Et nyt studie viser, at fortiden ikke understøtter nutidens skrækscenarier om CO₂ som automatisk katastrofe. Historien minder os om, at klimaet er robust, og at højere CO₂ kan gavne plantevækst. Frem for panik bør vi satse på tilpasning, teknologi og økonomisk fornuft.

(PDF) Mesozoic atmospheric CO 2 concentrations reconstructed from dinosaur tooth enamel

En ny artikel i PNAS har gjort noget ret elegant: Den har kigget millioner af år tilbage i tiden ved at analysere kulstofisotoper i emaljen på dinosaurtænder. Ved at koble denne metode med information om fødekæder og plantefotosyntese har forskerne rekonstrueret atmosfærens CO₂-niveauer i jura og kridttiden.

Hvad fandt de?

Kort fortalt:

• CO₂-niveauerne lå meget højere end i dag – ofte over 1.000 ppm, nogle gange flere tusinde.
• Klimaet var varmt, men både dyr og planter trivedes. Faktisk var kloden frodig nok til at brødføde giganter som sauropoderne.
• Der var betydelige variationer i CO₂ over millioner af år, uden at livet på land gik til grunde.
• Metoden viser, at tidligere estimater af mesozoiske CO₂-niveauer ofte har været for lave.

Hvorfor er det relevant for klimadebatten i dag?

Der er naturligvis forskel på mesozoisk og moderne klima – kontinenterne lå anderledes, solens styrke var lidt lavere, og der var ingen Homo sapiens til at bekymre sig. Men fundene minder os om nogle nøgterne facts:

1. Højt CO₂ = ikke automatisk kollaps. Livet har eksisteret og udviklet sig under langt højere CO₂-niveauer end i dag.
2. Klimaet er mere robust end ofte antaget. Store udsving i CO₂ og temperatur har ikke nødvendigvis ført til masseudryddelser, medmindre andre faktorer (som asteroider eller supervulkaner) blandede sig.
3. Planter elsker CO₂. Højere koncentrationer stimulerer plantevækst – det gjaldt dengang, og det gælder stadig.

Den klimarealistiske vinkel

I nutidens debat hører vi ofte, at vi bevæger os ind på et “farligt ukendt territorium”, når CO₂ passerer 450 ppm. Men set i Jordens lange historie er dette tal ikke exceptionelt – det er tværtimod lavt. Mesozoiske CO₂-niveauer var mange gange højere, uden at kloden blev ubeboelig.

Det betyder ikke, at vi skal ignorere nutidens klimaændringer – men det betyder, at skrækscenarier, som antager, at højere CO₂-niveauer i sig selv fører til katastrofe, mangler historisk perspektiv. Vi bør i stedet fokusere på realistiske tilpasninger, teknologiske løsninger og økonomisk fornuft, fremfor panik.

Bundlinjen

Fortiden er ikke en perfekt manual for fremtiden – men den er et korrektiv til overdrevne fortællinger. Hvis dinosaurer kunne leve i et klima med 1.500 ppm CO₂, og verden var frodig, kan vi godt skyde en hvid pind gennem påstanden om  at “klimaændringer er katastrofale”.