Ifølge tænketanken er der tale om “den mest ambitiøse skattereform, der er fremlagt herhjemme nogensinde”.

Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk 

Tænketanken CEPOS præsenterer nu et oplæg til en gennemgribende reform af det danske skattesystem med titlen “Århundredets Skattereform”. 

Inspirationen kommer fra den tidligere konservative statsminister Poul Schlüter, der med “Århundredets Plan” ville løse problemerne med de høje danske skattesatser. Nu forsøger CEPOS således at gøre Schlüter kunsten efter med det, man godt kan tillade sig at kalde en mindre revolution af skattesystemet herhjemme.

Reform lægger op til markante skattelettelser og en gennemgribende forenkling af skattesystemet

Skulle CEPOS’ skattereform blive gennemført, ville der kun være to skatter tilbage på personskatteområdet: en kommuneskat på 25 procent og en bundskat på 12 procent. Det betyder altså et farvel til f.eks. topskat og arbejdsmarkedsbidrag.

Samlet set vil den danske skattesats altså være på blot 37 procent på lønindkomst, hvis CEPOS’ reform bliver gennemført. I dag kan skatten på lønindkomst nå helt op på 55 procent.

Derudover lægger tænketanken op til at fjerne en lang række af afgifter, herunder registreringsafgiften, tinglysningsafgiften, afgifter på is, kaffe og chokolade samt arbejdsskadeafgiften.

Samtidig lægges der op til at sænke selskabsskatten til 12 procent fra 25 procent i dag, og at indføre en flad og lav skat på aktie- og renteindkomst på 25 procent mod op til 45 procent i dag.

Reformen, der er overfinansieret med hele 10 milliarder kroner, omfatter endnu flere tiltag. Disse kan du finde oplistet i bunden af denne artikel.

Cheføkonom: “Vi får et ekstremt enkelt skattesystem, hvor alle danskere kan beregne deres marginalskat”

– Danmark har OECD’s (en sammenslutning af 38 demokratiske lande med markedsøkonomi, red.) højeste skattetryk og desuden et alt for kompliceret skattesytem. Vi har derfor udarbejdet en stor ambitiøs skattereform – århundredets skattereform. Den reducerer og fjerner de mest væksthæmmende skatter og afgifter og vi får et ekstremt enkelt skattesystem, hvor alle danskere kan beregne deres marginalskat, fortæller CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen og tilføjer:

– “Århundredets Skattereform” medfører ikke en minimalstat. Danmark går fra at have det højeste skattetryk til det 7. højeste ud af 38 OECD-lande. Vi vil fortsat have højere skattetryk end f.eks. Norge og Holland.

Reformen vil løfte beskæftigelsen med 130.000 personer og BNP med 150 milliarder kroner

Mads Lundby Hansen oplyser endvidere, at reformen er fuldt finansieret – ja, faktisk overfinansieret med 10 milliarder kroner – og at beregningerne der ligger til grund for denne finansiering er baseret på Finansministeriets regneprincipper.

Med skattereformen lægger CEPOS op til dels at bruge det økonomiske råderum og dels at gennemføre reformer på en række områder.

– Reformen finansieres gennem råderummet frem til 2030 og via reformer af indkomstoverførsler, herunder bl.a. en reduktion af satserne for SU, dimittenddagpenge og dagpenge samt afskaffelse af både Arne-pension og efterløn. Desuden inflationsreguleres indkomstoverførsler frem til 2030, ligesom folkepensionsalderen forhøjes med 1 år. Endelig spares der på jobcentre og erhvervsstøtte, fortæller cheføkonomen.

“Århundredets Skattereform” vil løfte beskæftigelsen med hele 130.000 personer og øge BNP (bruttonationalproduktet, red.) med hele 150 milliarder kroner – svarende til en vækst på 6,5 procent.

– Det vil betyde, at Danmark bliver det fjerderigeste land i OECD – vi vil overgå USA og Norge. Et arbejder-par får en skattelettelse på knap 30.000 kroner årligt, mens en funktionærfamilie opnår en skattelettelse på ca. 60.000 kroner Det er den største reformplan der er fremlagt, når der sammenlignes med partier og interesseorganisationer, siger Mads Lundby Hansen.

“Århundredets Skattereform” i hovedpunkter

– Skattereformen indfører en 37 procent flad skat på lønindkomst (i dag op til 55 procent), bl.a. ved at fjerne arbejdsmarkedsbidrag og topskat. Det vil være den syvendelaveste ud af 38 OECD-lande. Samtidig sænkes selskabsskatten til 12 procent (22 procent i dag), hvilket vil være den tredjelaveste I OECD.  mens der indføres en flad skat på 25 pricent på aktie- og renteindkomst (i dag op til 42 procent). Desuden fjernes modregning i børnecheck samt modregning i folkepension og førtidspension for arbejdsindkomst, hvilket medfører lavere sammensat marginalskat.

– Derudover afskaffes en række afgifter, herunder registreringsafgift, tinglysningsafgift, afgifter på is, kaffe og chokolade samt arbejdsskadeafgift.

– Desuden udvides CO2-afgiften til alle udledninger uden for det nuværende kvotesystem og hæves til 550 kroner (svarende til EU’s kvotepris). Samlet set medfører reformen skattelettelser mv. for ca. 140 milliarder kroner (før tilbageløb og adfærd). Det finansieres udover adfærd og tilbageløb primært gennem råderummet, som er på 42 milliarder kroner frem til 2030 ift. 2022 (ved underskud på 0,5 procent i 2030) samt reformer af indkomstoverførsler. Reformerne af indkomstoverførsler giver et finansieringsbidrag på 44 milliarder kroner og indeholder bl.a. en reduktion af satserne for SU, dimittenddagpenge og dagpenge samt afskaffelse af både Arne-pension og efterløn. Desuden inflationsreguleres indkomstoverførsler frem til 2030, ligesom folkepensionsalderen forhøjes med et år. Endeligt fremskaffes øvrig finansiering for 15 mia. kr. fra besparelser på jobcentre og erhvervsstøtte.

– Skattereformen løfter beskæftigelsen med ca. 130.000 personer, mens BNP øges med godt 150 milliarder kroner (svarende til ca. 6,5 procent). Reformen er fuldt finansieret og beregningerne foretages ud fra Finansministeriets regneprincipper.

– En enlig arbejder i lejebolig får en skattelettelse på godt 16.000 kroner årligt, mens et arbejder-par i ejerbolig får en skattelettelse på knap 30.000 kroner årligt. En funktionærfamilie får en skattelettelse på 59.000 kroner.  Direktørfamilien får den største skattelettelse på knap 180.000 kroner.

– Danmark har det højeste skattetryk blandt OECD-lande på 46,5 procent af BNP i 2020. Gennemføres skattereformen, reduceres skattetrykket med godt seks point til 40,4 procent af BNP.. Dermed ryger Danmark fra en førsteplads til en syvendeplads, men fortsat med højere skattetryk end Norge og Holland.