CEPOS advarer mod ”venstre-ekstremistisk” skatteforslag

Enhedslistens økonomiske politik er det rene vand sammenlignet med Thomas Pikettys forslag til en ny formueskat. Det vil føre til ”massiv kapitalflugt”, advarer cheføkonom ved CEPOS Mads Lundby Hansen.
Foto: Universitat Pompeu Fabra via Flickr

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

CEPOS advarer mod Pikettys ”venstre-ekstremistiske” skatteforslag

Enhedslistens økonomiske politik er det rene vand sammenlignet med Thomas Pikettys forslag til en ny formueskat. Det vil føre til ”massiv kapitalflugt”, advarer cheføkonom ved CEPOS Mads Lundby Hansen.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
I sin seneste bog ”Kapital og ideologi” foreslår den franske økonom Thomas Piketty en ny progressiv formueskat startende på 1,3 pct. på formuer over 650.000 kroner, men med en øverste skattesats på hele 90 pct. for de mest velhavende. Det massive skatteprovenu, som forslaget ville generere, skal så bruges til at finansiere en kontant udbetaling på 900.000 danske kroner til alle 25-årige, foreslår Thomas Piketty.
Hvis forslaget blev ført ud i livet i Danmark, ville det imidlertid have massive konsekvenser for landets mest driftige forretningsmænd, men også for den jævne borger, advarer Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken CEPOS. Sammen med kollegerne Carl-Christian Heiberg, Jørgen Sloth og Thomas Due Bostrup har han analyseret forslaget og regnet på, hvad det vil have af konsekvenser at gennemføre:
”Hvis Pikettys formueskat indføres i Danmark, skal Kjeld Kirk Kristiansen (tidligere direktør og barnebarn af LEGO-grundlægger Ole Kirk Christiansen, red.) betale 90 pct. af sin formue i skat alene det første år, svarende til 37,3 mia. kroner. Efter 6 år med Pikettys formueskat er 99,7 pct. af Kjeld Kirks formue beskattet væk. Hans formue reduceres fra 41,5 mia. til 0,1 mia. kroner i løbet af seks år. Forslaget vil konfiskere langt størstedelen af de største formuer i Danmark. Almindelige danskere vil også opleve en hård beskatning og vil i mange tilfælde bliver fattigere af at spare op,” forklarer Mads Lundby Hansen.
Ville være nødt til at sælge livsværket
”Ser man specifikt på Kjeld Kirks Kristiansens formue, så skyldes den, at LEGO-virksomheden er mange penge værd. Kjeld Kirk Kristiansen har ikke 41 milliarder kroner stående på bankbogen. Derfor kan han blive tvunget til at sælge LEGO for at kunne betale skatten. Det vil sige, at han vil miste kontrollen over virksomheden. Det betragter Piketty som en god ide. Ifølge Piketty er det godt, at kapitalisterne mister deres virksomheder,” skriver Mads Lundby Hansen.
Også samfundet som helhed vil lide under den ”venstre-ekstremistiske” økonomiske politik, som ifølge Mads Lundby får Enhedslistens til at ligne vand i sammenligning.
”En så hård beskatning af formuer vil føre til en massiv kapitalflugt ud af Danmark. Man må forvente, at store dele af dansk erhvervsliv ville flytte til udlandet. Forslaget vil også virke stærkt hæmmende på iværksættere, som skal overveje, om de har lyst til at yde en meget stor indsats for at finde på nye ideer, hvis en meget stor andel af potentielle formue alligevel bliver beskattet væk.”
Hele CEPOS’ analyse af Thomas Pikettys forslag kan læses her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4113″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7144″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”10510″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?