Chefredaktør: Her er de 11 ting ved regeringen, der virkelig bør bekymre dig

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mens sundhed og økonomi hurtigt kan rejse sig igen, og synes at gøre det, kan skaderne på grund af regeringens magthåndtering være mere vedblivende”, mener Berlingskes chefredaktør Tom Jensen.

Af Jeppe Caspersen, jeppe@indblik.net  

Selvom kritikken af regeringens coronahåndtering er berettiget, bør vi ikke fokusere på, hvorvidt ”det ene eller det andet er åbent den ene eller den anden uge”, mener Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen.

I stedet er der en række mere vedblivende problemstillinger, som Tom Jensen finder mere bekymrende.

– Min kritik af regeringen og Mette Frederiksens ageren under coronakrisen har ikke først og fremmest handlet om, hvor mange restriktioner, der på et givent tidspunkt var indført, skriver han i et Facebook-opslag og fortsætter:

– Hovedkritikken af Mette Frederiksen og regeringen bør handle om andre og potentielt mere vedblivende problemstillinger.

Tom Jensen opstiller 11 kritikpunkter:

1. Regeringen og statsministeren er kørt henover Folketingets øvrige partier i lange stræk. Man har prædiket sammenhold, men har gjort det modsatte. Det er et demokratisk problem.

2. Regeringen og statsministeren aflivede et helt erhverv – minkbranchen – uden lovgrundlag, og efter alt at dømme også uden at det var videnskabeligt begrundet. Det er en dybt alvorlig sag.

3. Regeringen og statsministeren har prædiket tillid, men har ikke udvist tillid nok til at inddrage andre parter nok i coronahåndteringen. Det gælder også de stærkest berørte virksomheder og brancher. De har måttet finde sig i dekreter udstedt fra lukkede rum.

4. Regeringen og statsministeren har hele vejen igennem søgt at centralisere magten så meget som muligt. Herunder med det skrottede forslag til en ny epidemilov.

5. Regeringen og statsministeren har udvist en frapperende tonedøvhed, når man har indført restriktioner, der var så tåbelige og uforståelige, at de risikerede at underminere tilliden til epidemihåndteringen.

6. Regeringen og statsministeren har udvist skødesløshed i forhold til grundloven. Både i forhold til lukningen af domstolene i fjor – og i forhold til minkskandalen.

7. Regeringen og statsministeren har brugt coronaen til at stramme det politiske greb omkring statsadministrationen, som man i forvejen var i gang med at iværksætte.

8. Regeringen og statsministeren har givet fuld medløb til en retstilstand, som er problematisk, med dobbelt straf for mange forseelser, så snart de kunne knyttes til coronaen. Og med tilsyneladende vilkårlige indgreb mod borgere.

9. Regeringen og statsministeren har udvist mangel på forståelse og sans for restriktionernes betydning for borgernes frihed – og deres ofte problematiske konsekvenser i virksomhederne. Det er ikke det samme som at sige, at restriktionerne var forkerte. Men at en regering affejer deres virkning er dybt bekymrende.

10. Regeringen og statsministeren har desværre i lange perioder kommunikeret til befolkningen, som bestod den af børn. Og ikke ansvarlige borgere, der var klar til at tage ansvar sammen for at bekæmpe smitten. Det sidste var faktisk tilfældet.

11. Regeringen og statsministeren har sat et nyt ildevarslende niveau for detail- og statsstyring af borgernes liv, som man kan frygte er vedblivende.

– Nogle vil sige, at det altsammen er proces – og derfor ligegyldigt. Men det er en fatal fejlslutning, skriver han efter listen og afrunder herefter sit opslag:

– For nu er vi snart fri af epidemien. Lad os samtidig komme fri af alt det, jeg har beskrevet her. Mens sundhed og økonomi hurtigt kan rejse sig igen, og synes at gøre det, kan skaderne på grund af regeringens magthåndtering være mere vedblivende. Det har vi en fælles interesse i ikke sker.[/vc_column_text][vc_column_text]

Min kritik af regeringen og Mette Frederiksens ageren under coronakrisen har ikke først og fremmest handlet om, hvor…

Slået op af Tom JensenTorsdag den 22. april 2021

 

[adning id="17957"]

Fik du læst?