“Coronakrisen har på ingen måde efterladt en regning, der skal betales i form af stigende skatter eller et lavere offentligt forbrug.”
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Sådan lyder meldingen fra Dansk Erhvervs cheføkonom Tore Stramer i et interview med TV2.
Meldingen kommer som reaktion på en opsigtsvækkende ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der dækker over den offentlige saldo.
Den fortæller, om der er over- eller underskud i det offentlige, og om der altså har været større offentlige indtægter end udgifter.
Tallene viser, at de danske forbrugere har været stærkt medvirkende til, at underskuddet på de offentlige finanser sidste år endte lavere end hidtil beregnet.
Ifølge Danmarks Statistik havde det offentlige sidste år et underskud på 14 milliarder kroner. Det er en markant nedrevidering i forhold til et tidligere beregnet underskud på 26,7 milliarder kroner.
Den store forbedring skyldes blandt andet, at indtægterne fra skatter er blevet opjusteret med 8,2 milliarder kroner. Af dem vedrører hele 6,5 milliarder kroner øgede momsindtægter.
Moms er en afgift til staten, som virksomheder sørger for at indsamle fra forbrugerne ved at lægge den oven i salgsprisen. Det vil altså sige, at man betaler moms til staten, når man køber en vare eller en ydelse.
Når momsindtægterne derfor har kunnet stige så meget, er det et udtryk for, at de danske forbrugere har holdt gang i forbruget på trods af coronakrisen.
– Det er mildt sagt imponerende, at underskuddet på de offentlige finanser ikke er steget mere under coronakrisen i 2020, siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Han tilføjer, at et underskud på 14 milliarder kroner er i den absolutte småtingsafdeling og med al tydelighed viser, at dansk økonomi generelt er kommet flot igennem coronakrisen.
Det samme mener Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
– Et underskud på 14 milliarder kroner vidner langt fra om, at 2020 faktisk var det næstværste, vi har målt i dansk økonomi. Så sent som i 2015 var der et større underskud, bemærker Las Olsen i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Med til historien om sidste års underskud hører det, at det ville have været større, hvis ikke de indefrosne feriepenge var blevet tilbudt udbetalt.
Beskatningen af feriemidlerne gav således alene staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,4 milliarder kroner.
Kunne du lide artiklen her?
Så bliv medlem af Indblik for kun 49 kroner om måneden, støt vores arbejde og få adgang til vores medlemsfordele. Vores medlemmer får bl.a. direkte adgang til at komme med idéer til historier.
