagde, da den ministerielle analyse forelå:
”Det er uholdbart, at staten skal optage gæld for at fylde kommunekasserne op, hvorefter kommunerne øger deres investeringer i aktier og obligationer. Det er en unødvendig risiko, som kommunerne løber på skatteborgernes vegne. Fundamentet for et sundt og holdbart opsving i Danmark er, at vi har styr på den offentlige økonomi. Derfor skal vi have sat stop i udviklingen, hvor kommunernes likviditet stiger år efter år.”
Lyngby-Taarbæk kommune hører til blandt de kommuner, hvor likviditeten pr. indbygger er steget mest i perioden fra 2007 til 2018. Den er næsten fordoblet fra 6.279 til 11.834 kr. Kommunens borgmester, Sofia Osmani, er valgt for Det konservative Folkeparti, men hun forsvarer kommunens høje likviditet.
”Vi har faktisk sænket skatten i kommunen. Vi har sat grundskylden ned med 1,5 promille-point over de seneste 5 år, hvilket har medført en skattelettelse på 40 mio. kroner for kommunens borgere”, siger hun.
Hun forsvarer også kommunens store kassebeholdning:
”Vi har en stor kassebeholdning, som dels er en opsparing til investeringer, dels til finansiering af en strukturel ubalance: Vi bruger nemlig hvert år flere penge på driften af kommunen end vi opkræver i skat. Det kan vi gøre, fordi vi har en solid kassebeholdning og så vil nogle af de investeringer, vi planlægger, iøvrigt betyde, at vores drift på sigt bliver billigere.”.
En del af Lyngby-Taarbæks likviditet stammer fra salg af grunde som skal bebygges. Det betyder, at kommunen skal lave veje, trafik-regulering etc. De penge tages fra kassebeholdningen.
”Vi laver fire-årige budgetter og disponerer vore udgifter over samme periode. Vi kunne måske godt sænke skatten det ene år, men skulle så formentlig hæve den igen det næste, når pengene skal bruges. Det er imidlertid usikkert, om vi på grund af statens styring af kommunernes økonomi ville få lov af hæve skatten igen, når behovet opstår. Og så er det nok helle ikke hensigtsmæssigt i forhold til borgerne, hvis skatten ryger op og ned hvert år. Et vist niveau af stabilitet gør det lettere at planlægge” siger borgmester Sofia Osmani.
På trods af den bugnende kommunekasse skal Lyngby-Taarbæk kommune spare på driften til næste år.
”Vi har en serviceramme, som er aftalt med staten, og den indeholder et loft over den kommunale service overfor borgerne. Servicerammen dækker lønninger til kommunalt ansatte medarbejdere, lærere, pædagoger, hjemmehjælpere, samt udgifter som husleje. Hjælpemidler, bygningsvedligeholdelse og meget andet. Hvis omkostningerne på et område stiger – hvis der f.eks. bliver flere handicappede, så skal de ekstra omkostninger hertil findes et andet sted indenfor servicerammen.”
Kommunen kan ikke oplyse, hvilke værdipapirer, man har investeret sin overskudskapacitet i. Svaret lyder:
”Kommunen har i denne periode med ekstraordinær høj kassebeholdning i tråd med andre kommuner investeret de overskydende midler i bl.a. en række investeringsforeninger, så borgernes penge gerne skulle give et mindre afkast i modsætning til en negativ forrentning på den løbende bankkonto. Midlerne plejes dagligt af kommunens kapitalforvaltere inden for de rammer, som Økonomiudvalget har godkendt”.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
