Chefstrateg med ildevarslende forudsigelse: Forventer nye nedlukninger i Danmark

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Det er sandsynligt, at Danmark bliver ramt af endnu en nedlukning til vinter, lyder det.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

Høje smittetal med RS-virus og en kommende influenzasæson, hvor også coronavirus formodes at blusse op igen, udgør tilsammen en giftig cocktail – eller “den perfekte storm”, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder det – der kan betyde nye nedlukninger i en række europæiske lande – herunder Danmark.

Sådan lyder den ildevarslende konklusion i en ny analyse, som Nordea har lavet.

I et interview med Ekstra Bladet uddyber Nordes globale chefstrateg, Andreas Steno, konklusionerne i analysen.

Ifølge ham kan Danmark i efterårsmånederne blive ramt af en tredobbelt virussæson, som kan betyde kedelige nyheder for danskerne i form af restriktioner og nedlukninger.

Over for Ekstra Bladet løfter Andreas Steno også sløret for, hvad der helt konkret kan risikere at ske, som vi kommer længere ind i efteråret og rammer vinteren.

– … arbejdspladser, institutioner som skoler og andre steder, hvor der kan opstå udbredt smitte, de vil blive lukket. Man kan også godt forestille sig, at testprogrammmet kommer til at køre igen, så vi igen skal testes med jævne mellemrum. Selv de vaccinerede. Det er de mest konkrete ting, jeg kan forestille mig lige nu, siger han til avisen.

Ifølge chefstrategen er vi i Danmark ikke gået ind i virus-sæsonen endnu, og det er derfor på nuværende tidspunkt umuligt at udelukke flere restriktioner og nedlukninger.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.