En afskaffelse af håndværkerfradraget vil bl.a give mulighed for at lette bundskatten med 540 millioner kroner, lyder det fra tænketanken CEPOS.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net 
Boligjobordningen, mere populært kendt som håndværkerfradraget, bør afskaffes.
Sådan lyder det fra tænketanken CEPOS.
Meldingen kommer som reaktion på et ministersvar til et spørgsmål stillet af Enhedslistens finans- og skatteordfører Rune Lund.
– En afskaffelse af BoligJobordningen skønnes at indebære et årligt merprovenu på ca. 800 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 540 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, skriver Skatteministeriet.
Det tal er noget, der vækker interesse hos CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen.
– Jeg så gerne, at man afskaffede ordningen og i stedet lettede bundskatten eller øgede beskæftigelsesfradraget. 
– Det ville være godt for dansk økonomi på kort og langt sigt. I øjeblikket er der flere ledige stillinger i byggeriet end der var i højkonjunkturårene 2015-2019, dvs. der er tryk på kedlerne i byggebranchen. Og der er slet ikke brug for fradraget, siger han til Indblik.
Fradraget blev dog midlertidigt forhøjet i forbindelse med finansloven for 2021. Der blev afsat 340 mio. kr. til dette. 
Denne merudgift kommer i 2021 ud over de 540 mio. kr. I de følgende år vil regningen være på 540 mio. kr.
– Boligjobordningen er økonomisk forvridende, fordi den begunstiger nogle brancher frem for andre. Og jeg har svært ved at se hvorfor bl.a. håndværkerbranchen og hjemmeservice-branchen skal begunstiges.
– Risikoen er desuden, at boligjobordningen udvides til hotel- og restaurationsbranchen som bl.a. Dansk Erhverv har argumenteret for. Boligjobordningen er en glidebane og den bør ophøre. Desuden gør ordningen skattesystemet mere kompliceret.
Indblik har forsøgt at få en kommentar fra Enhedslistens ordfører Rune Lund, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.